hortofilia

  I mange år har det været en af efterårets mange opgaver at flytte vores krukker med kamelier i sikkerhed i drivhuset. Fordi det kniber både med pladsen og kræfterne, har vi plantet dem ud i surbundsbedet med en enkelt undtagelse, nemlig den småblomstrende camellia rosthorniana Beauty Blush.  Den nyder vi synet af, hver gang vi går ud og ind af døren. Vi er super godt tilfredse med vores nye naboer. Når man kommer fra en gård med en fri  udsigt ud over marker og bakker, skal man lige vænne sig til at have andre mennesker så tæt på, men det er gået forbløffende godt. Det eneste fjendtlige element i paradiset er en solsort, som sætter en ære i at rasere vores stensandwich fem minutter efter at jeg har plantet den til. Søren  ønskede sig et flerstammet hjertetræ ligesom i den gamle have, og jeg fandt et fint eksemplar, synes jeg, i sidste uge. Det glæder vi os til at følge udviklingen af. Klitfyrretræet pinus contorta Chief Joseph er begyndt på sit årlige farveskifte f...

Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, ej heller en have, men små ændringer har også ret.Haven rummer således ikke et træ, der er egnet til at hænge den foderautomat i, som jeg fik i julegave for to år siden, men på nettet faldt jeg over en såkaldt hyrdestav, og den har gjort det muligt at få automaten placeret ret tæt på huset og Sørens fuglebad.NB Det nye græs kan ikke bestemme sig til, om det skal være grønt eller gult. pinus parviflora tamina no yuki  Denne lave penselfyr er en af de planter, der fulgte med, da vi flyttede. Nu står den i det nye surbundsbed, mens den oprundeligt stod i almindelig havejord. Nej, en have bliver bestemt ikke bygget i en ruf. Planen er, at de store bede skal afgrænses af en jernkant op mod græsplænen; men det kræver to personer, og Sørens kræfter skal doseres med omtanke, så der er ikke sket meget på den front. Derimod, og det kan man selvfølgelig ikke se, så ligger der nu  masser af medbragte løg forrest i surbundsbedet. Det bliver spænd...