hortofilia

En lille rundtur på den sidste lørdag i marts startede i skovhaven, hvor de mange påskeklokker fortsat skaber farve i skovbunden med deres langtidsholdbare dækblade.  I stedet for vintergækker og erantis er påskeliljerne  begyndt at blomstre. I den øverste runding står camellia Les Jury med perfekte blomster. Vi har nemlig ingen nattefrost haft, som har kunnet ødelægge dem. I et hjørne af surbundsbedet danner denne lave pileurt et diskret bunddække. Jeg plejer at kalde den persicaria tenuicaulis, men det ser ud til, at den nu mere kendes som bistorta tenuicaulis. Her kommer et reklamefremstød for dorothealiljens nære slægtning inden for hvidblomeslægten. Leucojum aestivum hedder den på latin, på dansk sommerhvidblomme. Den minder meget om en vintergæk, men bliver 40-50 cm høj. Modsat dorothealiljen er den strunk og opret i væksten. Den sidste påskeklokke til at springe ud i år har været den gule med røde prikker. Jeg kan oplyse, at den stammer fra planteskolen Barnhaven i Nord...

Jorden er stadigvæk for kold og tung til, at det er en god idé for alvor at gå i kast med havearbejdet; men en let omgang oprydning i det fine vejr blev det da til i dag. Det er en hyggelig sport samtidig at undersøge,  hvor langt fremme i udviklingen de forskellige forårsplanter er. Pachyphragma macrophyllum er sprunget helt, mens pæonen og lungeurten står med store knopper,  som bestemt også er dekorative.  Den mørke pil stod med sine sølvgæslinger op mod en blå himmel,  under nøddehækken var en lille gruppe tete a tete s prunget ud, og de første lærkesporer viser farve.   Indlæggets påskeklokker udgør det, vi kalder for buen, set fra siden. Dagens favorit er helt klart de forskellige grupper med krokus. Man bliver simpelthen i godt humør, når de åbner sig mod solen og får besøg af insekter.  Samtidig er det morsomt at se, hvordan de krydser sig med hinanden og danner nye varianter. Hvilken fed dag, det har været!

I weekenden var jeg flittig i haven og regnede også med, at jeg skulle fortsætte, hvor jeg slap, i dag; men vejret er miserabelt, så jeg nøjedes med at tage billeder til et indlæg. En af de ting, jeg fik fra hånden, i weekenden, var at få fjernet frøplanter fra stierne i skovhaven, så der startede jeg min tur i dag, men nøjes med et enkelt billede fra indgangen mod syd, hvor vores bærmispler står med deres fine løvspring og lyse blomster. Det glæder mig at se, at de efterhånden bruges en del i læhegn og lignende. Første stop på turen gjaldt rhododendron Temple Belle. Den beskrives som lidt frostsart, så de første år dækkede vi den om vinteren. Det, jeg forelskede mig i, var farverne og de klokkeformede blomster.    Det er morsomt at sammenligne den med augustinii Electra som står lige i nærheden. Efter min erfaring er der ikke mange rhododendron, der får så blå blomster. Sammenlignet med Temple Belle er augustinii mere ranglet og opadvoksende, og det, at den blomstrer samtidig...

Selvom vi er midt i den mørke vinter, er der umiskendelige tegn derude på, at foråret venter lige om hjørnet, og et af tegnene er knopperne i stjernemagnoliaen.         Med en uge til jul har vi travlt med forberedelserne, og en af mine traditioner er blevet at lave moskugler. Derfor var jeg rundt på matriklen i går på mosjagt. Umiddelbart skulle man tro, der var masser af mos at hente på egetræet herunder; men det er groet fast og umuligt at fjerne. Mosset på betonbladet kunne jeg muligvis godt fjerne; men det nænner jeg ikke. Når mosset skal bruges til kugler, fungerer det bedst i flager, og det kan man især finde på sten, har jeg fundet ud af. Efter ihærdig søgen på matriklen suppleret med en ekstra jagttur ude i naturen, da vi købte årets juletræ, er det lykkedes at finde rigeligt med mos til mine dekorationer. Lidt andet: De to stynede piletræer træder frem i denne tid, hvor deres omgivelser har tabt pusten. Himlen var ligesom marmoreret, da jeg tog billede...

Sidst i november viste jeg vores stynede piletræer, som dengang havde næsten to meter lange grene. Her i januar har Søren beskåret dem, så de nu er klar til en ny sæson. Salix gracilistyla 'Mount Aso' viste jeg også, og dengang havde den stadigvæk blade. I dag er det de lækre gæslinger, der stjæler billedet. På gårdspladsen er cornus Eddie's white wonder fyldt med knopper, som i maj springer ud som de smukkeste, hvide blomster. Troldnød er svær at fotografere, fordi den er så åben i væksten. Selvom den beskrives som en busk, der ikke trænger til beskæring, har jeg alligevel overvejet at gøre det for at få en mere samlet busk ud af det. Men måske er det noget pjat????? Der sker hele tiden en lille smule med de vinterblomstrende planter.  Sidste år blev jeg nødt til at anskaffe en ny havesaks og landede på en allround, japansk saks, som hedder Okatsune.  Jeg lod mig friste af butikkens tilbud om gratis levering, hvis jeg købte lidt mere, og investerede i en lille, spids sag...