hortofilia

Forleden morgen havde lyset eller manglen på lys den effekt, at det så ud, som om stjernemagnoliaen var sprunget ud, og det nåede jeg at få et billede af. Da solen så brød frem, var den pludselig ganske grå og trist at se på. Jernstangen forrest i billedet er ikke så umotiveret, som den ser ud. Den har bare midlertidigt mistet sin pileparasol, som er blevet kørt hen for at blive flettet om. Sidste søndag lavede jeg en buket af grene fra haven, hvor hasselbror var den, der først sprang ud. Selve busken svær at tage billeder af med dens stærkt forgrenede og udbredte vækstform. Det gælder om at nyde de små forårsblomstrende planter, mens de er her. Om kort tid er de forsvundet fra jordens overflade. Skovanemonerne i al deres enkelhed er blandt mine favoritter . PS. I går gik jeg en runde, hvor jeg tjekkede nogle gummimåtter, der fungerer som sneglefælder i yderkanten af haven, og fandt 38 - de fleste ganske små, men også nogle stykker, som var lidt større. Lad dette være en advarsel 😒

Jorden er stadigvæk for kold og tung til, at det er en god idé for alvor at gå i kast med havearbejdet; men en let omgang oprydning i det fine vejr blev det da til i dag. Det er en hyggelig sport samtidig at undersøge,  hvor langt fremme i udviklingen de forskellige forårsplanter er. Pachyphragma macrophyllum er sprunget helt, mens pæonen og lungeurten står med store knopper,  som bestemt også er dekorative.  Den mørke pil stod med sine sølvgæslinger op mod en blå himmel,  under nøddehækken var en lille gruppe tete a tete s prunget ud, og de første lærkesporer viser farve.   Indlæggets påskeklokker udgør det, vi kalder for buen, set fra siden. Dagens favorit er helt klart de forskellige grupper med krokus. Man bliver simpelthen i godt humør, når de åbner sig mod solen og får besøg af insekter.  Samtidig er det morsomt at se, hvordan de krydser sig med hinanden og danner nye varianter. Hvilken fed dag, det har været!

  Som flere bloggere for længst har påpeget, er det ikke altid tilfældet, at påskeliljer og påskeklokker blomstrer til påske; men i år gør de. Selvom de fylder meget i skovhaven, er det nok alligevel Fujikirsebærtræet,  vi nyder allermest. Jeg har læst mig til, at træets japanske tilnavn betyder "sommerfuglenes flugt", og det henviser sikkert ikke til sommerfugle i betragtning af årstiden,men snarere blomsternes elegante form og placering på grenene. Et enkelt problem har jeg med træet, nemlig at det bliver lidt for højt, måske en halv meter, så jeg går rundt om det og lurer på, om jeg kan fjerne de øverste skud uden at skamferet træet. Rådyrene vandrer rundt i haven om natten på jagt efter friske skud, og i nat gik det ud over en kobjælde/pulsatilla i spaltebedet. Jeg var ellers begyndt at glæde mig til synet af de lækre blomster. Heldigvis er der friskudsprungne blomster, som de enten har overset eller ikke kan lide smagen af . Camellia Hagoroma Bergenia Bressingham White L...

En af fordelene ved at have en blog er muligheden for at sammenligne f.eks., hvordan foråret har udviklet sig år for år. Hos os er foråret 2023 langsom i optrækket sammenlignet med de år, hvor foråret var tidligst på færde, og det er, som om nattefrosten konstant trykker på resetknappen, så vi nærmest ikke bevæger os ud af stedet på trods af det flotte solskinsvejr, der har præget de første aprildage. Camelliaerne i drivhuset venter på at blive flyttet op til gavlen af stuehuset; men det er der ikke meget ved, så længe der er nattefrost, da den vil farve blomsterne brune og kedelige. Jury's Yellow Vores ældste camellia startede også som krukkeplante, men blev efterhånden for stor at flytte rundt med. Derfor blev den for seks år siden plantet om i skovhaven, hvor den trives udmærket. Den første blomst er sprunget ud og mange knopper er på vej. Det er sikkert ikke kun temperaturerne, der afgør, hvornår de forskellige planter springer ud. Dagslængden spiller uden tvivl også en vigtig ...

- har jeg samlet sammen til et indlæg og starter med den vinterblomstrende cyclamen coum. Mange siger, de har cyclamen på grund af det flotte løv; men jeg er nu også umanerligt glad for de raffinerede, små blomster, som det desværre er ret så besværligt at tage billeder af. Vi har begge to holdt øje med denne dorothealilje/ leucojum vernum og bildte os ind, at den var alt, alt for tidligt på færde. Men da jeg gik en rundtur i dag, blev jeg meget klogere, for den stod på spring  overalt, f.eks. var gruppen herunder allerede godt i gang med blomstringen, selvom den står særdeles skyggefuldt. Påskeklokkerne ser umiddelbart hvide eller cremefarvede ud, men gemmer på en overraskelse. I spaltebedet har adonis blomstret længe, og nu har den også udviklet sit fligede løv, og det pynter mellem de hårde sten, synes jeg.  Også i spaltebedet er iris Lady Beatrix Stanley lige sprunget ud. I græsrabatten ved vejen er hestehov/ petasites pludseligt langt fremme. En supertidlig forårsbebuder,...