overraskelsernes dag

Den største overraskelse var nok, at regnmåleren viste 10mm. Det var mere, end vi havde forventet. Ude i haven var der en overraskende blomst i magnolia grandiflora.

Masser af bælge i død mands finger/ decaisnea fargesii burde nok ikke være en overraskelse, men var det alligevel.

Overraskende stor blomstring i Penny Lane - det er der vist andre, der også har oplevet.

En mindre god overraskelse kom jeg ud for her på bloggen, idet min blogliste er pistforsvundet engang i løbet af  det sidste døgn. Det er jeg temmelig ked af, for jeg er ikke sikker på, at jeg selv kan rekonstruere alle de udenlandske blogadresser, som jeg plejer at abonnere på.

For ca 6 uger siden skar jeg Nelly Moser ned til sokkeholderne, fordi den var blevet for rodet. Den er imponerende nok allerede over en meter høj og kan mønstre et par blomster.

En anden klematis, der overrasker, er tangutica, som jeg købte billigt i højsommeren, og som så ud, som om den var døden nær under tørken. Se nu bare dens fine, gule klokker.

Den gule fasanbusk/ leycesteria formosa lyser kraftigt op i det overskyede vejr.

En noget speciel sammensætning i gult: rølliken credo og solhatten rudbeckia x Henry Eilers

Anisisop black adder har sået sig selv  og må gerne gøre det igen til næste år.

Eftermiddagsstemning på en efterårsdag med blæstens susen uden for lætræerne

Kommentarer

  1. Ja sikken da en masse overraskelser, jeg tænker, at det kan være, at din blogliste dukker op igen, jeg mener, jeg har oplevet det samme en gang, da kom den igen af sig selv, så lad os håbe, at din også gør det.
    Så heldig har jeg desværre ikke været med Tangutica, jeg har ellers købt flere og fået foræret nye stiklinger, en af dem jeg købte i marts gav 3 blomster i år. Din er godt nok imponerende, men har nok også bedre vilkår end min, som gror op i et træ.
    Vi har fået 7 mm, sådan nogle overraskelser kan vi godt lide, når det hele er tørt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber bestemt også, at den dukker op igen. Tangutica står ved en gavl, så den har det forholdsvis tørt. I morgen skulle det vel regne igen, det ser jeg frem til.

      Slet
  2. Så mange flotte overraskelser hos deg! Nydelig blomst på M.grandiflora. Død manns finger var litt av et navn, men meget passende... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis var de fleste overraskelser af den positive slags. Et passende navn, ja, men også lidt makabert.

      Slet
  3. Min blogliste er også væk. Håber da meget at den kommer igen. Jeg fik en Penny Lane af min søster Jette, den har en fin blomst nu. Håber også at min Black Adder sår sig slev. Den er bare skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Det er bare så øv med de forsvundne bloglister. 2016 er et godt år for Penny Lane, lader det til. Ja, Black Adder er rigtig fin, bare ærgerligt, at den ikke er en staude..

      Slet
  4. Ja, det var da både gode og dårlige overraskelser ... Jeg krydser fingre for at alle forsvundne bloglister kommer igen! Jeg har holdt lang blogpause, men er vendt tilbage med en ny blog. Jeg har endnu ikke lavet en blogliste, men det kommer :-) Hyggeligt at besøge dig igen, Marie!
    Hilsner fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal vel i grunden et vist overskud til for at holde liv i en blog og vise interesse for andres. Pøj pøj med det.

      Slet
  5. Hej Marie

    Sikken noget rod blogger laver. Har du fået bloglisten igen? Eller er du ved at rekonstruere, den ser mindre ud?
    Jeg mistede også nogen vidgets "linkwithin" her den anden dag - men de var der endnu og er kommet tilbage af sig selv.
    Godt der også er gode overraskelser! Flot blomst på Magnolia grandiflora!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ved at rekonstruere listen. Det positive er, at jeg i samme ombæring får fjernet nogle adresser, hvor der ikke er sket noget i lang tid. I mine øjne fremhæver magnoliaens stedsegrønne løv blomstens smukke hvide farve.

      Slet
  6. død mands finger, så er halloween stemningen hjemme! Har du nogensinde prøvet at spise indholdet? Der står rundt omkring at de er spiselige. Så fine farver på agastache, og fasanbusk! Og hvor er bedet sensommerflot på det sidste foto. Hilsner fra gråt og vådt Fyn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er der også dejlig vådt. Nej, vi har ikke smagt på fingrene, og jeg har ikke engang åbnet en bælg. Den sår selv sig ganske flittigt.

      Slet
  7. Flest dejlige overraskelser, tænker jeg ... Magnoliaen er da totalt vidunderlig.
    Der er da ret mange på din blogroll lige nu, men du har måske været ved at rekonstruere? Hvis du synes, så vil jeg også gerne på :)
    Skønt indlæg fra Jenle, SÅ smukke billeder af den blikstille Limfjorden.
    Tillykke med fibernet, det gør virkelig (blog)hverdagen lettere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har netop været ved at rekonstruere listen og putter dig gerne på. Fibernettet er klart en god investering og bliver vist i virkeligheden ikke dyrere end det, vi havde før, og indtil videre har det fungeret upåklageligt..

      Slet
  8. Herligt med vand, her kom også en del i går, for første gang meget meget længe.
    Fasanbusken er godt nok flot!
    Har også læst hos en anden blogger at hun mistede sin blogroll i går, og det var ikke hos Gitte. Det er træls at skulle bøvle med den slags, men kan se du er i gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, indtil videre kan det ikke regne for meget. Bloglisten kan jeg jo ikke undvære, så jeg gik i gang med at rekonstruere den i aftes. Den gamle trængte i grunden også til at blive redigeret.

      Slet
  9. Ja, nog är det en överraskning med blommande Magnolia. Här slår Rhododendrons knoppar ut, de som skulle blomma till våren. Vi har det så onormalt varmt och torrt förstås fast vi fick lite regn häromdagen men det räcker ingenstans, det har inte regnar på en månad.

    Trevlig helg Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser ud, som om vi her er kommet ind i en regnvejrsperiode. Mon ikke også, den trækker op til dig ved hjælp af vestenvinden. Det kan vi da håbe på.

      Slet
  10. Der er en dejlig stemning over det sidste billede. Siddepladsen indbyder virkelig til, at man sætter sig og nyder "udsigten". Det er da dejligt at blæsten holder sig på den rigtige side af lætræerne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer