Opslag

det varme bed

Billede
Hvert år bakser jeg med det bed, vi kalder det varme bed, hvor planterne ikke altid opfører sig, sådan som jeg kunne ønske; f.eks. kan de finde på at blomstre på det "forkerte" tidspunkt. Jeg tilstræber at mikse varierende toner af gule og røde farver med mørklilla nuancer; men i virkeligheden er grønt selvfølgelig den altdominerende farve. Når man vinkler motivet lidt, synes jeg dog godt, man kan se, hvad intentionen har været. De vigtigste mørklilla blomster er en monarda, lobelia hadspen purple, rosen Heidi Klum, purpursolhat og salvia Caradona. Salvien busker sig desværre ikke så meget, som jeg kunne ønske. De vigtigste gule er patrinia , som står med limegule frøstande , solidaster, skønhedsøje/ coreopsis, lille tusindstråle/ buphthalmum salicifolium, en gul margurit/ leucanthemum Broadway lights og frøstande af løvehave/ phlomis. Til sammenligning kommer her et billede fra starten af maj, hvor bedet domineres af takskuglerne og orange tulipa...

insekter

Billede
Efter formiddagens obligatoriske regnvejr, steg temperaturen og solen kom frem, hvilket også lokkede insekterne på banen. En guldsmed sad stille så længe, at jeg kunne nå at tage billeder.  Dahliaen 'HS Wink' er utrolig populær især hos admiral og dagpåfugleøje, mens nældens takvinge tydeligvis foretrækker den gule solhat. Dahliaens naboer i form af clematis roguchi og spydverbena var ikke nær så interessante for insekterne. Faktisk så jeg dem ikke få besøg overhovedet. Sensommerbedet er det helt rigtige sted at søge hen, hvis man ønsker at høre og se insekter.

på denne regnvejrsdag

Billede
- har jeg hygget mig med at lave et indlæg ligesom en sammenkogt ret med det forhåndenværende udvalg af billeder, der lå på computeren fra i går. Phlox sherbet blend og purpursolhat har helt identisk farvesammensætning, har det vist sig. Anemonopsis white swan Forskellige codonopsis sammen med den klatrende aconitum Red Wine, som jeg var begyndt at anse for tabt. Sweet Pretty gør det godt i år. Carlina acaulis/ bjergtidsel får mig til at mindes sidste gang, jeg såede den, hvilket er over 30 år siden. Peter, vores søn, havde lige lært, at tidslen er et grimme ukrudt, som skal bekæmpes, så da han fik øje på blomsten i staudebedet, slog han den ad Pommern til med et elegant golfsving. Panterllje/ lilium pardalinum og kanadisk kvæsurt/ sanguisorba canadensis                                      Sidste år i en åben have ( Furierne ) faldt jeg for denne spinkle, småblo...

En skøn augustdag

Billede
- har vi haft i dag med tørvejr og solskin og lunt vejr og masser af kriblekrablevæsener i luften. Da jorden samtidig er fuld af fugt, lokkede jeg Søren til at assistere i flytning og deling af nogle stauder. Han svinger spaden, mens jeg klipper planterne tilbage og placerer dem på ny. Indianermynte er en vigtig plante i vores sensommerbed. Oprindeligt købte jeg frø, men nu sår de sig selv, også den gule Golden Jubilee. Jeg troede, jeg tog et billede af den rosa pileurt; men der er vist indianermynten, der stjæler billedet. De små humlebier er helt vilde med en hvid ærenpris. Ihærdige er de også - gad vidst om snabelen kan nå helt ind til viornas nektar. Nu er Princess Kate sprunget helt ud og er nydelig, selvom farven stadigvæk er ret afdæmpet. Lilium henryi bliver mange steder beskrevet som en elegant plante; men det er den bestemt ikke her i haven, tværtimod, selv med en del år på bagen er dens stængler svage og lægger sig henover eller snarere ned i naboplanter...

klematis, hortensier og liljer

Billede
Efter en formiddag med den obligatoriske omgang regn fik vi en dejlig sommerdag i dag, hvor solen oven i købet kiggede frem ind imellem. Selv her til aften kan vi glæde os over aftensolens milde stråler. Clematis viticella Venosa Violacea gror op i en taksbusk ved indgangen til skovhaven, hvor den lige kan fange sollyset, når der ellers en sjælden gang er noget at fange.😡 Her er Princess Kate på besøg hos Prince Charles. Gad vidst, om det er den sparsomme mængde solskin, der er årsagen til, at blomsten mangler farve. Hortensier bruges meget som dekorative krukkeplanter, mens vores er plantet ud i haven og bliver større og større for hvert år, der går. De kan jo sagtens skæres tilbage; men da de ikke  tilhører  den nymodens type, som blomstrer på årsskuddet, så skal man lige tage sig sammen og acceptere, at en beskæring både vil begrænse næste års blomstring og fjerne efterårets smukke, tørre blomsterstande. Det ender nok med en udtynding i kombination med en b...