først blade, så blomster
Pinsedag fik én på nyderen, så det var begrænset, hvad jeg foretog mig i haven; men man skal jo rundt et par gange - ellers er der for meget, man går glip af.
Gulbladet acer, som bliver holdt nede med saksen.
Asarum campaniforme - en storbladet hasselurt
Hosta empress wu -skal slås om pladsen med andre stauder, bl.a. mjødurt.
Cypripedium formosanum
og syneilesis palmata er
begge nye i haven.
Gulbladet acer, som bliver holdt nede med saksen.
Asarum campaniforme - en storbladet hasselurt
og syneilesis palmata er
begge nye i haven.
Ranzania bliver ved med at vokse, efter at den er sprunget ud, lægger næsten en hel etage på, og blomsterne vender sig mere udad, så man kan se dem uden at brække ryggen. Senere udvikles der nogle sjove lange frøstande.
Sommerhvidblomme, leucojum aestivum gravetye giant.
Rhododendron temple belle
rhododendron metternichii
Anemonella thalictroides Amelia
Lewisia twedyi har klaret vinteren i vores lille spaltebed og har nu to af sine store blomster.
Det er nogle dejlige billeder. Jeg er lidt vild med din gulbladede acer. Jeg har et stort træ med røde blade. Måske jeg skulle prøve det samme med et af de utallige frø den smider hvert år.
SvarSletGod pinse
Tak for kommentaren. Du kan sikkert få en fin plante ud af frø fra den røde acer.
SletHvor tidligt skal man begynde at beskære? og skal man skære den helt ned for at få den til at bredde sig ud fra bunden som jeres?
SvarSletVores er jo grundlæggende købt med den form, den har. Der er en tyk stamme på 20 cm, som så forgrener sig i 5 mindre stammer, og ialt er træet 1 meter højt, og sådan holder jeg det vha beskæring. Man begynder altså først at beskære det, når det har nået den ønskede højde. Mon det gav mening for dig, Martin?
SletJeg har jo faktisk så mange små træer, som jeg ikke har fået hevet op endnu, så mon ikke at jeg bare skal prøve mig frem.
SletMange tak for forklaringen, og igen god pinse
Ih, ville også spørge lidt til beskæringen af din smukke acer, men det har du allerede svaret på. Jeg har en rød, som helst ikke skulle blive større, så jeg må også igang med saksen. Tak for tippet :-)
SletVelbekomme. Jeg kommer lige i tanker om, at vi også har et egetræ, som vi lod vokse fra frø. Det begyndte vi at beskære, da stammen var ca 80 cm.
SletHej Marie.
SvarSletJeg er også vild med din gulbladede acer. Jeg har en gul druehyld, den er sart, jeg har haft 2 men den ene gik ud. De minder meget om hinanden. Sjov blomst din ranzania, ser ud som den har indbygget paraply over hovedet. Her har den ikke stået på nyderen men havearbejde.
Kh. Margrethe.
Din beskrivelse af ranzania rammer helt i plet. Heldigvis er havearbejde og nydelse ikke uforenelige.
Sletsuper smukke billeder, fin lækker blog
SvarSlethttp://fastersnyttehave.blogspot.dk/
Tak fordi du lagde en kommentar.
SletHvor har du altså mange spændende, og ikke mindst smukke blomster :-)
SvarSletOg din Rhododendron temple bellee er da helt vidunderlig.
Fortsat god pinse.
Temple belle kulminerer nok også lige i disse dage. Også god pinse til dig.
SletHej Marie
SvarSletJa, det er unægteligt mange forskellige bladformer vi kan nyde synet af i haverne nu!
Dine nyhedder ser spændende ud!
Og Meconopsis x cookei ser da totalt godt ud og den er tidlig! Min ser ikke ud til at ville blomstre i år jeg er glad hvis den bare overlever!
Lewisia ser imponerende ud, er den ikke temmelig sart?
Du må have en dejlig aften!
