Opslag

Viser opslag fra januar, 2026

Hække

Billede
  Et af de emner, Søren og jeg nåede at diskutere, var de tre hække rundt om matriklen. Det er spireahække, og de to af dem ser forfærdelige ud, fordi træer og buske har haft lov til at brede sig uhæmmet ind over og  ind i dem. Skulle vi klippe dem ned og håbe på, at de ville vokse op i en ny og forskønnet udgave, eller skulle de skiftes ud?  Det endte i et kompromis, idet vi blev enige om, at den ene skulle klippes ned og den anden udskiftes med en aroniahæk. Som det hele udviklede sig, forsvandt projektet lige så stille fra bevidstheden, men nu har jeg bestemt, at det skal gennemføres, og ser frem til, at Egebjerg Planteskole kommer og går i gang inden så længe. Spireahække er ikke min favorit, for lige så kønne de er, mens de blomstrer, lige så triste synes jeg, de er,  når de står med visne blomster. Aronia er derimod smuk i alle dens stadier, og så er bærrene jo utroligt sunde. Denne hæk skal klippes helt ned. I den gamle have havde vi ingen nabo at dele hæk med...

Et lille, forfrossent januarpip

Billede
  Det ærgrer mig sådan, at jeg er elendig til at tage billeder af fuglene i haven. Enten når de at flyve væk, eller også ryster billedet. På min gåtur i går fløj en fiskehejre op nogle få meter væk, og da nåede jeg heller ikke at få kameraet op af lommen. Skovduerne har dog et roligt temperament og sidder i flere minutter det samme sted, hvor de observerer, hvad der foregår i nabolaget, så dem har jeg en fair chance for at forevige. Det kan godt være et problem at lave blogindlæg i januar, når man som jeg ikke vil gå i arkivet og finde billeder fra året, der gik. Det har jeg aldrig haft for vane, og i år, hvor det ville komme til at dreje sig om vores flytning m.m., ville det blive alt alt for nostalgisk.  I den gamle have havde jeg fokus på, at der skulle være interessante elementer året rundt, også i januar, og det vil jeg også bestræbe mig på i den nye. Kornellen midwinter fire er et godt eksempel på sådan et element, og den er jeg ved at plante et mindre busket af, og min ...

Mon det var den vinter?

Billede
Her til morgen er der 1 plus grad, mens der var -8 i går eftermiddags. Lørdag nat nåede temperaturen ifølge DMI ned på -14 grader. Da må jeg indrømme, at jeg blev bekymret for mine kamelier.  De fire af dem  har jeg plantet ud i surbundsbedet, mens de tidligere blev opbevaret frostfrit i drivhuset om vinteren. De står dog ret tæt på husmuren, og jorden er dækket af et lag nåle foruden et lag sne, så dem er jeg kun lidt nervøs for.  Mere nervøs er jeg derimod, når det gælder Beauty Blush med de små fine blomster. Den står nemlig i en krukke under udhænget ved døren, og jeg har intet gjort for at beskytte den. Google skriver, at den kan tåle ned til -11 - 15 grader, dog lidt mindre hvis den står i en krukke, så den har været tæt på grænsen af, hvad den kan tåle. Sidst i februar skulle den gerne begynde at blomstre. Så får jeg spændingen udløst. På et nærbillede kan man lige skimte de fine hår på kvistene. Man har da lov at håbe, at de fungerer som et sæt skiundertøj.  ...

Lidt detektivarbejde

Billede
Når jeg kører hjem til mit nye hjem, bruger jeg altid vandtårnet i Vinde som pejlemærke. Det ligger højt i Vinde Bakker og kan ses på lang afstand. I går og i dag bevirker sneen dog, at tårnet ligesom fortoner sig i snedisen.  Jeg synes, det er en flot bygning, og derfor har jeg researchet lidt på, hvem der er arkitekten bag, og hvornår det blev bygget. Det er fra 1963-64, og arkitekten viste sig at være en ungarer, Lazslo Buna, som kom her til landet sammen med en stor flok unge, ungarske arkitektstuderende henimod slutningen af 2. Verdenskrig. Han er et af de mennesker, man ind imellem støder på, der har sat meget få fodaftryk på internettet generelt, så hvilke bygninger har ellers har tegnet, har jeg måttet opgive at finde ud af. Jeg fandt dog ud af, at han og hans kone har haft en fælles interesse i racekatte 😊 Lidt fra haven: Det er mit indtryk,  der denne jul har været utroligt mange storblomstrende juleroser i handelen. Det var dog ikke sådan en, jeg købte,  men e...