gråvejr og D vitaminer

-
I november måned fik jeg målt mit D-vitamintal til usle 49 og har lige siden spist D-vitaminpiller. I dag er tallet 81 - hurra!


Til almindelig orientering viser jeg lige en oversigt over, hvordan tallene skal læses:
  •     mindre end 12 nmol/l: Svær mangel
  •     12-25 nmol/l: Mangel
  •     25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  •     mere end 50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  •     75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler og                 nyrepatienter
  •     mere end ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

Desuden læste jeg for nyligt, at vi her i Danmark kun producerer D-vitaminer udendørs fra april til september pga solens hældning. Det var nyt for mig. Jeg bildte mig ind, at vi producerede D vitamin, bare solen skinnede.

               

I fredags lavede jeg det eksperiment at plukke en buket af juleroser og fulgte et råd fra nettet. Jeg brugte en meget skarp kniv (Sørens aflagte kastrationskniv, faktisk) og puttede omgående stilkene i vand. Vel inden døre prikkede jeg et hul i stilken under vandet med en kødnål, og se bare, hvor fin buketten er i dag to døgn senere.


For et par indlæg siden viste jeg Eva højt til vejrs i et æbletræ, og hvad alle andre end undertegnede vidste, var, at det var startskuddet til en træhule.

Affødt af Karstens indlæg om en ukendt løgblomst viser jeg her en lille nøgen jomfru type (colchicum sobolifera), der er på vej i sandbedet - lidt uklart billede dog helt uden dyregnav.


Ude i haven er det hundetand, jeg holder øje med. Lidt sol og de første vil springe ud om få dage. Scilla ligeså.







Kommentarer

  1. Sussi.Sussinghurst2. marts 2014 kl. 17.13

    Jeg troede da også at man fik D-vitamin via solen hele året. Jeg har nu spist D-vitaminer hver vinter i flere år, jeg synes at det hjælper på et humør, der godt kan blive lidt anstrengt i løbet af vinteren..... Hundetand..... jeg synes ikke jeg har set noget til mine, må vist ud og kigge.
    Jeg vil også ha en træhule, skulle have tænkt på det før jeg fik fældet birketræet :->

    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. marts 2014 kl. 18.19

      En god ting ved pillerne er også, at man meget vanskeligt kan indtage for mange. Ligefrem gå hen og købe et træ til en træhule bliver nok ikke let.

      Slet
  2. Ulla J.2. marts 2014 kl. 18.32

    Det kneb med julerosebuketten vil jeg også prøve. Tak for ideen.
    Hvor er dine hundetand langt fremme.

    Tænk, at være barn og få sådan en hule i træet. Jeg kan forestille mig, hvordan det må være at sidde deroppe en sommerdag, spise kiks, drikke saftevand og læse Anders And blade.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. marts 2014 kl. 19.09

      Det eneste forbehold, jeg har ved træhulen, er, at der nødvendigvis må være voksne til stede, når der leges i den.

      Slet
  3. Karsten F2. marts 2014 kl. 19.06

    hej Marie

    Ja min Colchicum er der unægteligt spist af - idag ser de endnu mere forpjuskede ud. Dine ser noget finere ud må man sige:)
    Ja, det er godt nok nogen tidlige hundetænder, og godt ser det ud!

    Ha en dejlig aften


    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. marts 2014 kl. 19.10

      Tænderne pibler op rundt omkring. Det er især dens canis med de brogede blade, der er så tidligt på den.

      Slet
  4. Jette2. marts 2014 kl. 19.55

    Hej Marie.Jeg læste også godt det trick med juleroserne............og dine står da fint.
    D vitaminer spiser jeg også hele året.Mine piller er med magnesium og kalk.
    Flot træhule dine børnebørn har fået.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. marts 2014 kl. 20.18

      Jeg tror, jeg vil følge dit eksempel og tage pillerne hele året, dog måske halv dosis om sommeren.

      Slet
  5. Høneballehaven2. marts 2014 kl. 20.10

    Tak for oplysniger om D-vitaminer, det er godt at vide. Jeg har nu ikke fået målt, om det er ok, jeg er lægeforskrækket mest fordi det altid tager lang tid at vente på at komme ind og være der i 5 min, hvor lægen alligevel ikke har tid til at høre på en.
    Lækre påskeklokkebilleder og sikken en buket, jeg kan ikke nænne at plukke dem, men jeg havde også læst om rådet en gang.
    Hulen er lækker, der er nok nogen, der nyder den.
    Hundetanden er dårlig nok at se hos mig endnu, så det er utroligt, at du kan se knopper i din, men de er nok større og ældre end mine, mon det ikke har noget at sige..

