efterårsscene
Udsigten minder mig om et impressionistisk efterårsmaleri med det bløde lys og de mange flimrende enkeltdele, især to bærmisplers farvestrålende løv, som udvisker planternes struktur, selvom man kan skelne nogle mørke grene hist og her.
De gule buer, der svinger sig rundt midt i billedet, er clematis rehderiana, som i år lever fuldstændig op til mine forventninger - og mere til.
Blomsterfarven er sartgul, men låner noget varme fra
de to bærmisplers gyldne løv.
Den øverste klematisbue forbinder de to bærmispler, som står på hver sin side af en sti, og kommer derved til at danne en slags portal henover stien, som fører videre ind i skovhaven - fed detalje planterne der har skabt:-)
Til venstre i det første billede kan man ane en brogetbladet kristtjørn, i hvert fald når man ved, den står der, og til højre er det en blød ene/Chamaecyparis Pisifera Squarrosa , der afslutter billedet og skaber jordforbindelse. De røde blade, der indgår, stammer fra vinget benved, som nu er begyndt at smide af bladene med det resultat, at de sjove frøstande bliver mere og mere tydelige.
I går var blæsten vendt tilbage, og det impresionistiske og flimrende motiv er så småt begyndt at gå i opløsning. Snart eksisterer det ikke længere - undtagen her på bloggen.
Ja med et er det hele væk, godt vi har billederne. Det er så smukt nu, men forsvinder hurtigt. clematis rehderiana kan du bestemt være tilfreds med, det ser mageløst ud :)
SvarSletJa, bloggen er et fantastisk godt redskab til at fastholde det, vi ser ude i haven. Vi haveejere hersker og regerer, men til syvende og sidst er det planterne, der bestemmer, hvordan resultatet bliver, og det er de jo heldigvis dygtige til🙂
SletDin brokebladede kristtorn/Ilex er så fin. Eonymus har de flotteste høstfarger, og står på min ønskeliste for neste år.
SvarSletKristtjørnen blev flyttet for to år siden ( den slags kender du jo til-:)) og har heldigvis klaret flytningen helt fint.
SletHej Marie
SvarSletClematis rehderiana må siges at være ret lækker - den er ikke så udbredt endnu, men mon ikke det kommer?
Flot udsigt!
Ha en dejlig søndag
Ja, ikke! Mit eneste problem med rehderiana er, hvor meget jeg skal skære den tilbage. I år holdt jeg lidt igen, og det ser jo ud til at fungere godt.
SletDet er et meget smukt 'maleri', du har. Clematis'ens hvidgule buer tilføjer det helt klart noget godt i form af fokus og dybde. Den er i det hele taget smuk - også tæt på - så sent på året.
SvarSlet/Lisbeth
Det er også min oplevelse, at klematissen ligesom samler delene til en helhed.
SletHei Marie.
SvarSletEn fantastisk utsikt fra vinduet. Synd at det ikke varer lenge. Den brokebladet kristorn var fin. Jeg har også en, men den blir ikke rosa på bladene.
God søndag.
Hanne-Lise.
Ja, desværre er det kun et øjebliksbillede. Tror du ikke, at nogle af de nye krittjørnblade måske bliver rosa?
SletSå smukke motiver. den klematis er da en skønhed i al sin sene finhed. Og så på denne årstid.
SvarSletMin brogede kristtjørn bliver "kun" hvidgul i bladkanterne. Men da det er en aflægger af en aflægger fra en fjern have, aner jeg ikke hvad navn den har.
hilsner Gunvor
Din kommentar fik mig til at undersøge, om jeg kunne finde navnet på vores kristtjørn, og jeg tror bestemt, at det er ilex aquifolium argentea marginata. Det er en hunplante, hvis unge blade har et pink skær, og det passer perfekt på vores plante.
SletDin udsigt er mageløs - intet mindre, det kan man ikke blive træt af at se på :-) Og den klematis er også virkelig smuk!
SvarSletEfteråret og farverne er bare så smukt, det er lidt synd at der medfølger tidligt mørke og tåge på denne årstid.
Nej, det er en fornøjelse at kunne se ud på sådan et sceneri. I dag havde vi solskin for en sjælden gang, og det gør en enorm forskel for ens velbefindende her om efteråret.
SletSmukt med SMUKT på.
SvarSletJeg ville have svært ved at få lavet noget som helst kontorarbejde med den udsigt...
Tak, Ulla. Jeg står faktisk også og falder lidt i staver ind imellem, må jeg tilstå.
SletHej Marie!
SvarSletSå vacker utsikt, vackra färger och en fin klematis. Höstens färger är fina.
Ha det bra /Marika
Det er de og skal nydes den korte tid, vi har dem.
SletWow for en smuk udsigt. Så skønne farver :)
SvarSletNu er der gået 4 dage, siden billedet blev taget, og det har tyndet kraftigt ud i de smukke blade. Sådan går det jo.
SletJättefina färger och kontraster men WOW för clematisen. Och tack för tipset - måste se om jag kan odla den här :)
SvarSletHa det gott! Carina
Den er vist nok ok hårdfør, så held og lykke med det!
Slet