Første søndag i februar

-


Det lysner derude, og vintergækkerne vrimler frem. Min største prioritet lige nu er at fjerne påskeklokkernes grimme blade, så vi kan nyde synet af de smukke blomster. Når man tager billeder af dem, skal man huske at medbringe et pind eller noget andet, som kan tvinge blomsten til at kigge op mod kameraet. Det skulle jeg lige vænne mig til, kunne jeg mærke.





Den første pæonknop kan anes.

Vi har mange dorothealiljer, men denne gruppe blomstrer altid længe før de andre.

Vores erantis har altid været forsinkede i forhold til andre haver. Efterhånden har de dog  selv  bevæget sig fremad  i retning af solen, og nu  blomstrer de samtidig med andres erantis.  De små gule pletter er en gave i denne graduerede tid.

Sedum/stenbræk er vel i grunden en hårdfør staude. Alligevel synes jeg, de nye skud ser ud, som om en omgang frost vil smadre dem totalt. 


Camelliaen herover skulle tilhøre en gruppe, som blomstrer tidligt. Det har den aldrig gjort, så den har sikkert været forsynet med et forkert navneskilt. I år synes jeg, dens  blade er specielt flotte og skinnende.

Jeg slutter med de første gæslinger i salix mount aso. De er simpelthen så nuttede 😊

Kommentarer

  1. Marit2. februar 2025 kl. 17.20

    Jeg blir syk av lengsel av å se alt som dukker opp hos deg! Du har virkelig store mengder av snøklokker. Da er det blitt vår når de blomstrer. Påskeklokker er vanskelige å ta bilder av ja. De vil helst henge ned med blomstene. Ditt siste bilde er veldig flott. De er så søte.

    SvarSlet
  2. gunvor2. februar 2025 kl. 18.20

    Gæslingerne ser så bløde og sarte ud.
    Ja nu begynder de gul-hvide forårstæppe at brede sig. Det er så skønt at gå rundt at fryde sig over. Påskeklokker er generte, de gemmer på de fineste mønstre indeni. Jeg går osse ofte rundt med en pind til at løfte dem op, for bedre at kunne se dem.
    hilsner Gunvor


    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Halvvejs i januar

-
Billede
Starten af januar har jeg brugt på at strikke denne cardigan af nogle af mine garnrester. Det har været noget af en udfordring at få alle de forskellige garner til at fungere sammen, og min hjerne har været ret så udfordret af at kombinere min opskrift med, at jeg har strikket rundt i stedet for frem og tilbage. Fordelen har været, at de mange garnskift blev lettere og faktisk er blevet usynlige, og ulempen at strikketøjet skulle klippes op foran. Fem dage tog det at strikke trøjen, og så gik der et par dage med at finde ud af, hvordan den bedst kunne monteres. Min datter er en frossenpind, så det er hende, der får fornøjelsen. Jeg har stadigvæk mange garnrester 😔 Haven har jeg derfor ikke besøgt ret meget, også fordi vejret generelt ikke har været særligt indbydende. De sidste æbler blæste til jorden under det kraftige blæsevejr, og nu kan fuglene frit vælge mellem lagrede og friske æbler. Det er da luksus. Forfald kan rumme en vis skønhed, og jeg nyder hver dag synet af staudeklemat...
Læs mere

Nu med sne

-
Billede
Efter en hyggelig sneweekend, meldes der om regnvejr til aften, så jeg tog en runde her til formiddag for at tage billeder af haven i sit sneantræk. Billederne er vel ikke ligefrem sorthvide, men farveholdningen er særdeles afdæmpet. Inden sneen så sensommerbedet trist og miserabelt ud uden nogen som helst form for struktur. Sneen strammer det lidt op. Struktur er der mere af i selve haven i form af bøgehækkene. I baggrunden af billedet står der to stedsegrønne træer, til venstre parasoltræ og til højre magnolia grandiflora. Parasoltræet siges at kunne klare frostgrader ned til -30, mens magnoliaen stammer fra et subtropisk miljø og helst ikke skal ret langt under frysepunktet. Sidste år tog det dog overhovedet ikke skade, selvom vi i hvert fald en enkelt nat var nede på -13 grader. Stewartia udmærker sig med de dekorative, pyramideformede frøstande. På gårdspladsen faldt jeg over det næste motiv, hvor man rigtigt kan se den oprette vækstform af cryptomeria rasen som kontrast til de ru...
Læs mere

Typisk, dansk vintervejr

-
Billede
Heldigvis er to tredjedele af den typiske, grønne vinter snart overstået, og  selvom vejret er gråt i gråt, kan man alligevel godt fornemme,  at dagene er blevet længere. Egentlig har jeg lyst til at rydde op rundt omkring, så løgvæksterne får fri bane, men det er ingen fornøjelse i regnvejr. En bonus ved vores vintervejr er det dog, at fuglene har let ved at finde føde. Stjernemagnoliaen er et smukt syn om vinteren med sine sølvgrå knopper, især i frostvejr forstås. Der er ikke meget pynt ved noget som helst i vinterens regnvejr. Vi skal hen i starten af april, før træet springer ud. Søren kan altid finde på gøremål, selvom vejret driller. I år har han haft vores gamle havemøbler under behandling og endda udskiftet noget af træet på bænken, fordi det var begyndt at rådne. Nu jeg var i stalden, tog jeg lige et billede af agapanthus Jack's Blue, som har det med at blomstre året rundt. I et par år har jeg haft held med fruesko inden døre; men i år ser planterne sølle ud, så jeg ...
Læs mere

rød/orange X-faktor

-
Billede
Valget var svært denne gang - rødt er jo et vidt begreb - men det blev den vinrøde clematis (viticella) purpurea plena elegans, der løb af med sejren. I England  ved man, at viticella blev dyrket af Dronning Elizabeths apoteker i 1569, og allerede i 1597 havde den fået tilnavnet "the virgin's bower" (jomfruburet)  til ære for dronningen, som havde tilnavnet "The Virgin Queen" (jomfrudronningen). I 1627 har man endvidere  registreret den fyldte viticella, som jeg viser i dag. Hvornår den blev indført i Skandinavien, melder historien desværre intet om. Utroligt, at den kan nå at opvise sådan en blomster-pragt, især i betragtning af, at den som gruppe tre clematis bliver skåret helt ned hvert år.
Læs mere