Opslag

Viser opslag med etiketten zigadenus
Billede
Vores smukkeste rose kalder Søren Constance Spry,  og mens den blomstrer, kan jeg kun  give ham ret. Efter blomstringen bliver de gamle blade dog grimme, og busken skal trimmes, hvis den ikke skal vælte ud over alle bredder. En anden kæmpe er pileurten herunder. Jeg holder fast i dens oprindelige navn, nemlig persicaria polymorpha Johanniswolke. Selvom den ikke er invasiv, gør dens størrelse, at den ikke kan placeres hvorsomhelst. Efter blomstringen får aksene en nydelig rød nuance. Buskmynte er også en kraftig plante, hvis farve udvikler sig fra lime til grønt. Når man har snegle i haven, er hosta en blandet fornøjelse, og jeg ser næsten kun hullerne fra deres hærgen.  Disse små hosta har sneglene dog ikke opdaget endnu. Gøgeurt er en plante, som efterhånden stortrives her i haven. Plettet gøgeurt har blomstret i 4 uger, og nu er en stor gruppe af en krydsning sprunget ud.  Det aflange bed, hvor de står, er nok mit yndlingsbed på denne tid af året. Tidligere har det...