podophyllum

Almindeligvis er man på mere sikker grund, når man bruger de latinske betegnelser frem for de danske; men med fodblad/majæble sejler de latinske betegnelser. I juni købte vi denne skinnende grønne plante under navnet dysosma versipelle; men Dan Hinkley, som virkelig er en autoritet, kalder den podophyllum pleianthum. Det er jo et mor-barn billede, hvilket er ekstra fedt, fordi planten blev plantet ud i skovhavens tørre jord, lige før tørken satte ind.


Her er den lille nye.


Når planten bliver gammel nok, vil den udvikle mørke blomsterknopper hængende under bladene.

Jeg var lidt nervøs for, om det var et fejlagtigt navn for den mest udbredte fodblad, den amerikanske podophyllum peltatum, som får fligede grønne blade og udvikler det typiske, røde majæble; men de er heldigvis meget forskellige.


Den lille anemonelignende blomst, hænger under bladene og  holder ikke ret længe .
Podophyllum peltatum

Kinesiske podophyllum versipelle er helt utrolig i de første måneder, hvor den næsten virker krybdyragtig, men bliver mere og mere afdæmpet med tiden. Det første billede er fra 14. maj og det andet fra i dag. Man tror næsten ikke, at det er den samme plante


Blomsten er mørkerød/lilla og temmelig stor, men gemt under bladene. Billedet er fra 22. juni og taget med blitz.

Dette billede er mere naturtro.
http://www.edrom-nurseries.co.uk/shop/pc/Podophyllum-delavayi-p8503.htm

Spotty dotty er en  krydsning mellem  de to kinesiske arter delavayi and difforme. Den bliver ved med at sende nye blade op af jorden og har indtil videre bevaret sine mørke pletter. Den er nok min favorit, bl.a. fordi den er så frodig og bevarer sine farver så længe.

Dens blomst minder en del om delavayis.

Når jeg bladrer gennem forårsbillederne, bliver det klart, at fodblad ikke har en stor plads i min bevidsthed på det tidspunkt. Det er især trillium, blodurt og diverse løgplanter, jeg har fulgt - sikkert pga noget så banalt, som at deres blomster er smukke og iøjnefaldende, mens fodblad er meget mere afdæmpet. Derfor ved jeg simpelthen ikke, om vi stadigvæk har pdophyllum hexandrum chinensis, som jeg i hvert fald har et navneskilt til. Bladene bliver helt grønne med tiden, så på dette tidspunkt af året vil den ligne peltatum til forveksling. Jeg tror faktisk , bladet herunder er et efterårsblad fra den.




En evt nyanskaffelse skal være kaleidoscope, som minder om spotty dotty, men siges at beholde sit karakterisktiske mønster endnu længere ud på efteråret.

Links:
http://www.pacifichorticulture.org/articles/podophyllums-the-mayapples-of-asia-and-america-2/

http://davesgarden.com/guides/articles/view/1827/#b

http://botanicallyinclined.wordpress.com/tag/podophyllum-pleianthum/

Kommentarer

  1. Anne28. december 2016 kl. 10.18

    Hej Marie,
    Sikke skønne specialiteter du viser. Smukke billeder. Ja må lige se dine link når jeg er færdig med at skrive på min opgave i dag. Lige nu tog jeg lige en blogpause og en kop kaffe. Sikke en masse forskellighed på Foldblad udover blomsten. Bladværket kan da noget - så de kunne være skønne at have.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min jubel over at se liv
Læs mere

