sweet november?

-

- det skal man vist hedde Ole henriksen for at tænke. Jeg har i hvert fald så ondt af det arbejdende folk i denne tid, hvor det er mørkt, når de tager på arbejde, og lige så mørkt, når de vender hjem.
Haven begynder selvfølgelig også så småt at pakke ned; men der er alligevel mange opløftende momenter, hvis man tager sig sammen og går en runde.

Nettogult - ja tak!!!



Et projekt, jeg har haft gang i i flere år, er et bunddække af forskellige cyclamen, og det udvikler sig stille og roligt.

Et andet bunddække, jeg holder meget af, er kærmindesøster Jack Frost og lungeurt Diane Clare.


Træstubben herunder ligner også efterhånden et bunddække.

I drivhuset synger Freckles efterhånden på sit sidste vers, mens tropaeolum azureums trådtynde lianer fylder mere og mere.











På denne tid af året begynder man for alvor at have glæde af de stedsegrønne planter. Der sker et skred i vores figur-grund oplevelse af havens elementer. Rhododendron roxieanum var. oreonastes er en af dem, der står frem.





Denne dværgfyr ligeså - mon den har sået sig selv? Der kan være fordele ved at spare på lugearbejdet.


Liriope/græstørvlilje blomstrer stadigvæk i vores frostfrie novembermørke.

Til sidst det obligatoriske billede af en efterårsstenbræk - jeg tuder, hvis den ikke overlever vinteren

Kommentarer

  1. Anonym18. november 2014 kl. 13.39

    Ja, det er sjovt som det stedsegrønne træder frem nu. Og dejligt at have det i haven på denne årstid! Jeg krydser fingre for at din stenbræk overlever. - Så du ikke skal tude ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. marie18. november 2014 kl. 14.02

      Tak, Nana, det sætter jeg pris på.

      Slet
  2. Høneballehaven18. november 2014 kl. 14.39

    Ja ja så fandt du lidt igen, jeg kører videre i samme stil, sjovt nok, men vi må jo tage billeder af det, der er. Jeg tror på, at din stenbræk overlever, det er den nødt til. Jeg var i øvrigt ved at tude, da jeg så din fine R, Roxieanum, min er nemlig død.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie18. november 2014 kl. 15.50

      Jeg håber, din spådom holder stik. Øv, jeg forstår godt, du ærgrer dig over at have mistet lige netop den rhododendron. Du må simpelthen have fat i en ny plante.

      Slet
  3. Lønbæk Planteskole18. november 2014 kl. 17.56

    Din lille blå fyr ligner lidt en pensel-fyr. Men er lidt for tæt, så måske er det en cembra-fyr. Hvor mange nåle er der i bundtet?
    Der er så mange skønne farver i haven nu, hvor det mest iøjnefaldende takker af og de andre træder frem.
    Hav en god aften.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. marie18. november 2014 kl. 18.18

      Jeg må ud og tælle nåle. Jeg halverede lysene i år for at holde træet nede i størrelse. Måske er det derfor, den virker tæt.

      Slet
  4. Karsten F18. november 2014 kl. 17.59

    Hej Marie

    Ja, vi må håbe at din stenbræk overlever - skulle den være specielt sart?

    Jeg lader også altid små selvsåede nåletræer vokse lidt, så jeg kan se om det er noget interessant.
    Din Rhodo er spændende, flot form og løv!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. marie18. november 2014 kl. 18.21

      Jeg har engang tidligere mistet stenbrækken, som jeg tror ikke må få det for fugtigt. Det er rigtigt - det er sjovt at følge sådan nogle selvsåede planter.

      Slet
  5. www.AnettesFlora.com19. november 2014 kl. 07.23

    Hej Marie!
    Ole kan da bringe et smil frem her, men finder nu også denne november ekstra mørk. Den netto gule plante er utrolig flot, og det er en fornøjelse at se dine bunddække projekter, det gør mig ekstra glad for planter. Finder det altid ganske spændende at se hvad der kommer frem af nye "ukrudter" og følge det lidt, sådan en fyr ser velkommen ud.
    Nu kan jeg sidde og drømme om mange flere stedsegrønne i min have, men de må komme med tiden.

    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. marie19. november 2014 kl. 07.47

      Sidste år havde vi i hvert fald klart frostvejr i noget af november måned. For mig er selvsåede træer specoelt spændende at følge - lige bortset fra de millioner af små ahorntræer der dukker op hvert år.

      Slet
  6. Lisbeth (countryliv)19. november 2014 kl. 08.10

    Tak for dine omsorgsfulde tanker for os der er afsted om dagen - jeg ser kun min have i weekenderne og hver anden fredag, det kan godt være lidt frustrerende.
    Dit projekt med cyklamen vil jeg gerne høre mere om - jeg har købt en som jeg i første omgang håber vil overleve vinteren, derefter må den gerne brede sig:) 'Jack Frost' har jeg heldigvis fået til at brede sig.
    Jeg håber ikke at du kommer til at tude over den dejlige efterårsstenbræk.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie19. november 2014 kl. 08.27

      Ærgerligt for et havemenneske som dig, at der er så lidt havetid på denne årstid. Hvis det er den mest robuste, cyclamen hederifolium, du har købt, burde der ingen problemer være med overvintringen. Jack Frost er genial, synes jeg, den pynter, lige til frosten tager den, og er en af de allerførste stauder, der får nyt løv om foråret.

