løst og fast fra den sidste weekend i marts
Når man har boet i den samme have i mange år, ved man efterhånden præcist, hvad man kan forvente at se på et givet tidspunkt, og sådan er det også her i slutningen af marts; men gensynsglæden bliver bestemt ikke mindre af den grund. Himmelblå lungeurt/ pulmonaria angustifolia azurea er en fin haveplante, kommer år efter år, sår sig selv i moderate mængder og blomstrer som en af de første stauder. Den danner et bunddække, lige nu tænker jeg på det som en sø, under en glasbærbusk. Akebia quinatas knopper Trillium chloropetalum, som jeg plantede om i efteråret, åbner blomsten lidt på samme måde, som jeg skræller en banan. I sandbedet to nye planter: corydalis malkensis og fritillaria stenanthera. En ihærdig bi med fyldte pollenlommer. De tidligtblomstrende pæoner plejer at springe ud i 2. halvdel af april. I år fører mairei klart foran veitchii woodwardii, som vi flyttede for nogle dage siden til et mere solåbent voksested. Det er sta...