en stille dag

Sidst på formiddagen i går fik vi den triste nyhed, at min nevø har mistet sin kone og de to børn deres mor efter et kort, men heftigt sygdomsforløb. Så går verden ligesom i stå, og det bliver tid for eftertænksomhed, og det var med Lene i tankerne, at jeg lavede dette indlæg.

En let rimfrost på alunrodens krusede blade.


Friske hindbær


Friske astersknopper

Den lille narcis ser derimod ikke ud, som om rimfrosten bekommer den helt vel.

Meconopsis napaulensis har fået beskyttelse mod fugt fra oven, da det smukke løv ellers er tilbøjelig til at rådne til foråret. Jeg har flere gange sået den med fin spiring, men hvor de små frøplanter simpelthen rådnede hen over vinteren. Den er desværre monokarp, dvs at den dør efter blomstringen.


Frøstandene fra jomfru i det grønne burde jeg nok tage ind til tørring.

Troldhassel næsten uden blade - det klæder den at smide bladene.

Heftige farver

Kommentarer

  1. Det gør mig ondt for din nevø og hans børn. Det er så tragisk når unge mennesker dør.
    Knus fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Nana, det er et ufatteligt tab.

      Slet
  2. Det giver altid stof til eftertanke, når nogen i familien går bort, det bliver ikke mindre af, at det er en ung mor, det er så trist. Jeg kan godt forstå, at du reflekterer over det, Det er bestemt ikke noget, der er let at komme over, du vil nok tænke over det i flere dage.
    Kondolerer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth. Det er svært at fatte, at et ungt menneske kan gå bort efter kun at have været syg i halvanden måned.

      Slet
    2. 1½ måned - ja det er ikke ret lang tid, så kan man ikke en gang nå at vænne sig bare lidt til tanken, men er stadig i chok.
      Min gamle mor på 92 kan snart ikke få vejret mere, nu har hun også fået helvedesild, hun vil så gerne herfra, men som hun siger, det dør jeg nok heller ikke af.
      Det er ikke altid retfærdigt desværre.

      Slet
    3. Nej, retfærdighed fører det ikke til noget godt at spekulere på i denne sammenhæng. Min ældste bror og hans kone har nu mistet begge deres svigerbørn til kræften inden for en kort årrække og synes, deres familie er hårdt ramt; men bitterhed kan jo ikke bruges til noget, selvom den er en naturlig reaktion.

      Slet
  3. Kære Marie.Hvor er jeg ked af at høre om din nervøs tab...................det er bare så sørgeligt når sådan et ungt menneske går bort.
    Så et smukt indlæg til at mindes Lene.
    Mange hilsener Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jette. det er så sørgeligt og urimeligt.

      Slet
  4. Hej Marie

    Et dødsfald før tiden rammer bare hårdest, man tænker på de nære efterladtes tab.

    Forstår godt dagen blev stille...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, og samtidig tænker man på alle de oplevelser, den afdøde ikke fik lov til at have.

      Slet
  5. Livet kan være hårdt og skånselsløst når nogen må herfra så tidligt og længe "før tid", jeg kondolerer med jeres tab. Man kan ikke undgå at reflektere over det, så der må nok mange stille dage til for dig.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ulla. Du har ret i, at man ikke kan undgå at reflektere over det. Bedst som man er i gang med et eller andet, dukker tanken op, og så får man så ondt af de efterladte.

      Slet
  6. Så trist å høre! Det et ingen mening i at unge mennesker skal dø, men det er dessverre sånt som skjer.

    Mine varmeste ønsker går til deg og dine.

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din medfølelse, Marit. Du har ret i, at den slags sker ind imellem, selvom det virker helt forkert.

      Slet
  7. Det er forfærdeligt og sørgeligt!
    Kram

    SvarSlet
  8. Det gør mig ondt at læse, i har haft et så tragisk og helt igennem meningsløst tab af et ungt familiemedlem.
    Kræft er en frygtelig sygdom..........

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Vivi. Selvom kræften bedre kan bekæmpes i dag end tidligere, er det stadigvæk tit den, der får overtaget.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer