Mon det var den vinter?


Her til morgen er der 1 plus grad, mens der var -8 i går eftermiddags. Lørdag nat nåede temperaturen ifølge DMI ned på -14 grader. Da må jeg indrømme, at jeg blev bekymret for mine kamelier.  De fire af dem  har jeg plantet ud i surbundsbedet, mens de tidligere blev opbevaret frostfrit i drivhuset om vinteren. De står dog ret tæt på husmuren, og jorden er dækket af et lag nåle foruden et lag sne, så dem er jeg kun lidt nervøs for. 


Mere nervøs er jeg derimod, når det gælder Beauty Blush med de små fine blomster. Den står nemlig i en krukke under udhænget ved døren, og jeg har intet gjort for at beskytte den. Google skriver, at den kan tåle ned til -11 - 15 grader, dog lidt mindre hvis den står i en krukke, så den har været tæt på grænsen af, hvad den kan tåle. Sidst i februar skulle den gerne begynde at blomstre. Så får jeg spændingen udløst.


På et nærbillede kan man lige skimte de fine hår på kvistene. Man har da lov at håbe, at de fungerer som et sæt skiundertøj.

 PS Søren fik sine fuglehuse i julegave, et med en lille åbning til blåmejser, og et med en lidt større åbning til lidt større fugle, og jeg håber meget, at der flytter fugle ind til foråret. Desværre er der ikke nær så mange forskellige fugle her i haven, som jeg har været vant til. Det tænker jeg med ind, når jeg overvejer, hvilke planter der skal placeres i haven. Bær og flotte frøstande er et must.

Kommentarer

  1. Ja med frostgrader kan man godt blive bekymret for camellia, jeg krydser fingre for især den i krukken. Vi har ikke så meget frost her, men blæsevejr så de ser helt sølle ud nu. Der var knopper i min sidst købte, nu ser den knap så godt ud. Der ser også ud til at være knopper på din i krukken. Sjovt nok har jeg lige talt med Ida om din Yuletide, den var stor, så den har du nok ikke fået med dig.
    Trist at der ikke er så mange fugle der, men det var jo også et paradis for fugle, at I havde på gården. Ja det er vigtigt med bær og frøstande.

    SvarSlet
    Svar
    1. Camellier hænger tilsyneladende ikke med bladene ligesom rhododendron i frostvejr. Det ville måske ellers være en fordel. Jo, yuletide fik jeg med. Den er ca halvanden meter høj. Tilbage I den gamle have står der tre. Den højeste af dem er mindst 4 meter høj. De tager garanteret ikke skade af frosten.

      Slet
  2. Meget fine fuglehuse - og de skal nok blive eftertragtede, når de lige er 'faldet til'. Det er godt du tænker på fuglelivet i dine fremtidige plantninger, og mejserne er jo glade for insekter, så det er ikke så svært at finde planter som tiltrækker de små kræ, og med bær og frøstande er du nok dækket ind. Det er overvejelser jeg selv har gjort mig i vores have.
    Foreløbig ser dine kameliaer jo stadig godt ud, og jeg håber på du får de næste blomster at se! Det virker som om du har placeret dem fornuftigt i forhold til vejr og vind.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, fuglehusene lugter nok ikke alt for tillokkende lige nu. Der er et skovduepar, der holder meget til i haven. Det er de selvfølgelig velkomne til, men det er mere småfuglene, jeg håber vil flytte ind. Hvis Camellierne ikke overlever på denne måde, må det være sådan. De er blevet for store at flytte rundt med, og det er blevet for uoverskueligt at arrangere frostfri overvintring.

      Slet
  3. Det er jo spennende for meg å følge med på vinteren hos deg, Marie. - 14 grader er jo veldig kaldt for camellia, men så lenge det bare er et par netter så burde det jo gå bra. Jeg krysser fingrene jeg også for de! Fuglekassen med blåmeisen er så fin. De er en favoritt her på grunn av den vakre blåfargen de har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er frosten vist overstået i denne omgang. Som du skriver, er - 14 grader hård frost på vore breddegrader. Blåmejse og musvit var hyppige gæster i den gamle have. De må de også gerne blive her.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Hoppas att fåglarna kommer att hitta till din trädgård och de fina fågelholkarna.
    Hoppas också att kameliorna kommer att klara av kylan. Just nu har vi bara -2 grader men har haft runt -15 som mest. Det är riktigt ljust och fint nu.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har fuglene i hvert fald fået et sted at bo. Det er da første skridt. Så skal der plantes nogle buske, hvor de kan lide at finde føde.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Lidt detektivarbejde

Et lille livstegn