hortofilia

Her på tærsklen til oktober, er både haven og dens ejere gået ned i et lavere gear. Decideret efterårsblomstrende planter er der selvfølgelig en del af, og flere af dem er ikke sprunget ud endnu, men bortset fra dem er det mest enkelte blomster hist og pist, der lyser op, f.eks. blandt klematisserne. Cyclamen klubben i England havde fundet ud af en smart måde på at omgå de stramme eksportregler, Brexit har medført, troede de da; men på et tidspunkt måtte de meddele, at hele frøleverancen var gået tabt i Italien. Kort efter dukkede frøene imidlertid alligevel op; men friske var de jo ikke. Skal man så så frøene hurtigst muligt, eller skal man vente og i så fald til hvornår? Svaret på det fandt jeg i denne "foolproof guide" https://www.cyclamen.org/cyclamen-society-seeds-distribution/propagation/ Det lader til, at man får det bedste resultat af sin såning, hvis man sår august/september, uanset hvornår planterne har blomstret, og hvis man først får sine frø i november, kan man l

- har det været i dag med solskin og høj, blå himmel, så jeg tog kameraet med en tur rundt på matriklen. De to første billeder er fra sensommerbedet, hvor jeg frygtede, at rudbeckia Henry Eilers var forsvundet. Da jeg fik fjernet en stor molinia/pibegræs, viste det sig heldigvis at være falsk alarm. I det varme bed er det højsæson for sølvaks/stipa calamagrostis. Den japanske buskmynte/ leucosceptrum japonicum Golden Angel i det samme bed er nået frem til sin blomstring, samtidig med at dens blade begynder at skifte farve fra gult til grønt.  Den oprindelige plante står ret skyggefuld, og det ser ud til, at denne aflægger, som står i fuld sol, generelt er flottere i hele forløbet. En kombination af en mørk hortensia og egebladet hortensia. Echinacea Sunseekers White Almindelig staudeklematis/ clematis heracleifolia opfatter jeg mest som et bunddække, men den enkelte blomsterklase er alligevel ganske flot. De fire roser er  Crown Princess Margareta, St. Swithun, Ghislaine de Feligonde o

På en gråvejrsdag som i dag kan man rigtigt fornemme den blødhed, der kendetegner lyset og planternes farver i september. Blomstringen er mere spredt, og de glødende løvfarver har vi endnu til gode. Stormhat/aconitum har ikke været den sædvanlige succes i år. Et par stykker voksede sig abnormt høje, og andres blomstring var ikke imponerende, men nu blomstrer oktoberstormhatten, og den er præcis lige så fin, som den plejer at være. De klatrende stormhatte har også været i gang, og nu skal jeg huske at indsamle deres frø, for deres levetid er ikke lang. Clematis viorna har blomstret hele sommeren. Fordi jeg ikke har sørget for at binde den op, ligger den nærmest som en fodpose omkring sit stativ, og derfor lægger man ikke ret meget mærke til de små klokker. Salvie i alle udformninger er blandt mine favoritplanter, nok især fordi deres mættede farver falder lige i min smag. I år har vi en ny variant, som hedder salvia rockin fuchsia. Den er i familie med den store Amistad og som den ikke

Jo, miscanthus sinensis transparent er sprunget ud,og begonia grandis evansiana ligeså. Den har fået lov til at beholde de fleste af sine frøplanter. Den må dele pladsen med en brogetbladet hakonegræs. Dagøje/ heliopsis Bleeding Heart såede jeg sidste år, og vi syntes begge to, at den var lidt  for "sommerblomstagtig", men i år ser vi den sammen med en koreagran, som ligesom neutraliserer de stærke farver. Abies koreana kohuts icebreaker Så er flere af roserne er i fuld gang med deres genblomstring: Morten Korch Crown Princess Margareta  Belle de Clermont Geoff Hamilton I dag vil jeg gerne spinde en ende om nogle af vores alunrod. De rummer allesammen gener fra håret alunrod/heuchera villosa, hvilket har givet dem store bløde blade. Den farverige Rio har desuden flotte blomsteraks, hvor den enkelte blomst ligner en lille perle på den røde stilk.  Naboen hedder Brownies, og især i solen får dens løv en flot, grønligbrun farve.  I skyggen er de snarere olivengrønne. Til gengæld