Mest krukker

Billede
Oktober/november plejer at være det tidspunkt, hvor vi flytter de frostsarte krukkeplanter inden døre, og det gælder også 2024. De store kamelier overvejede vi at finde en anden løsning for end den sædvanlige; men de ender alligevel i drivhuset. Dog har vi besluttet ikke at pakke det så voldsomt med planter, som vi plejer. Den sværeste at få anbragt godt er rhododendron sinogrande.De store blade tager nemlig skade, hvis de rører ved noget som helst,  Clematis Freckles, fast beboer i drivhuset, blomstrer allerede, og som sædvanligt har den sendt en blomstrende ranke ud gennem en sprække i vinduet. Sedum sieboldii rådnede i drivhuset sidste vinter, så jeg har investeret i en ny plante til at pynte på stenbænken på gårdspladsen sammen med pelargonierne, som stadigvæk pynter en lille smule. I januar købte jeg en småblomstret kamelia hos den lokale blomsterforretning. Da jeg googlede den i januar, fandt jeg næsten ingen informationer. Senere har jeg haft mere succes og fundet  ud af, at den
Læs mere

Så blev det november

Billede
  Selvom vi har haft en del blæsevejr i den forløbne uge, og mange blade nu ligger på jorden og i græsset, er der stadigvæk også planter, som har udviklet deres efterårsfarver. På gårdspladsen er det tulipantræet, som lyser op både i solskin og gråvejr, mens tempeltræet ved siden af nu står med bare grene i en fodpose af  gyldne blade. I haven er det troldellen/ fothergilla, der har overtaget stafetten. I skovhaven er det det store bøgetræ og og ved foden af det en kornel, som egentlig er plantet for at dens grene skal give noget farve om vinteren; men den er da også fin i sit efterårsantræk. I foråret var der et hav af staudeagtig pengeurt i skovhaven. De fleste har jeg rykket op, for at de ikke skulle så sig overalt. Derfor er der kun et enkelt område med deres flotte frøstande. I køkkenhaven har den bregnebladede bøg også udviklet efterårsfarver. Den ser lidt pudsig ud med sin glorie af tørre grenspidser. Også i køkkenhaven har vi fundet plads til nærmest et lille krat af glasbær, s
Læs mere

Er det mon blevet rigtig vinter?

Billede
Tirsdag morgen, da vi stod op, lå der rim rundt omkring, ikke mindst på havebænken uden for køkkenet. Det måtte jeg have et billede af. Onsdag morgen havde det sneet, da vi stod op, og om eftermiddagen kom der endnu en lille byge.  Det skulle også foreviges. Prognoserne melder om nattefrost ned til -4 grader de næste par nætter, så stille og roligt  begynder der at brede sig en vinterlig stemning, og det passer os fint, at sneen kun falder i begrænsede mængder.   Roserne har fået et lille drys sne, mens de sidste klematis sidder beskyttet inde i en taksbusk. Magnolia grandiflora blomstrer på de særeste tidspunkter, men den enlige blomsterknop springer nok alligevel ikke ud. Ampelpileurt/polygonum capitatum sår sig selv i grus og sprækker mellem fliserne og blomstrer sidst på sommeren, men frostvejr er den ikke vild med. Vinterjasmin/ jasminum nudiflorum er en mulighed, hvis man gerne vil have en plante, som blomstrer om vinteren. Jeg synes, den er længe om at vokse til. Måske er jeg se
Læs mere

Slut på indian summer

Billede
Ifølge Wikipedia er indian summer en periode i efteråret med sommervarme, lav sol, klar himmel, næsten ingen vind og med vegetation i gyldne farver, hvilket matcher godt med det vejr, vi har haft i store dele af oktober. I dag regner det, og himlen er overskyet, og jeg frygter, at det lakker stærkt mod enden for det flotte efterårsvejr.  I torsdags ville jeg fotografere de diskrete blomster i vores voksne benved og stødte på denne imponerende insekt. Det er en stor gedehams, og dem vi har oplevet flyvende rundt i nærheden af stuehuset flere gange i løbet af sommeren, samtidig med at de brummer højlydt. Denne her er en dronning, hvis ellers Google er pålidelig, og hvis vi gerne vil af med dem, burde jeg vel slå den ihjel; men det kan jeg ikke få mig selv til. Opmærksomheden i oktober har mest været koncentreret om det flotte efterårsløv, men blomster kan man også stadigvæk finde. De to roser er Ghislaine de Feligonde og Our Last Summer.  Heuchera caramels blade passer fint ind i et efte
Læs mere