ny pæon
Lige et par billeder før Søren Ryge Direkte I går var det rockii, i dag en fyldt rød træpæon, der sprang ud. Også den røde meconopsis punicea står med en enkelt blomst. Den er lidt af et smertensbarn, idet den monokarp, dvs at den dør efter blomstringen, og den er hulens besværlig at så. Jeg har prøvet mange gange uden overhovedet at få planter ud af det. I Skotland trives den meget bedre. Viburnum plicatum mariesii er også ved at være sprunget ud - den er altså rigtig stor. Det er lilium nanum derimod ikke - nanum betyder lille - men den var pokkers besværlig at fotografere.