Opslag

Viser opslag fra maj, 2019

Hvor heldig kan man være?

Billede
Lars Løkke har jo fået den ualmindeligt dårlige idé at afholde folkeafstemning på Grundlovsdag, som også er Evas 11 års fødselsdag. Det betyder, at  hendes mor som tilforordnet skal tilbringe hele den udstrakte dag i valglokalet i Stoholm startende allerede kvart over seks, og derfor besluttede den lille familie at rykke fødselsdagen frem til i dag hjemme hos os bedsteforældre. Det må da kaldes held i uheld. Alle lys på kagepigen blev blæst sikkert ud, og kagen smagte fortræffeligt. Og i aften står menuen på grillmad i det fine sommervejr. Havebordet var pyntet med flag og pæoner.   anomale, anemonifolia, officinalis Lisbeth funderede i en kommentar efter et tidligere indlæg over forskellene på anomale og anemonifolia. Den sidstnævnte står i midten af billedet og ses tættere på herunder. At den er en slags bonderose/ officinalis kan man godt se på bladene, og anomales blade er tydeligvis mere fligede. Sæsonens sidste tulipan tulipa sprengeri er lækker både i kno

Grødevejr er billedvejr - en tur i Hullet

Billede
Men det er solskinsvejr absolut ikke. Derimod er der ikke noget bedre end kombinationen af grødevejr og solskinsvejr til en rundtur både i haven og ude i naturen her i maj måned. I dag kan jeg ikke lade være med at starte indlægget med endnu et billede af opstammede Leonardo da Vinci. I år er den overhovedet ikke blevet beskåret og har alligevel nærmest den flotteste form nogensinde. Også genvalg til to træpæoner. Rockii har udviklet sig til præcis sådan en busk, som jeg oprindeligt drømte om. Og de flotte blomster i shima nishiki er begyndt at blive lidt bløde og konturløse på den  charmerende og primadonnaagtig måde, der er så  karakteristisk for fyldte træpæoner. Meconopsis/ valmuesøster mistede jeg mange af sidste år på grund af tørken, og de mange forskellige frø, jeg havde sået, spirede aldrig. Heldigvis havde jeg nye frøplanter på vej i flamingokasser, så kontinuiteten er sikret. Nu er alliumsæsonen godt i gang.  I år har jeg investeret i krydsningen P

herude i udkantsdanmark

Billede
- er der mange forskellige dufte. De gule rapsmarker f.eks. har en gennemtrængende lugt.  Men det betyder mindre, når den danske produktion af raps er en af de mest klimavenlige i Europa. Flot er sådan en gul mark da også set op mod en blå himmel. Hvidtjørnens duft er i sammenligning noget mere afdæmpet. Tak til træet i øvrigt for at så sig selv det helt perfekte sted. Afdæmpet kan man til gengæld ikke bruge til at beskrive syrenernes velkendte duft. Den lækreste duft leveres imidlertid af de mørke blomster i træpæonen delavayi, hvilket efter sigende hænger sammen med, at de producerer specielt meget nektar. Hvis planten ser våd og hængeøret ud, skyldes det, at vi fik hele 10 lækre mm regn i eftermiddags. De højt forædlede træpæoner har er der derimod overhovedet ingen duft. Til gengæld er blomsterne enorme. Yashiyo tsubaki hedder denne træpæon.   Shima nishiki er en træpæon, som med alderen kan blive tofarvet i rødt og hvidt. For min skyl

især pæoner

Billede
Store bededag er dejligt kølig med spredt regn, noget, som vi har ventet på meget længe. På blomsterfronten har staudepæonerne veitchii og mairei allerede afblomstret, og i dag kan jeg vise anomale, emodi, trådpæon/ tenuifolia og svovlpæon/mlokosevitchii. Også træpæonerne er begyndt at springe ud. Her kan jeg vise en rockii, delavayii og en ukendt, som består af en enkelt beskadiget stilk med en enkelt blomst. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst hjælper planten videre. Clematis montana fylder sin bue helt ud. Barnebarnet Eva sagde sidste år, at der kunne tages et flot bryllupsbillede foran buen, så det er meget passende, at den hvide busk i baggrunden er perlebusken / exochorda med tilnavnet The Bride. Vores største rhododendron er denne udgave af Silberwolke. Den springer altid ud i etaper, og til sidst bliver blomsterne nærmest hvide.  Jeg foretrækker nu dette stadie, hvor der er mere farve på busken. Det tager rigtig lang tid at fjerne visne b