hortofilia

I dag øsregner det, og jeg tvivler på, at det overhovedet når at blive lyst. Græsplænen er ved at være dækket af blade, og brændeovnen buldrer. Sommertiden er endegyldigt slut. Igen en perfekt dag at tilbringe foran skærmen. På det første billede er det blåbær og fligetbladet bøg, der lyser op. Lidt derfra er gunneraen stadigvæk grøn. Den plejer ikke at få interessante høstfarver; men når man kigger ind under skørterne, lyser de nye, rustfarvede skud alligevel op. Ved indkørslen er det nogle afblomstrede liljer, der både lyser op og giver noget struktur, og i nærheden er det en gulbroget kornel, som i år har udviklet flotte efterårsfarver. I vores "varme" bed blomstrer disse tre ferskenfarvede planter stadigvæk. Det er rosen Pirouette, dahliaen Labyrinth og krydsningen digiplexis. Den sidstnævnte overvintrer muligvis, men det klogeste er nok at grave den op. Så kan de tulipaner, jeg har købt i samme nuancer, overtage pladsen. Jeg har i flere år forsøgt at få mørklilla blomste

Blæst og regn får man hurtigt nok af, nok især fordi man ved, at efteråret ellers kan være noget så smukt og behageligt.  På en måde befinder vi os i et vadested mellem to vækstsæsoner. I  skovhaven har  clematis rehderiana gang i sin efterårsblomstring,  samtidig med at clematis Freckles er begyndt på sin vinterditto i drivhuset. Blå kløver/ parochetus communis såede jeg for 6-7 år siden og behandlede den de første år, som om den var en sart skabning, der skulle beskyttes og værnes om. Det har vist sig, at den trives fint i vores klima og faktisk breder sig ganske meget. Et minus er, at blomstringen er temmelig spredt, og min teori er, at planten får for meget næring og derfor danner mange flere blade end blomster. Derfor vil jeg flytte en luns af den til et sted, hvor den kommer på smalkost. Det er planen at klippe buskroserne ned til ca. 70 cm; men de Recht og Rosa Mundi leverer stadigvæk en spredt blomstring, så dem nænner jeg ikke at klippe ned. Mange hosta bliver allerede tidligt

Blæsevejret er det perfekte vejr til at sammensætte et indlæg  - det har ellers knebet lidt på det sidste.  I onsdags blev majsmarken omkring os høstet, og vi har fået vores kik ud til landskabet tilbage. Det skulle Søren lige nyde, da høsten næsten var overstået, og det gav ham en speciel oplevelse af dyrelivet. Først fløj en fasan op, så kom et lille rådyr galopperende, derefter kom en ræv susende med vajende hale og til sidst drønede en stor råbuk forbi.  En halv time senere var det så en mår eller ilder, han fik øje på inde i haven. Godt de mange dyr ikke var blevet ofre for de store maskiner. NB Træet i forgrunden er et morbærtræ, som endnu ikke har sat frugt. Guldlærk/ pseudolarix amabilis Nu, hvor majsen er væk, kan vi nok forvente en større interesse fra dyrenes side for det, haven kan byde på af lækkerier.  Derfor er den lille guldlærk blevet forsynet med et beskyttelsesnet. Kylie Snowflurry/ lyngasters Little Carlow Efteråret synes jeg er synonymt med asters, selvom deres blo

Her regner det mellem bygerne, mens det ikke er mange dråber, der falder ovre i Ullas have. En mellemting ville være ideel, men den slags vejr har vi desværre alt for sjældent. Sidste år blev vi foræret nogle pyntegræskar, som Søren tog frø af, så i år har vi masser  selv. Trækassen brugte min far i gamle dage til opbevaring af søm og de remedier, han skulle bruge, når han reparerede sine fenner. Den er vel tæt på at være en antikvitet.  Sidste år blomstrede denne staude ikke og visnede tværtimod næsten væk på grund af tørke. I år tager den revanche og udfylder sit hjørne på smukkeste vis. Blomsterne er helt specielle,  synes jeg, og fungerer også godt i en buket. Impatiens omeiana Ice Storm Blomsterne i chelonopsis ligner lidt i faconen, men er mere rørformede. Planten er vanskelig at fotografere, fordi den har en forgrenet og ret graciøs vækstform, og de ret lyse blomster er mindre iøjnefaldende, end så mange efterårsblomster ellers er. Chelonopsis Japan Beauty Så er den lave søvlys