hortofilia

- og jeg starter igen mit indlæg med nogle stedsegrønne planter. Skimmia Magic Merlot er et typisk decemberkøb til en krukke for hele ni år siden. Planten er aldrig vokset, selvom jeg har eksperimenteret med forskellige placeringer, den ene bedre end den anden. Den lille penselfyr med tilnavnet Snow in the Valley er kommet til syne nu, hvor bladene er faldet. Den har stadigvæk lidt "sne" på de yderste skud. Rhododendron cilpinenses knopper er så dekorative. Planten er forholdsvis frostsart, så jeg plejer at dække den til hen på vinteren. I år kom frosten bag på mig, så jeg nåede det ikke, og nu kan det sikkert være lige meget. Eventuel skade må vel allerede være sket. En penselfyr mere Der er et par løvfældende planter, som stædigt holder fast i bladene, selvom vi har haft frostgrader i flere dage. Det gælder en gulbladet fasanbusk og et lille ambratræ. Kamsjatkabirk/ betula ermanii Mount Zao Purple hedder dette lille træ, som Anne Marie fra Lønbæk planteskole skaffede hjem t...

           Her på matriklen er vi enige om, at der er en ganske særlig afslappet og hyggelig stemning i disse dage, når vi går vores runde i haven. De sidste blade er ikke faldet af træer og buske endnu, de stedsegrønne træder mere og mere frem, og det er lidt af en sport at finde frem til planter, som blomstrer. Fasanbusken/ leycesteria har stadigvæk alle sine blade, og de mørkerøde dækblade giver en illusion om, at den stadigvæk blomstrer. Det næste billede viser kombinationen af hortensiaens blå blomster og voksplantens (sinocalycanthus) gule blade. Voksplantens blade hører til den stive type, som er længe om at formulde, så med mindre jeg er usædvanligt doven, plejer jeg at rive dem væk. Ambratræet/ liquidambar med en baggrund af elefantgræsser i høstfarver. Miscanthus adagio er derimod stadigvæk grøn og frisk at se på. Et (dum)dristigt eksperiment: Rhododendron sinogrande  regnes ikke for hårdfør her i landet, så indtil nu har den overvintret i dr...

I formiddags var det minsandten lyst et par timer, ikke solskin overhovedet, men den tunge, grå dyne forsvandt for en kort bemærkning, og så gik  jeg på jagt efter havemotiver til bloggen. En af de blomster, jeg fandt, var forskelligbladet tidsel/ cirsium heterophyllum, som har sendt en frisk blomsterklase i vejret, og hortensierne kan stadigvæk fremvise blomster i forskellige lilla nuancer rundt omkring. Heuchera Rio blomstrer også, men typisk nok er det bladene, man først lægger mærke til. Yndlingsanemonen  Pradesh  starter blomstringen om foråret, holder en pause i højsommeren og tager fat igen om efteråret. Der tre nye knopper på vej, og om de springer ud, kan kun tiden vise. De fleste træer har for længst smidt alle deres blade, men dette ambratræ holder stædigt fast på sine. Det samme gør den gule fasanbusk/ leycesteria, som desuden har flotte frøstande at fremvise langt ud på efteråret og som nu først på vinteren Hakonegræs er stadigvæk gyldent og dekorativt. Der g...

På sådan en stormfuld dag som i dag er det hyggeligt at sidde ved computeren og strikke et indlæg sammen og samtidig følge med i, at Mette Frederiksen bliver grillet på tv. Hun er ikke ret vild med, at journalisterne stiller nærgående og helt relevante spørgsmål.  Ambratræet er et af de træer, som kan levere de utroligste efterårsfarver; men præcist hvordan efterårsløvet ser ud, kan variere fra år til år, skriver eksperterne. Træet på det første billede har dog set nogenlunde sådan her ud i alle de tre år, vi har haft det. Det samme kan siges om den opstammede variant, som har tilnavnet Gumball/ tyggegummitræ. Desværre er det den grønne farve, træet har holdt sig til i alle de ti år, vi haft det. Derfor slog vi til og købte et mere, fordi det havde de flottest tænkelige farver sidste år. Men se bare, hvordan det ser ud i år - grønt i grønt. Øv!!!! Her kan årsagen jo ikke findes i træets genetik. Det må være i miljøet, den skal findes. Jeg har tidligere undersøgt, hvad de kloge hove...

Det føles, som om man lukker og slukker for haveåret, når de sidste krukker med frostsarte planter bliver bragt i husly, og det skete i mandags. Agapanthus Jack's Blue kom ind, selvom vi kommer til at savne dens blomster på gårdspladsen; men der meldes jo om nattefrost i næste weekend.  Himmelsk bambus/nandina domestica obsessed fik dog lov til at blive stående under udhænget. Den er det flotteste, den har været i år, hvor solen bestemt ikke har overrendt os. Fjerbregnen/ athyrium herunder har røde stængler, som nu går i et med det rustfarvede løv. Jeg nyder synet af sådan bregne, der bevarer sin form trods regn og køligt vejr i modsætning til f.eks. hostaer, som skvatter sammen i en fugtig bunke blade. Rudbeckia hirta fortsætter sin blomstring, selvom vi snart er i december, og solen næsten ikke skinner. Susanne  har oplevet, at den godt kan finde på at opføre sig som en staude, så det bliver spændende at holde øje med den til foråret. Det sidste eksemp...