hortofilia

Starten af januar har jeg brugt på at strikke denne cardigan af nogle af mine garnrester. Det har været noget af en udfordring at få alle de forskellige garner til at fungere sammen, og min hjerne har været ret så udfordret af at kombinere min opskrift med, at jeg har strikket rundt i stedet for frem og tilbage. Fordelen har været, at de mange garnskift blev lettere og faktisk er blevet usynlige, og ulempen at strikketøjet skulle klippes op foran. Fem dage tog det at strikke trøjen, og så gik der et par dage med at finde ud af, hvordan den bedst kunne monteres. Min datter er en frossenpind, så det er hende, der får fornøjelsen. Jeg har stadigvæk mange garnrester 😔 Haven har jeg derfor ikke besøgt ret meget, også fordi vejret generelt ikke har været særligt indbydende. De sidste æbler blæste til jorden under det kraftige blæsevejr, og nu kan fuglene frit vælge mellem lagrede og friske æbler. Det er da luksus. Forfald kan rumme en vis skønhed, og jeg nyder hver dag synet af staudeklemat...

Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...

Sidst i november viste jeg vores stynede piletræer, som dengang havde næsten to meter lange grene. Her i januar har Søren beskåret dem, så de nu er klar til en ny sæson. Salix gracilistyla 'Mount Aso' viste jeg også, og dengang havde den stadigvæk blade. I dag er det de lækre gæslinger, der stjæler billedet. På gårdspladsen er cornus Eddie's white wonder fyldt med knopper, som i maj springer ud som de smukkeste, hvide blomster. Troldnød er svær at fotografere, fordi den er så åben i væksten. Selvom den beskrives som en busk, der ikke trænger til beskæring, har jeg alligevel overvejet at gøre det for at få en mere samlet busk ud af det. Men måske er det noget pjat????? Der sker hele tiden en lille smule med de vinterblomstrende planter.  Sidste år blev jeg nødt til at anskaffe en ny havesaks og landede på en allround, japansk saks, som hedder Okatsune.  Jeg lod mig friste af butikkens tilbud om gratis levering, hvis jeg købte lidt mere, og investerede i en lille, spids sag...

troldnød/ hamamelis int. Jelena. Traditionen tro vil jeg afrunde blogåret med at ønske alle et godt nytår. Hvordan året 2023 bliver, ved vi jo ikke, og vi krydser fingre for, at krigen i Ukraine  snart slutter. Sikkert er det dog, at året vil blive fyldt med haveoplevelser af mange forskellige slags, som jeg vil glæde mig til at dele med de havebloggere, der stadigvæk holder ved, og med dem, der i øvrigt besøger Hortofilia. sarcococca/kødbær Også havelivet bliver påvirket af politiske forhold.  F.eks. har det i  over 30 år været en fast vinterbeskæftigelse for mig at så frø fra den den engelske og den skotske alpine klub. Men det har Brexit desværre sat en effektiv stopper for, så selvom jeg stadigvæk sår frø, er udvalget blevet langt mere begrænset og langt mindre eksotisk og eksperimentelt.  Det ærgrer mig, at det skal være sådan; men jeg må på den anden side også erkende, at det sparer mig for en del besvær, og det kan i grunden være ganske rart.  lundvortemæ...

For første gang,  efter at jeg startede Hortofilia i 2011, har jeg haft en januar helt uden blogindlæg og haveaktivitet. Dels har mit ankelbrud gjort  mig næmest immobil, dels har operationer for grå stær i begge øjne med 14 dages mellemrum gjort det meget svært for mig at læse, selvom operationerne er forløbet perfekt og har givet mig det bedste syn nogensinde,  når det drejer sig om det lange syn. Nu lysner det heldigvis: Walker støvlen blev fjernet efter tre uger, og jeg måtte igen støtte på foden og gå omkring uden at bruge krykker, så nu var det slut med at få maden serveret og beordre Søren rundt for at hente og bringe alt muligt. Det lange syn har aldrig været bedre, og med et par midlertidige læsebriller kan jeg igen læse  uden at få ondt i både øjne og hoved. Helt fint bliver synet  dog først, når jeg kan få et par briller med glidende overgang. Jeg kan nærmest ikke vente til mandag, hvor jeg har en aftale hos optikeren. Men man skal ikke glæde sig for ...