Cookei er da en skønhed - forhåbentligt får du held med din. Jo, jeg har prøvet den lewisia før, hvor den frøs væk; men placeringen mellem to sten gør åbenbart en forskel.
SletJeg er helt vild med din gulbladede acer, sikke dog en skøn farve.
SvarSletAlle dine andre blomster er selvfølgelig også dejlige. Det er altid spændende at gå ind på din side, for du viser så mange forskellige planter, som ikke lige kan ses på de fleste blog.
Det er dejligt at læse, at du kan lide at besøge min blog. Jeg følger også med på din. Det er især spændende at følge med i, hvordan I støt og roligt gør jeres nye sted til jeres eget, og så er det altid interessant at se en fagmand/kvinde arbejde.
SletPå hjemmebanen foregår det nu ikke specielt professionelt, da jeg vælger at lave meget arbejde manuelt.
SletHvis det havde været et job, var der blevet sat maskiner på, og så havde det "ingen tid" taget i forhold til mit tulren rundt, men jeg elsker at gå i fred og ro og lade tingene tage den tid, det nu engang tager, når jeg har fri.
Jeg skal heller ikke have for meget der er i etableringsfacen af gangen, for så kan jeg ikke nå, at passe det ordentligt.
Godaften Marie.Ja! jeg kan kun tilslutte mig med hensyn til din skønne guldbladet acer.Og din rhodo temple belle er da heller ikke til at stå for.
SvarSletSynes ligesom Vivi at du har så mange spændende planter.God aften til dig Jette
Og så er jeg så heldig at have den gule acer lige uden for min plads ved køkkenbordet.
SletEndnu engang så mange dejlige blomstrende dejligheder - jeg kan slet ikke stå for Anemonellaen og synes også at R Temple belle ser fortryllende ud:)
SvarSletDe lime bladfarver fanger blikket, jeg tror jeg skal have en Acer som din, lige nu glæder jeg mig selv over min blæresprirea som også har limefarvede blade:
Løvet bliver jo heller ikke lækrere end det er nu lige efter udspring.
SletR. Temple Bell ser rigtig flot ud, det samme gør Anemonellaen. Nå ser lige nu, at jeg er enig med Lisbeth :)
SvarSletJeg har den gulbladede acer, den nyder vi rigtig meget lige nu.
Anemonellaen står i et trug og trives rigtig godt der. Nu hvor de første rhodoer er ved at have blomstret af, kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de frøstande, der skal fjernes.
SletBliver da helt blød om hjertet ved at se den Meconopsis :)
SvarSletJeg håber du viser et billede af frøstandende på Ranzania, når det er så vidt?
Sådan har jeg det også med meconopsis.
SletDer sker bare sååå meget skønt i naturen og haverne i disse dage :o)
SvarSletHvor har vi ventet længe på foråret og sommeren i år, men nu er den her - herligt!
Dejlige billeder og smukke blomster - rigtig god 2. pinsedag - hilsener fra OddStyle
Du har ret - det er, som om vi kan føle, at vi har et underskud, der skal indhemtes. Også god 2. pinsedag til dig.
SletDet er skønne billeder du viser, alle sammen, alt lyserødt, kan jeg jo ikke stå for. Jeg vidste ikke der findes storbladet hasselurt, det er noteret, jeg holder meget af hasselurt. Cypripedium formosanum er da virkeligt også lækkert løv! Den må undersøges. God 2. pinsedag - Anne Mette
SvarSletBegge de planter, du nævner, skal du sikkert lede lidt efter. Ja, det blev mest til lyserøde blomster denne gang, men det var nu ikke tilsigtet.
SletJeg tilslutter mig koret om den gulbladede acer, totalt lækker :) Og jeg synes bestemt også at din R.Temple Belle er fantastisk, i det hele taget spændende planter, du viser her. Jeg anede ikke at man kan beskære acer.
SvarSletUlla
Beskæring af aceren begyndte jeg på i stedet for at flytte den, da den kun står en meter fra stuehuset, så det var også lidt tilfældigt.
Slet