Min bloglyst er ikke voldsomt stor her i sommerheden og det stærke sollys; men i dag var det grangiveligt, som om dagliljerne spurgte, hvorfor de ikke også måtte blive fotograferet. Ellers var dagens oplevelse at se to ellers ikke særligt farvestrålende syneilesis palmata i blomst - den til højre hedder kiko, og måske kan man lige ane resterne af bladenes oprindelige, flotte, gule årer. Det er udpræget skovbundsplanter, som dog sagtens kan klare noget tørke, når først de er etableret. For 2 år siden købte jeg sommerfuglebusken Buzz Ivory hos Odenia. Den beskrives som en dværgplante, men er 2 meter høj i år, hvor jeg undlod at skære den tilbage i foråret. Den er mere fin i gren-bygningen end de traditionelle sommerfuglebuske. Lidt forskelligt Planter, der venter på regnvejr Impulskøb White henryi strækker blomsterbladene på en finurlig måde. Den anden lilje skulle være en guldbåndslilje, men det tvivler jeg lidt på....