hortofilia

Stormen Lilian ramte vores lille land meget forskelligt,  og om det var stormvejr, vi oplevede, eller bare kraftigt blæsevejr, skal jeg ikke kunne sige; men faktum er, at vi har været ved at drukne i nedfaldsæbler,  at to små træer måtte lade livet, og at en del grene har skullet fjernes. Hvad æbler angår,  så ser det ud til at der går en rum tid, før de ikke længere vil give os sved på panden.  Det ene træ, der måtte lade livet, var en 7 år gammel robinia viscosa. Vi er så heldige, at den har sået sig selv, og en af frøplanterne flyttede vi til et område af køkkenhaven,  hvor den har fået lov til at udvikle sig vildt. Nu har vi beskåret den kraftigt og ser frem til at følge dens udvikling. Den står et perfekt sted med både læ og masser af sol. Måske ender den med at blive lige så flot som den, vi så og beundrede på Asperupgård i 2016. Det er lidt mærkeligt,  at nabotræet Himlens syv sønner gik helt fri. Dens grene er ellers ret skrøbelige, men turbulensen på gårdspladsen må være gået

I weekenden var der havefestival,  og det har vi tit benyttet til at køre ud og opleve, hvordan andre haveejere har indrettet sig; men i år blev vi hjemme og nussede i haven, som pludselig var blevet så langhåret. Den gule , japanske ahorn blev bl.a. trimmet. Dens ældste blade får altid visne rande sidst på sommeren, og det blev for irriterende at se på. Nu er den frisk igen. En ny plante er kommet til, nemlig denne lyserøde hawaibusk. Jeg kan ikke bestemme, om jeg synes, den er fin, eller om den er for forfinet😏 hibiscus syriacus pink chiffon Den hvide høstanemone står foran en krukke med en hvid soløje. Kameraet opfattede de to slags blomster som forgrund og baggrund og kunne ikke fokusere på begge to på samme tid. Hjortetrøst har vi i to versioner, en, der bliver over to meter høj, og en, der bliver en meter lavere. Begge vil jeg kalde statelige stauder, og insekterne er vilde med dem begge to. Vi bor i en egn, hvor der ikke har manglet vand, og derfor står den brobetbladede pileur

Skærmliljer er vi begge to glade for, men er også enige om, at det ikke er uden besvær at dyrke dem. For det første skal de opbevares frostfrit. Vi har enkelte gange forsøgt os med såkaldt frostsikre varianter, som blev plantet ud for at overvintre; men det har aldrig været en succes. For det andet er det noget af et arbejde at gøre dem klar om foråret og rydde op efter dem, og for mig er det lidt af et problem at huske at gøde og vande dem tilstrækkeligt henover sæsonen. De er nærmest umættelige. For det tredje danner de en voldsom rodmasse og skal derfor deles og omplantes engang imellem, og det kan være noget af en kamp at frigøre dem fra den potte, de er vokset ud af, og  alle mulige og umulige værktøjer kommer i spil for at undgå at smadre potterne. Når det er sagt, så nyder vi alligevel i fulde drag de imponerende blomsterskærme, der kan variere i farve fra dybblå til lysere nuancer som hvid og sølvgrå Min favorit lige nu er den sartblå Eggesford Sky, som på en måde dominerer går