hortofilia

Man må sige, at det her plantestativ bliver godt udnyttet - fire planter i alt: Clematis viorna, codonopsis grey-wilsonii og   lanceolata samt en hvid ridderspore. De første tre var planlagt, mens den sidste skyldes dårlig planlægning. Grey-wilsonii er specielt velset, fordi jeg troede, den var omkommet efter en forårsflytning. Nu blomstrer den allerøverst i stativet i 2 meters højde. Codonopsis himal snow og vinciflora blomstrer også i dag. Mens codonopsis ikke er ret udbredt og temmelig besværlig at få i gang fra frø, så er pragtsnerle noget mere taknemlig. Nu er det blevet solhattetid, og som sædvanligt er der nogle, der ikke har overlevet vinteren. Jeg bliver mere og mere glad for arten (purpurea) og dens store villighed til at frøformere sig. Munstead Wood og Abraham Darby er begyndt at remontere, mens Penny Lane ikke har holdt pause     

Leslie Woodriff er en virkelig høj lilje, som jeg kigger op på, men som også har den uvane ikke at ville rette sig op. Derfor har den fået en tvegren at støtte sig til. Den gule her er lige så høj og dufter herligt - kan fortrænge stinksvampens "duft", i hvert fald lokalt. Frøkenhat er fast ingrediens i køkkenhaven hvert år. I år er de dog mindre klare i farverne, end de plejer at være. Deres farver matcher med hestemynteblomsterne, som jeg må have købt med hjertet og ikke hjernen, for de holder ikke ret længe i vores lerjord.            Og de matcher til gengæld Heidi Klum. I disse betonglade tider nyder jeg dagligt synet af dette lille fuglebad, som i virkeligheden er en flere tusind år gammel kværnsten, som Søren har fundet på matriklen. Jeg nyder også synet af denne stensvamp fra Sørens hånd. Det er en lille violfrøstjerne (kiusianum), der gemmer sig bag ved den. Hvis kiusianum er st...

Som I andre nyder vi de mange flotte blomster i hortensierne i år ekstra meget oven på sidste års manglende blomstring. Vores første hortensia-blomst viste jeg allerede 22. maj, og det var denne plante med mørkt løv og rødkantede blomster. Det er en hovaria  type med navnet Mirai. "Love you kiss" er også en hovaria. Den beskrives som kompakt, men er i år oppe i hovedhøjde, hvilket  ikke nødvendigvis er en god ting. En tredje lille hortensia med de røde kanter står i surbundsbedet, og den har jeg ikke navnet på. Den ligner Love you kiss i en spinklere udgave. Vores ældste hortensia er den typiske macrophylla. Den lyser op inde under en træagtig hortensia.   H.serrata blue bird har også mange år på bagen og er blevet stiklingeformeret i stor stil. Moderplanten her står faktisk temmelig tørt.   De mørkeste  er desværre navnløse begge to. Den  ene er nærmest marineblå med et lille anstrøg af lilla, og den anden c...

Lad os lige starte med en lilje, nemlig lankongense, som er ved at have bredt sig pænt under jorden ved hjælp af aflæggere. Codonopsis starter blomstringen sent i år. Den blå hedder vinciflora og den grønne lanceolata.                              Oregano er uundværlig i en pizza og et fint krydderi i julihaven. her kommer først origanum compactum. Så Kent Beauty Til sidst Dingle Fairy, som er svær at fotografere ordentligt For en gangs skyld er et blitzbillede på sin plads. Nepeta govanianum er ved at være en stor plante, men af den lette, gardinagtige slags. De enkelte blomster fylder ikke meget.   Epimedium amber queen, som jeg viste i foråret, har stadigvæk nogle få blomster. Rhododendron camchaticum har også taget fejl af årstiderne. Betonie, stachys monnieri hummelo, kan variere lidt i farven mellem pink og lyserødt. Dens løv er rigtig fint. Eritr...