hortofilia

- altså at lave endnu et juliindlæg. Nu er sommervejret kommet, og med al den regn, vi har fået, er der mange planter, der har haft en voldsom vækst. En af dem er stormhat, hvis blomsterfyldte toppe er for tunge for de tynde stængler. For en halv meters vækst siden bandt jeg nogle af dem op, men det er håbløst nu, så vi må glæde os over det dekorative rod, der er resultatet.  Set fra en anden vinkel er det nok den hvide violfrøstjerne og kirsebærtræet, der først fanger blikket. Vi har mange violfrøstjerner rundt omkring, fordi de sår sig selv, og den højeste er oppe omkring de 3 meter. Nu vi er i højden, kommer her to trofaste liljer: Leslie Woodriff og Robina. Ved jorden har jeg fundet en havebetonie og to astilber. Stachys officinalis 'Rosea compacta astilbe pumila astilbe simp. sprite For to år siden delte jeg astilbe Purpurlanze og placerede den rundt omkring i det gamle staudebed. Sidste år visnede de ned, mens de i år er vokset enormt og har nogle flotte, store blomsteraks. T

I juli måned sker der en masse i haven, men alligevel er der gået mange dage, hvor jeg ikke har taget billeder. Først regnede det hele tiden, og nu skinner solen og gør farverne flade og uinteressante, i hvert fald på de tidspunkter, hvor jeg ynder at tage billeder. Måske er det i virkeligheden lysten og energien,  det har knebet med; men i dag skal det  være, og jeg starter med to småbede over for østgavlen. De domineres af den høje klokkefrøstjerne, en stokrose, hvor jeg har pillet næsten alle blade af pga rust, de to roser Alissar, Princess of Phoenicia, og Hot Chocolate samt i forgrunden en oregano, som sår sig selv lystigt.  Juli er også liljetid. Vores mest stabile lilje er Concha d'or, hvis duft er helt forrygende. Hvis jeg graver løgene op efter blomstringen, vil vi kunne se, at de som minimum har fordoblet sig. I samme bed som liljen står Heidi Klum, som har fået selskab af en pompomdahlia og en solhat. Rosen er en af de smukkeste, der findes, i mine øjne; men dens farve e

Indtil nu har juli været en blandet fornøjelse rent vejrmæssigt. Sidste uges rusk og regn gennede mig indenfor, hvor jeg fik startet på at strikke en sweater til barnebarnet. Med pinde nr. 5 kommer man hurtigt et stykke vej, og det er fristende at lade have være have, selvom der efterhånden er en del opgaver, der presser sig på. Fløjlshortensia/ hydrangea aspera macrophylla Guldlærk/ pseudolarix amabilis har de lækreste, bløde nåle, og fordi rådyrene besøger haven hver nat, har vi indtil fornyligt beskyttet det lille træ med med et plastiknet. Selvom det tager noget af pynten af træet, overvejer vi at sætte det op igen. Det ville være kreperligt, hvis lækkersultne rådyr skulle skamfere dets "ballerina/ skøjteløber-look". Noget, jeg har fået gjort, selvom vejret ikke er til havearbejde, er at binde mange af vores violfrøstjerner op. Selvom en del af dem er stivgrenede, blæser det ind imellem så meget, at de pludseligt kan vælte og måske endda knække. Denne rhododendron kom med

Ny måned, alligevel roser igen igen - denne gang i pink og først Raubritter med de kuglerunde blomster. I collagen er det Louise Odier og Pirouette til venstre og til høje Eden/ Willestrup i knop og fuldt udsprunget. I år bliver de fuldt udsprungne blomster usædvanligt store. Jeg har målt dem til 11cm, hvorimod jeg egentlig ikke synes, de plejer at folde sig helt ud. Our Last Summer har fået selskab af en hvid kvæsurt/sanguisorba tenuifolia alba. Hagley Hybrid klematissen storblomstrer i år for første gang. Dens makker er Claire Austin. De stærkest pink blomster på matriklen tilhører en lav mjødurt/ filipendula purpurea. Den kan være vanskelig at indpasse i et bed på en harmonisk måde. Her står den i sensommerbedet, hvor den nærmeste nabo er baltisk persille/ cenolophium denudatum, og jeg oplever, at dens dæmpede farver gør  mjødurten mindre påtrængende. Astilben herunder kan minde en del om mjødurten, men er  på alle måder stivere i sin vækstform. Sidste år fik jeg hortensiaen Runaway