hortofilia

Det lysner derude, og vintergækkerne vrimler frem. Min største prioritet lige nu er at fjerne påskeklokkernes grimme blade, så vi kan nyde synet af de smukke blomster. Når man tager billeder af dem, skal man huske at medbringe et pind eller noget andet, som kan tvinge blomsten til at kigge op mod kameraet. Det skulle jeg lige vænne mig til, kunne jeg mærke. Den første pæonknop kan anes. Vi har mange dorothealiljer, men denne gruppe blomstrer altid længe før de andre. Vores erantis har altid været forsinkede i forhold til andre haver. Efterhånden har de dog  selv  bevæget sig fremad  i retning af solen, og nu  blomstrer de samtidig med andres erantis.  De små gule pletter er en gave i denne graduerede tid. Sedum/stenbræk er vel i grunden en hårdfør staude. Alligevel synes jeg, de nye skud ser ud, som om en omgang frost vil smadre dem totalt.  Camelliaen herover skulle tilhøre en gruppe, som blomstrer tidligt. Det har den aldrig gjort, så den har sikkert være...