Opslag

Viser opslag fra 2024

Slut på indian summer

Billede
Ifølge Wikipedia er indian summer en periode i efteråret med sommervarme, lav sol, klar himmel, næsten ingen vind og med vegetation i gyldne farver, hvilket matcher godt med det vejr, vi har haft i store dele af oktober. I dag regner det, og himlen er overskyet, og jeg frygter, at det lakker stærkt mod enden for det flotte efterårsvejr.  I torsdags ville jeg fotografere de diskrete blomster i vores voksne benved og stødte på denne imponerende insekt. Det er en stor gedehams, og dem vi har oplevet flyvende rundt i nærheden af stuehuset flere gange i løbet af sommeren, samtidig med at de brummer højlydt. Denne her er en dronning, hvis ellers Google er pålidelig, og hvis vi gerne vil af med dem, burde jeg vel slå den ihjel; men det kan jeg ikke få mig selv til. Opmærksomheden i oktober har mest været koncentreret om det flotte efterårsløv, men blomster kan man også stadigvæk finde. De to roser er Ghislaine de Feligonde og Our Last Summer.  Heuchera caramels blade passer fint ind i et efte

Mere om efterårsfarver

Billede
Søren og jeg er enige om, at efterårsfarverne i år er usædvanligt flotte og vedholdende.  Det er vist også første gang, jeg har lavet 3 indlæg i rap om det samme emne. Vi har to blomsterkorneller side om side. Normalt skifter de til efterårsfarver samtidig, men i år er det kun Satomi, der har gjort det, mens China Girl lader til at have koncentreret sig om sin kæmpestore frugtsætning. Løvfældende rhododendron kan være et forrygende syn om efteråret. Her er det schlippenbachii og lutea. Kinesertræet er begyndt at smide bladene. Nabotræet er vores stewartia, hvis efterårsfarver ligger og changerer mellem brunt og lilla med en snert af gult og orange. Fujikirsebærtræets løv er nok mere brunligt end stewartiaens. Den konkurrerer med vinget benved og en broget kristtjørn om vores opmærksomhed  For nogle dage siden lå der en dis over haven hele formiddagen, men det dæmper ikke efterårsfarverne,  tværtimod. Helt til venstre i billedet herover står der en gul trompetkrone. Dvs i dag er den tyd

Flere efterårsfarver

Billede
Heldigvis udvikler planterne deres efterårsfarver i etaper.  Nu, hvor hjertetræet har smidt alle sine blade,  er det kinesertræet/koelreuteria, der dominerer. Det er et meget spinklere træ og har mere farvespil i sine efterårsfarver end hjertetræet.  Acer griseum  Papirbarklønnens farver er vel orange og guldlærkens orangegule, og hos elefantgræsset er det orangegule kombineret med aksenes sart lavendelblå farve. Pseudolarix  Mange stauder er visnet ned. Det gælder dog ikke den lave kæmpeærenpris, som jeg synes står som en gul skulptur. Men der er også stauder, der blomstrer nu. Det gælder impatiens omeiana ice storm, en slægtning til springbalsamin. Og en høststenbræk i dværgformat. Og geranium Roxanne.  Hvad frugt og frø angår, blev der kreeret græskarhoveder i weekenden, og en frøstand fra en snabelkalla er blevet lysende rød. Frøene kan sås friske, mon jeg får det gjort?? Blommefarvet/mørklilla er noget af en yndlingsfarve for mig. Måske er det en reminiscens fra mine yngre dage, h

Efterårsfarver

Billede
- er vigtige for vores haveoplevelser i oktober. Hos os lige nu er det hjertetræet/ cerciphyllum, der indtager førstepladsen og kan ses på lang afstand blandt de grønne planter. Billedet ovenfor er taget ind under aften, og på billedet herunder er det tydeligt, at langt de fleste blade allerede ligger under træet som en tung dyne. Nedfaldsæblerne på komposten danner også lidt af et farveorgie lige nu. Sølvaks og høststormhat har jeg vist før; men jeg faldt for den flotte buket de selv har skabt ude i bedet. En kommentar til den lilla pompomdahlia: Blomsten er rigtig fin; men planten består mest af uinteressante, grønne blade, så knoldene får lov at blive liggende henover vinteren. De sidste asters lader vente på sig. Mon de når at springe ud, for vi får frostvejr? Snowflurry  Marina Wolkonsky Vinget benved er en yderst neutral busk det meste af året - ikke engang blomsterne er der meget sus over; men når den står med sine efterårsfarver bliver den pludselig til en primadonna. Hos os st