      Slet
  7. Jette19. november 2014 kl. 10.41

    Hej Marie.Ja !!! den gule cyklamen lyser da dejligt op lige nu.
    Og din Jack frost står da også på min liste....................dejligt med smukke bunddække.
    Din lille fyr kunne jeg da også godt tænke mig her i haven,
    Jeg har heldigvis en del stedsegrønne planter...............det er dejligt på denne årstid.
    Håber din efterårsstenbræk klarer vinteren.
    Rigtig god dag Jette

    SvarSlet
  8. marie19. november 2014 kl. 12.24

    Ja, man kan sagtens have stedsegrønne planter, uden at haven kommer til at ligne en kirkegård, og i den kolde tid giver de både farve og struktur til haven.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Halvvejs i januar

-
Billede
Starten af januar har jeg brugt på at strikke denne cardigan af nogle af mine garnrester. Det har været noget af en udfordring at få alle de forskellige garner til at fungere sammen, og min hjerne har været ret så udfordret af at kombinere min opskrift med, at jeg har strikket rundt i stedet for frem og tilbage. Fordelen har været, at de mange garnskift blev lettere og faktisk er blevet usynlige, og ulempen at strikketøjet skulle klippes op foran. Fem dage tog det at strikke trøjen, og så gik der et par dage med at finde ud af, hvordan den bedst kunne monteres. Min datter er en frossenpind, så det er hende, der får fornøjelsen. Jeg har stadigvæk mange garnrester 😔 Haven har jeg derfor ikke besøgt ret meget, også fordi vejret generelt ikke har været særligt indbydende. De sidste æbler blæste til jorden under det kraftige blæsevejr, og nu kan fuglene frit vælge mellem lagrede og friske æbler. Det er da luksus. Forfald kan rumme en vis skønhed, og jeg nyder hver dag synet af staudeklemat...
Læs mere

Typisk, dansk vintervejr

-
Billede
Heldigvis er to tredjedele af den typiske, grønne vinter snart overstået, og  selvom vejret er gråt i gråt, kan man alligevel godt fornemme,  at dagene er blevet længere. Egentlig har jeg lyst til at rydde op rundt omkring, så løgvæksterne får fri bane, men det er ingen fornøjelse i regnvejr. En bonus ved vores vintervejr er det dog, at fuglene har let ved at finde føde. Stjernemagnoliaen er et smukt syn om vinteren med sine sølvgrå knopper, især i frostvejr forstås. Der er ikke meget pynt ved noget som helst i vinterens regnvejr. Vi skal hen i starten af april, før træet springer ud. Søren kan altid finde på gøremål, selvom vejret driller. I år har han haft vores gamle havemøbler under behandling og endda udskiftet noget af træet på bænken, fordi det var begyndt at rådne. Nu jeg var i stalden, tog jeg lige et billede af agapanthus Jack's Blue, som har det med at blomstre året rundt. I et par år har jeg haft held med fruesko inden døre; men i år ser planterne sølle ud, så jeg ...
Læs mere

rød/orange X-faktor

-
Billede
Valget var svært denne gang - rødt er jo et vidt begreb - men det blev den vinrøde clematis (viticella) purpurea plena elegans, der løb af med sejren. I England  ved man, at viticella blev dyrket af Dronning Elizabeths apoteker i 1569, og allerede i 1597 havde den fået tilnavnet "the virgin's bower" (jomfruburet)  til ære for dronningen, som havde tilnavnet "The Virgin Queen" (jomfrudronningen). I 1627 har man endvidere  registreret den fyldte viticella, som jeg viser i dag. Hvornår den blev indført i Skandinavien, melder historien desværre intet om. Utroligt, at den kan nå at opvise sådan en blomster-pragt, især i betragtning af, at den som gruppe tre clematis bliver skåret helt ned hvert år.
Læs mere

Første søndag i februar

-
Billede
Det lysner derude, og vintergækkerne vrimler frem. Min største prioritet lige nu er at fjerne påskeklokkernes grimme blade, så vi kan nyde synet af de smukke blomster. Når man tager billeder af dem, skal man huske at medbringe et pind eller noget andet, som kan tvinge blomsten til at kigge op mod kameraet. Det skulle jeg lige vænne mig til, kunne jeg mærke. Den første pæonknop kan anes. Vi har mange dorothealiljer, men denne gruppe blomstrer altid længe før de andre. Vores erantis har altid været forsinkede i forhold til andre haver. Efterhånden har de dog  selv  bevæget sig fremad  i retning af solen, og nu  blomstrer de samtidig med andres erantis.  De små gule pletter er en gave i denne graduerede tid. Sedum/stenbræk er vel i grunden en hårdfør staude. Alligevel synes jeg, de nye skud ser ud, som om en omgang frost vil smadre dem totalt.  Camelliaen herover skulle tilhøre en gruppe, som blomstrer tidligt. Det har den aldrig gjort, så den har sikkert være...
Læs mere