hortofilia

Søren og jeg er enige om, at efterårsfarverne i år er usædvanligt flotte og vedholdende.  Det er vist også første gang, jeg har lavet 3 indlæg i rap om det samme emne. Vi har to blomsterkorneller side om side. Normalt skifter de til efterårsfarver samtidig, men i år er det kun Satomi, der har gjort det, mens China Girl lader til at have koncentreret sig om sin kæmpestore frugtsætning. Løvfældende rhododendron kan være et forrygende syn om efteråret. Her er det schlippenbachii og lutea. Kinesertræet er begyndt at smide bladene. Nabotræet er vores stewartia, hvis efterårsfarver ligger og changerer mellem brunt og lilla med en snert af gult og orange. Fujikirsebærtræets løv er nok mere brunligt end stewartiaens. Den konkurrerer med vinget benved og en broget kristtjørn om vores opmærksomhed  For nogle dage siden lå der en dis over haven hele formiddagen, men det dæmper ikke efterårsfarverne,  tværtimod. Helt til venstre i billedet herover står der en gul trompetkrone. Dvs i ...

I juli måned sker der en masse i haven, men alligevel er der gået mange dage, hvor jeg ikke har taget billeder. Først regnede det hele tiden, og nu skinner solen og gør farverne flade og uinteressante, i hvert fald på de tidspunkter, hvor jeg ynder at tage billeder. Måske er det i virkeligheden lysten og energien,  det har knebet med; men i dag skal det  være, og jeg starter med to småbede over for østgavlen. De domineres af den høje klokkefrøstjerne, en stokrose, hvor jeg har pillet næsten alle blade af pga rust, de to roser Alissar, Princess of Phoenicia, og Hot Chocolate samt i forgrunden en oregano, som sår sig selv lystigt.  Juli er også liljetid. Vores mest stabile lilje er Concha d'or, hvis duft er helt forrygende. Hvis jeg graver løgene op efter blomstringen, vil vi kunne se, at de som minimum har fordoblet sig. I samme bed som liljen står Heidi Klum, som har fået selskab af en pompomdahlia og en solhat. Rosen er en af de smukkeste, der findes, i mine øjne; men de...