Et livstegn

Det bliver ikke til mange blogindlæg for tiden, men her kommer der alligevel et.
Rhododendron sinogrande har overvintret i et uisoleret skur med et kasseret dynetæppe lagt som beskyttelse over krukken og omkring det nederste af stammen, og det ser den ud til at have overlevet fint. Der er 100 skridt hen til en lille gruppe grantræer, og der har jeg hentet kogler som bunddække til krukken. Det samme trick har jeg brugt over for krukken med den ægte dværgfyr pinus uncinata heideperle. Det er ikke til at se, men den er mindst 10 år gammel.

Mens sinogrande har overlevet vinteren, er de dahliaknolde, jeg har opbevaret i det samme skur, rådnet alle som en. Der er nu bestilt nogle få nye.

I den gamle have havde vi mange og meget forskellige klematis, og nogle af de små varianter gravede jeg op og tog med, da vi flyttede. De har overvintret i drivhuset under noget beskyttelse og ser ud til at skyde allesammen. Jeg fik ikke lavet navneskilte, men ved, at fusca dwarf og Aljonushka var iblandt dem. Manglende navneskilte skaber spænding i hverdagen 😊

Men jeg er ret sikker på, at det er disse to.

Den lave penselfyr med tilnavnet Snow in the Valley pynter året rundt,og snart kommer de nye lyserøde skud og giver den et endnu mere intenst farvespil.

I surbundsbedet har jeg plantet den tidlige pæon og pachyphragma macrophyllum .

Årets første hundetand 

Roser kan jeg ikke undvære, men vil alligevel heller ikke føle mig tvunget til alt det kedelige arbejde, jeg synes, der er forbundet med roser. Foreløbig har jeg plantet en lille gruppe Hot Chocolate, slyngroserne  Ghislaine de Feligonde og Pirouette samt for et par dage siden buskrosen Moyesii. Den sidste vokser sig stor og får aflange hyben til efteråret. Jeg har plantet den, sådan at de enkle, men farverige blomster ses i modlys fra terrassen og huset.
På planteskolen fortalte de i øvrigt, at Austin roserne har udviklet sig til et sand kaos, efter at den unge generation har taget over. De skrotter alle de roser, der ikke har certifikat, hvilket er præcis de roser, som sælges i Danmark. Der skal tjenes penge, og det forstår man jo godt. Man kunne bare ønske, at de fandt en anden løsning.
 

I nærheden af moyesii hænger Sørens mejsehus, hvor man allerede nu kan høre fuglene rumstere. Det er super.