hortofilia

I de senere år har jeg forsøgt at fordrive eller minimere vintertristessen ved hjælp af  vinterblomstrende planter, heriblandt to klematis. Den ene er Freckles, som jeg allerede har vist mange gange på bloggen i år, og den anden er clematis urophylla Winter Beauty, som lige er begyndt at blomstre. Den vil jeg gerne spinde en ende om i dette indlæg. Winter Beauty er en stedsegrøn, vinterblomstrende klematis, som ikke tåler frost. Derfor vokser den som krukkeplante og bliver taget ind i drivhuset, når frosten nærmer sig. Den er selvfølgelig mest interessant på grund af de smukke, cremehvide klokker, som kan nydes februar - marts; men dens nye løv er nu også smukt, som det næste billede viser. Vores plante er fra efteråret 2013 (købt hos  Esveld ) og var helt problemløs de første to år. Den er blevet klippet tilbage hvert forår efter blomstringen. Herunder ses den stor og mægtig i oktober 2015, og den efterfølgende blomstring i vinteren 2016 var virkelig imponerende. ...

For alle os, der kan lide at så frø, er det noget af en højsæson, nu hvor de frø, der kræver frost eller vekslende frost og tø for at spire, skal i jorden. Hvis man foretrækker at så sommerblomster, kan man  tage det mere med ro og eventuelt hente masser af inspiration fra Susannes  blog. Min hovedinteresse er imidlertid at så stauder og løg og ind imellem enkelte træer og buske, og så må man væbne sig med Wozniackisk tålmodighed, dels fordi der kan gå mange år, før man virkelig ser et resultat, og dels fordi såningen ofte mislykkes. Jeg har lagt min frøliste for 2018 op som en side her på bloggen, og dagens indlæg består af kommentarer og illustrationer til nogle af frøene. Hvis latinske betegnelser har det med at give allergilignende symptomer, er nok bedst at springe over begge dele. Lilium mackliniae, som er en af mine favoritliljer, figurerer på frølisten for første gang og i flere varianter. Det gør den, fordi den er dyr og besværlig at anskaffe og efter sigende forho...

Med et bliver den grå vinter mere til at bære, når vintergækkerne begynder at lyse op. Det er morsomt på den daglige rundtur at holde øje med, hvilke af dem der vinder kapløbet om at springe først ud. Denne her fører feltet, selvom den står lidt skyggefuldt. På flere blogindlæg rundt omkring er der blevet skrevet om og vist billeder af blomstrende  cyclamen , og nogle kommentarer kan læses, som om folk går ud fra, at hårdføre cyclamen er et og det samme; men intet kunne være mere forkert, som linket her viser.   Efterårsblomstrende cyclamen hederifolium silver cloud Hvis man har en, der blomstrer nu, er det sikkert den forårsblomstrende c. coum, med mindre det da er en efterårsblomstrende der har taget fejl af årstiderne - det  kan vi jo også opleve med andre planter og kan vel efterhånden selv have svært ved at skelne mellem vinter og sommer. Coum kan kendes på de lidt firskårne blomster, som fås i mangfoldige farvevarianter. Hårdfør er den også, hvis den ...

Kun en uge tilbage af den tristeste og mest grå januarmåned, jeg kan mindes. I weekenden var vi f.eks. en tur ved stranden, og mens det selvfølgelig ville være en overdrivelse at påstå, at der ingen farver var, så var det en  udfordring for øjentapperne at få øje på dem og skelne dem fra hinanden. Det er en total kontrast til det vinterlandskab, som  Marit  er omgivet af. Børnebørnene ledte efter flotte skaller og sten til deres stenbutik. I haven havde der lagt sig en let dis over de grønne, brune og grå farver. Stjernemagnoliaen i baggrunden står klar med sine sølvgrå knopper, mens det er de spidse frøstande, der kan anes på stewartiaen i forgrunden. Sne får vi ikke meget af heromkring, men når jeg kniber øjnene sammen, kan jeg godt få blomsterne på den hvide peberbusk til at ligne snefnug.

I dag startede jeg med en omgang migræne, og ovenpå den var det rart at tage en stille og rolig runde i haven, og det kom der et "ekstra" indlæg ud af. Jeg valgte at tage billeder med min makrolinse, som hedder Tamron SP 90mm F/28 1:1. Pr definition kan den selvfølgelig gå helt tæt på motivet; men faktisk er den også velegnet til portrætter og kan levere fine, detaljerede billeder på afstand. Man skal bare vænne sig til at zoome ud og ind med fødderne så at sige. Billedet af sensommerhaven tog jeg nok på ca 15 meters afstand. Der er mange løg og småplanter, som er klar til forårsblomstringen, lige så snart vejret bliver lidt lunere. Cyclamen coum er en af dem; den står i ly under den formklippede, brogetbladede bukdsbom. Et hjørne af det nyrenoverede staudebed med vortemælk/euphorbia ascot rainbow som den centrale figur. Det er en plante, som jeg bliver mere og mere glad for. De fleste glasbærbuske er grå og kedelige nu; men en enkelt i køkkenhaven står stadig...