hortofilia

I skovhaven er bunden så småt ved at være dækket af forskellige bunddækkeplanter, og det gælder om at nyde dem nu, hvor hække og træer endnu ikke er sprunget ud. Den øverste runding domineres af en mørkerød camellia, hvis knopper virker uskadt af nattefrosten. En del af bladene er derimod blevet brune, men sådan må det bare være i år.                              Anemonerne er gode til at dække jorden i mellemrummene mellem de større planter, og lige nu er den mørkerøde småhjerte et smukt tæppe. Påskeklokkerne lyser stadigvæk op, især i modlys. Den allerførste lunaria rediviva/ staudeagtig pengenurt er sprunget ud, fordi den står lunt i læ foran et bøgetræ. Surbundsbedet domineres stadigvæk af stjernemagnoliaen, selvom farven efterhånden er ved at være mere brun end hvid. Rhododendron schlippenbachii dominerer, når vi går en etage ned. Rhododendron roxieanum var oreonastes er i mine øjne en utrolig flot plante. Blomsterne er sådan set også nydelige, især ved og lige efter udspring. Med

Solen skinnede så smukt i dag, at jeg fik lyst til at tage billeder til et indlæg. Teksten består mest af korte ledsagekommentarer til de planter, jeg har valgt at vise. Jeg starter med den lille pseudotrillium rivale, som altså ikke længere må hedde trillium.  Mange af vores trillium er på nippet til at springe ud, men trillium luteum er også fin før blomstringen med de brogede blade, som jeg synes står godt til den fyldte blodurt. Den rosa blodurt er begyndt at blomstre og er hvid indvendig med rosa kinder på ydersiden, mens bladene stadigvæk overvejende er lilla. Også den tidlige pæon er nu sprunget ud. Det kølige vejr bevirker, at den holder lidt længere på blomsterne, end den plejer. To andre staudepæoner er ved at gøre klar til blomstring Trådpæonen/ paeonia tenuifolia tillod jeg mig at flytte for fire år siden, og det gør man ikke ustraffet. Der skulle gå fire år, før den havde samlet kræfter nok til at blomstre igen. Jeffersonia rummede oprindeligt to arter, dubia, som er lav o

I går aftes fik jeg lyst til at tage billeder i aftensolen. Det er efterhånden blevet en tradition for mig at forevige stjernemagnoliaen med en kølig, blå aprilhimmel og bøgehækken som baggrund. Også hjertetræet gjorde opmærksom på sig selv med de nye røde blade. I skovhaven var det fujikirsebærbusken (prunus incisa kojou-no-mai), der bød sig til. I år har den blomster og blade på samme tid, mens den normalt blomstrer på de bare grene. Hvidblomme/ leucojum aestivum  Muscari  alba I løbet af dagen i går sprang den rosa blodurt (sanguinaria Amy) ud (næsten).  Lige nu er den stadigvæk rosa; men langsomt men sikkert bliver bladene grønne og blomsterne hvide. Også erythronium hendersonii startede sin blomstring i går. Fordi den står i halvskygge har de to varme dage overhovedet ikke generet den, og allerede i dag er det koldt igen, selvom solen skinner. Mens langt de fleste påskeklokker er på retur, hvad blomstringen angår, så er denne fyldte på sit højeste. Usædvanligt elegant set udvendig

Blodurt er efterhånden blevet en god gammel forårsven, som det er en stor fornøjelse at gense, og hele flokken har det fint. Den fyldte har stadigvæk førertrøjen på, men de andre tre følger godt med. Den rosa Amy er ikke sprunget ud endnu, fordi den vokser mere skyggefuldt end de andre tre.  Sidste år var de fine bladplanter i flere måneder, efter at blomstringen var forbi. Bloggen er god, når hukommelsen svigter. Jeg kunne huske, at den fligede blodurt havde et virkeligt velvalgt navn, men ikke hvad navnet var. Ved hjælp af bloggen kunne jeg fastslå, at den hedder Star. I forgrunden af de fyldte blodurt helt ude ved pikstensstien er denne brogetbladede tingest dukket op i år, nemlig en selvsået frøplante af kæmpelilje/ cardiocrinum. Den skal være noget så velkommen, men skal jo nok flyttes på et tidspunkt. Den fyldte primula Lilian Harvey er også en gammel bekendt og staudepæon veitchii woodwardii ligeså. De næste to planter konkurrerer om at udvikle de største blade. Sidste år løb pa