allerede efter en enkelt dag

slap min tålmodighed op. I går kom saksen i anvendelse, og en smuk helleborus åbenbarede sig. Den har sat en del frøplanter, så det bliver spændende at se, hvor mange af dem, hvis nogen overhovedet, der bliver fyldte.


"..og så kan de plantes ud i haven bagefter" er vel favoritmantraet, når vi køber løgplanter og andre skønheder for at dulme vores blomsterhunger her om vinteren. Nogle køb er jeg nu mere øm om end andre.


            





    I december 2012 investerede jeg i
    en skimmia, som jeg huskede som
    beaujolais. Lidt googling
    afslørede dog, at den hedder
    magic merlot i stedet for:-}
    Den har mirakuløst overlevet i
    surbundsbedet; men om den
    nogensinde kommer til at
    blomstre igen, er selvfølgelig en
    helt anden sag.


Flere planter på vej. Paeonia veitchii woodwardii er som altid supertidlig og slår endda rekorden fra  14. marts 2012.

 

Pachyphragma macrophyllum (lyder som noget fra en lærebog i medicin) har stået på min ønskeseddel i flere år - blomstrer tidligt og bliver et fint bunddække med tiden.
 

Flere helleborus fra frø

Dagens overraskelse - jeg havde helt glemt, at jeg satte disse iris i efteråret, en af fordelene ved ikke at bruge navneskilte. Den ser lidt forfrossen ud, men står faktisk et lunt sted, og matcher  nogenlunde akelejeskuddene.









Kommentarer

  1. Hej Marie

    Nydelig Helleborus, jeg kan godt forstå at du lige rettede den til, det halv visne løv bidrog nok heller ikke meget.
    Flot Paeonia veitchii woodwardii - der har jeg slet ikke noget, der kan være med. Spændende art!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Pæonen er så sjov at følge frem til blomstringen. Selve blomstringen er nok ikke så imponerende.

      Slet
  2. Det pynter gevaldigt, når bladene kommer væk. Altid spændende, om børnene slægter moderen på.
    Jeg ville nok også være en smule øm over at plante den fyldte Niger ud, men på den anden side, så skal den jo kunne tåle det.
    Jeg har også i går opdaget en Iris reticulata 'Katharine Hodgkin' i et bed, hvor jeg ikke huskede at have sat den:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så sjovt med den slags overraskelser.

      Slet
  3. Hej Maria.Må da vist også ud og klippe de grimme blade af mine helleborus.............og kikke efter lidt frøplanter.Men har da også set at mine pæoner titter op.
    Når jeg ser dine dobbelte påskeklokker..........bliver jeg bare nødt til at anskaffe mig nogle.
    De små våriris er jeg også spændt på om de viser sig.........satte en del i efteråret.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. aj, væk med de visne blade, så vi kan nyde de smukke blomster. Det er så spændende i denne tid at følge med i, hvilke løg der giver bonus, og hvilke der ikke gør det.

      Slet
  4. jamen kan det virkelig passe - kommer der ikke mere streng frost..... jeg skulle også klippe gamle blade på de sidste Helleborus..... men hvad nu hvis.....

    SvarSlet
  5. Jeg købte den samme skimmia forrige år og hos mig døde den! Så jeg er sikker på, at du bor lunere end jeg gør. Eller også har du en heldigere hånd, og det er jo ikke de værste at have!
    ...jeg elsker også sætningen og de kan plantes ud bagefter. Skønt med sådanne overraskelser der dukker op når bladene forsvinder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skimmiaen blev placeret lidt skyggefuldt og tæt ved en pikstenssti, så måske har det gjort en forskel, eller også har jeg bare været heldig.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid