Er det mon blevet rigtig vinter?



Tirsdag morgen, da vi stod op, lå der rim rundt omkring, ikke mindst på havebænken uden for køkkenet. Det måtte jeg have et billede af. Onsdag morgen havde det sneet, da vi stod op, og om eftermiddagen kom der endnu en lille byge.  Det skulle også foreviges. Prognoserne melder om nattefrost ned til -4 grader de næste par nætter, så stille og roligt  begynder der at brede sig en vinterlig stemning, og det passer os fint, at sneen kun falder i begrænsede mængder.
 


Roserne har fået et lille drys sne, mens de sidste klematis sidder beskyttet inde i en taksbusk.


Magnolia grandiflora blomstrer på de særeste tidspunkter, men den enlige blomsterknop springer nok alligevel ikke ud.
Ampelpileurt/polygonum capitatum sår sig selv i grus og sprækker mellem fliserne og blomstrer sidst på sommeren, men frostvejr er den ikke vild med.

Vinterjasmin/ jasminum nudiflorum er en mulighed, hvis man gerne vil have en plante, som blomstrer om vinteren. Jeg synes, den er længe om at vokse til. Måske er jeg selv skyld i det, da jeg har plantet den sammen med en klematis, der fylder pænt meget.

Aster lat. Prince  står lidt beskyttet og blomstrer flot på trods af frostgraderne.

Vinget benved har for længst smidt sine iøjefaldende, røde blade, og tilbage er der de karakteristiske, orange bær.

Ambratræet var mørkerødt, da det blev plantet. Desværre oplever vi sjældent de vejrforhold, der betinger den røde løvfarve, nemlig frostnætter i kombination  med lune dagtemperaturer. I år mener jeg, vi oplevede det en enkelt gang.

Det er lidt vildt, at bjørnetidslen / acanthus mollis Hollard's Goldh står med friske blade efter hele tre frostnætter.

For fjerde gang dette efterår har jeg bundet en dørkrans. Til de 3 første brugte jeg paradisæbler og rønnebær. Denne gang er det ellekogler, jeg har fundet, og jeg håber lidt, at de kan holde julen over. For at krans og dør ikke skal blive for brunt i brunt og for at skabe noget hygge, har jeg pyntet kransen med en lyskæde. Jeg havde omhyggelgt gemt den tunge batteriæske, troede jeg, men det må kunne gøres bedre.


Kommentarer

  1. Ja, plutselig ble det vinterlig ute. Om dere får beholde snøen og kuldegradene er vel ikke sikkert. Jeg tror vel at vinteren blir litt mer av og på i år. Det er en flott krans du har laget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser ud, som om vejret her allerede bliver mildt igen i weekenden. Tak for komplimenten.

      Slet
  2. Vi har da fået mere sne end jer. Spændende hvor længe det holder. Det skulle jo slå om på søndag.
    Sød krans, ja nu er det ved at være kransetid. Dem skal jeg osse igang med i weekenden.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mod syd og øst er der vist faldet en del mere sne end her. Med 5 uger til jul begynder juleopgaverne at blive aktuelle.

      Slet
  3. Det er meget smukke billeder Marie, og en stor kontrast til vores sne lige nu. Tænk du har blomster og blade der trives så fint i frosten! Jeg nyder de mange dejlige farver i dine billeder, og det lille lysende drys af sne og rim. Din krans er også fin, men jeg vil medgive dig det er svært at skjule batterierne. Pøj-pøj med det:-)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Slut på indian summer

plantetid