Et lille livstegn

 

Det er min plan at blive mere aktiv som blogger, men årstiden i kombination med en nyanlagt have er ikke ligefrem de bedste forudsætninger for øget aktivitet.

Selvom der er masser af stier her i området, henlagde jeg i dag min gåtur til byens stibro for cyklister og gående. Den ligger henover deltaet, hvor Karup Å munder ud i Limfjorden, og turistbrochurerne hævder, at den med sine 300 meter er landets længste. 


Det er et hyggeligt sted at gå ture, og som billederne viser, klarede vejret mere og mere op, mens jeg gik, og til sidst var der både solskin og blå himmel. 


På sådan en gåtur kommer man forbi et område med små fiskerhuse fordelt på 8 stræder med navne som Rejestræde og Flynderstræde. Der er ikke meget liv i husene på denne tid af året, men det kommer der.

Tættere på vandet ligger Jollehavnen. Der var også temmelig stille og fredeligt. Der sad dog fire mænd i en døråbning og hyggesnakkede over en øl. De længtes garanteret som alle os andre efter,  at vejret bliver lysere og lunere, så vi kan genoptage vores udendørs sysler.

Kommentarer

  1. Kjære Marie,
    Jeg har tenkt så mye på deg, og det er godt å se et livstegn fra deg. Nei, årstiden er ikke den beste for blogging. Desember er en kjedelig måned hvor det skjer lite i hagen. Du kommer nok i gang snart. Du har mange fine steder å gå på tur.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

blomsteramok

Herinde bag havelågen bor der nu kun en person.

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Breaking news