    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. marts 2014 kl. 20.16

      Lægebesøg er heller ikke ligefrem noget, der imponerer mig; men nogen gange er de jo uundgåelige. Sidste år omplantede jeg en del af vores hundetand, så jeg forventede ikke ret meget blomstring i år; men det ser ikke ud, som om det har hæmmet dem.

      Slet
  6. Unknown2. marts 2014 kl. 20.55

    Det er godt du har fået styr på din D-vit status. Ser godt ud med buket af juleroser, og vasen er meget elegant :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. marts 2014 kl. 21.29

      Vasen fandt jeg i min mors gemmer - faktisk tror jeg, hun syntes, at den var så gammeldags, at hun ikke havde lyst til at bruge den. I dag er den jo næsten antik.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Hvor stammer ens haveglæde fra?

-
Billede
Sidst i november læste jeg dette interessante indlæg, hvor forfatteren gør sig overvejelser over, hvordan  hans og andres  haveglæde mon er opstået:    https://gardenrant.com/2024/11/our-stories.html  . For ham er der to muligheder: Enten er du vokset op med haveglæden fra barnsben, eller også har du som voksen haft en åbenbaring, hvor det går op for dig, hvor vigtig en del af dit liv, haven er blevet. Min yngste bror og min søster bælger ærter For mig personligt er det en kombination af de to ting. Som barn var havearbejde en pligt snarere end en fornøjelse. Vi var 8 søskende, og når min far syntes, vi var for urolige, blev vi sendt ud og skuffe ukrudt væk mellem lætræerne eller i køkkenhaven. Køkkenhaven var stor, og der var altid afgrøder, der skulle høstes, altså også en pligt. I hvert fald de 5 yngste børn deltog i 4H -arbejdet i en årrække. Dvs. vi havde et bed eller lignende, som vi skulle passe (læs luge), og så kom der en konsulent fra Landboforeni...
Læs mere
-
Billede
  Hele otte dage er der gået, siden jeg sidst har taget billeder, så i dag besluttede jeg at tage en runde i haven for at finde motiver til et nyt indlæg. Det virkede meget oplagt at starte med fuglenes æblebuffet. Ligesom sidste år har vi besluttert at lade en stor del af nedfaldsæblerne blive liggende under æbletræerne, selvom det ikke just er godt for græsset, men græsset her er ikke noget, vi hæger om. Det dobbelte drivhus har kun en enkelt blomstrende beboer, nemlig clematis Freckles. Ellers er mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, er rykket derind. Virginsk vinterbær/ ilex verticillata er vores farverigeste plante for tiden, så det kan virke absurd at dække den til. Det har jeg gjort, for at fuglene ikke skal nå at nuppe bærrene, inden vi når til jul. Bedet domineres ellers af de to stynede og flettede piletræer.,  Skimmia er en populær krukkeplante på denne årstid. Den er nu også fin i et surbundsbed, og der ender mine krukkeplanter altid. Den brogetbladede Magic ...
Læs mere

"Julepynt"

-
Billede
Uanset om man har et pyntegen eller ej, har vi sikkert allesammen med årene udviklet nogle traditioner for, hvordan vi pynter op til jul både ude og inde. Vi har således vænnet os til, at der skal stå en plante med en lyskæde i vandværksbedet på gårdspladsen.  Efter at have eksperimenteret med et par forskellige muligheder,  er vi i år endt med at bruge den gule klitfyr med det lange navn pinus contorta latifolia var. Chief Joseph. Her til formiddag har jeg hygget mig med at finde information om det lille fyrretræ på nettet, og det skal mine læsere selvfølgelig også belemres med. Contorta betyder forvredet og er velvalgt som beskrivelse af klitfyr og dens vækstform i et barskt og blæsende landskab. Latifolia betyder bredbladet, og når man går ind og søger på Naturbasen, viser det sig, at den findes 3 forskellige steder i den danske natur, mens almindelig klitfyr med mindre og smallere nåle er langt mere udbredt. Varianten Chief Joseph udmærker sig ved at skifte farve med årsti...
Læs mere

Decembers udfordringer

-
Billede
Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...
Læs mere