en skøn augustsøndag

 

Efterhånden ser det ud til, at meteorologerne har mere end svært ved at overskue det omskiftelige vejr. Jeg mener, vi blev lovet en kølig, overskyet og bygerig søndag, mens virkeligheden har været masser af sol og temperaturer omkring de tyve grader - lige en temperatur efter min smag.

Det er altid sjovt med planter, som adskiller sig fra de fleste andre, og det må man sige, at skæbnetræet/ clerodendrum trichotomum gør med den sene blomstring og de efterfølgende blå frugtstande. Vores er kun en meter høj; men vi har set 4 meter høje eksemplarer. I græsset kan man se rodskud, som ganske naturligt bliver holdt nede af plæneklipperen.

Salvia Amistad overvintrede på voksestedet og har udviklet sig til en høj og bred plante.

Det lykkedes mig i den forløbne uge at overtale Søren til at udvide et surbundsbed og den tilstødende pikstensgang en lille smule, så rhododendron campylogynum kunne komme frem i lyset.

I 2012 blomstrede den overdådigt; men efterhånden kom den til at stå for  mørkt og blev flyttet, og så ville skæbnen, at det nye voksested blev endnu mørkere. Derfor er den blevet temmelig langbenet, og det har været så som så med blomstringen i de senere år. 

Til at holde den med selskab faldt jeg over en nuttet lyngkrydsning: phylliopsis Mermaid. 

Clematis viticella 'Purpurea Plena Elegans' var i en årrække et højdepunkt i sensommerhaven, men forsvandt for nogle år siden. Måske var kampen for hård, idet den skulle dele bue med et par kraftige og tidligtblomstrende klematis. Billedet herunder stammer fra 2012, hvor den havde en ene halvdel af buen for sig selv. I år er der ganske overraskende dukket nogle få blomsterklaser op, og nu spekulerer jeg på, hvordan jeg kan hjælpe den til at få bedre gang i væksten til næste år.

I den lille buket herunder har jeg sat den sammen med blomster af Mary Rose, som jeg har vist i et tidligere indlæg. Det er tydeligt, at de begge to er fyldte versioner af den samme klematis, nemlig clematis viticella purpurea.

Det er altid hyggeligt at gense årstidens planter, men de nøgne jomfruer er det lidt vemodigt at gense, for de signalerer jo, at efteråret nærmer sig med hastige skridt.

Det er vist blevet ret populært at bruge forkobrede blomster i dekorationer og lignende, og artiskokhovedet kunne godt se ud, som om den har fået en omgang kobber. Det har det nu ikke og skal nok lakeres grundigt for overhovedet at have en chance for at kunne holde.