forårsfornemmelser

 - kunne man godt opleve i dag med milde temperaturer og meget diskret regnvejr. Det eneste, der manglede, var solen.

Her kommer årets allerførste pæonknop  i veitchii woodwardii. Hele herligheden måler max 4 cm i diameter.

På staudefronten begynder der også at ske en lillebitte smule. Her er 3 primulaer, lungeurt, lunaria i knop og pachyphragma macrophyllum, som ikke har noget dansk navn.

Den lille iris plejer at gå ud for mig, så det glæder mig at se, at der er endnu flere blomster på vej.

Hvad påskeklokkerne angår, er det altid spændende at sammenligne frøplanterne med moderplanten.

Ingen af frøplanterne er identisk med moderplanten herover, og indbyrdes er der også forskelle, bl.a. i farven på blomsterknopperne.Den første har rosa knopper og et sart rosa skær på kronbladene, mens den sidstes knopper grøngule, og kronbladene kun er hvide. Til gengæld danner prikkerne et mere regelmæssigt mønster.


Nu vi er ved påskeklokkerne, så kommer her en plante, som blev plantet ud i haven efter at have pyntet som krukkeplante sidste forår. Den har klaret sig imponerende godt. Den hedder helleborus x ericsmithii pink frost

Saxifraga grisebachii består kun af 2 rosetter, men er iøjnefaldende alligevel.

Jeg kan skam også holde på håndørerne (kan ikke finde den rigtige afløser).

Sådan et billede kan jeg jo ikke slutte med, så her kommer igen igen den gule kamelia ( (jury`s yellow),




Kommentarer

  1. Så flott blomstring det er hos deg! Det er virkelig en deilig tid vi er inne i nå! God helg til deg! Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Også god aften til dig. Vi er nok forventningsfulde for tiden, alle vi havenørder.

      Slet
  2. Ha ha - det må være rustikt :) kameliaen er meget smuk. Frøplanterne af påskeklokkerne er fine, det er heldige farver og ikke bare blommefarvet :) Stor fin pæonknop.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lad os kalde det rustikt. Jeg kan godt lide, at frøplanterne ikke er så regelmæssige i opbygningen.

      Slet
  3. Hej Marie

    Sjovt med frøplanterne - de er nu ikke faldet ud så forskelligt fra moderplanten.
    Flot lovende pæonknop!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, de slægter tydeligt ophavet på. Pæonknoppen er faktisk det bedste ved den pæon. Blomsten er lidt udvandet i farven.

      Slet
  4. Hej Marie,
    Det er fint ikke at smide om sig med pengene. Det skal jo være den rigtige krukke. Dejlige forårsblomster. Dine primula er så fine. Wauv for en Kamelia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre er den krukke, jeg har kig på, for dyr til min pengepung. Det er herligt med noget blomstring både ude i haven og inde i drivhuset.

      Slet
  5. Deilig med så fine vårbilder !! Det er kommet så mye lenger enn hos oss....Men vi har hatt strålende sol idag . Flotte frøplanter.:-))
    Ha en fin kveld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har I været heldige at have haft sol i dag. Det er snart længe siden, vi har oplevet det.

      Slet
  6. Godaften Marie.Flot pæon knop du viser..................mine er også på vej op.
    Og er da lidt misundelig på din flotte påskeklokke......................min er bare en lille
    kedelig en,men sidste år stod den så flot.
    Dine primula er bare fine..................og din saxifraga er jeg vild med.
    Men dagens stjerne er da den smukke kamelia............skøn farve.
    Har lige et spørgsmål som du måske kan hjælpe mig med.
    Ordnede planterne i mit drivhus i dag...............og mine tre agapanthus så lidt kedelige ud.
    Skal jeg klippe alt det grønne løv af dem ?
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften, Jette. Jeg tror roligt, du kan klippe dine agapanthus tilbage. Vi opbevarer vores i et udhus med meget lidt lys, og der visner de nærmest helt ned.

      Slet
    2. Jeg er ikke særlig erfaren i agapanthus, mine står med friskgrønne blade, skal de også klippes af?

      Slet
    3. Hvis de er stedsegrønne, tror jeg ikke, du behøver at klippe bladene af. Vores er løvfældende allesammen.

      Slet
    4. Jeg har kun en løvfældende, den står i et bed og er hårdfør. De andre er grønne og står i værkstedet, jeg ville også være ked af at skulle klippe bladene af nu, men jeg vidste ikke, at der findes andre slags. Godt man stadig kan lære noget :)

      Slet
  7. Så mye vakkert du viser! Fine frøplanter av helleborus, og de ligner jo mye på sitt opphav ja :) I fjor hadde jeg mange frøplanter, og gleder meg til de engang blomstrer. Marianne på Spiren sa til meg at det tar ca. tre år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da ikke slemt at skulle vente 3 år på, at de begynder at blomstre. Det kunne have været meget værre. Det kommer nok også an på vækstvilkårene.

      Slet
  8. Sikken en smuk forårs klar samling blomster du har i haven.... smukke og farverige.
    Så kan foråret godt komme.
    Forårs hilsner Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, foråret må meget gerne komme.

      Slet
  9. Dejlige forårsbilleder.
    Hvor har du dog mange blomster allerede.
    Her går det lidt langsomt, men når det bliver lunere i vejret, så skal blomsterne jo nok komme.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. F.eks. lungeurt er en dejlig staude at have i haven, den blomstrer tidligt, står hele sæsonen med de plettede blade, og så sår den sig selv i passende mængder.

      Slet
  10. Hvor er du heldig, at have så mange forårsbebudere i din have, det ser skønt ud.
    Mange hilsner

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid