Månestråle

Hvilket fantastisk dansk navn til en fantastisk asiatisk staude.! Den findes i to varianter, og vi er så heldige at have dem begge i haven. Den tidligste hedder kirengeshoma koreana. Jeg har læst mig til, at kirengeshoma betyder gul lotusblomst.

Det er en majestætisk, meget opret staude på næsten 2m. I år har den beholdt alle bladene på trods af tørken, hvorimod blomsterne er forholdsvis små og ikke holder ret længe. Heldigt at den også gør sig som bladplante.

Palmata er den mest kendte og den sidste til at springe ud. Den er mere overhængende i væksten og bliver ikke helt så høj som koreana.


Klokkeranken er også sprunget ud her i haven. Det er så pudsigt, at knoppen ser hvid ud, selvom blomsten bliver blå.















Høstanemone ser så sart ud, men er en dominerende bølle, når først den får fat.

cyclamen hederifolium og purpurascens












Tre nærbilleder:
solidaster, phlox natural feelings og oregano.




Montbretier og solhat

Green envy i forskellige stadier.


Kommentarer

  1. Godt du skrev om månestråle, jeg så i eftermiddags at min trængte til vand. Heller ikke i år er den et hit hos mig. Jeg har set store flotte eksemplarer som dine i Lille Malund, men så flotte bliver mine desværre ikke. Så kom dine klokkeranker også med, gad vide om mine alligevel ikke er hvide, det må lige undersøges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med klokkerankerne kan man først vide, hvilken farve de har, når de er sprunget ud. Handler det ikke om, at din månestråle skal have nogle flere år på bagen? Vores er i hvert fald temmelig gamle.

      Slet
  2. Jeg har to, den ene er da nok 6-8 år gammel, så jeg synes ikke det kan være det. Den er i øvrigt flyttet en gang, det har heller ikke hjulpet. Men vand manglede de i den grad.
    Jeg tror kun, jeg har blå klokkeranker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er da en pæn alder. Spændende med klokkerankerne - den er en snyder.

      Slet
  3. Hej Marie

    Kirengeshoma koreana er ny for mig - mon den også findes i andre farver?

    Det er da egentlig en fin blomst på din oregano!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, kirengeshome har altid gule blomster. Det svirrer med insekter i haven i disse dage, men især omkring oreganoen.

      Slet
  4. Jeg har også en månestråle, men er usikker på, hvilken slags det er. Den bliver ikke 2 m, men hvert år står den og hænger og mangler vand. - Jeg tror, den foretrækker skygge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kan sikkert godt lidt noget sol, hvis bare den ikke mangler vand. Så ser den rigtig sølle ud. Palmata er den mest udbredte.

      Slet
  5. uh, de dejlige solhatte - Green envy kan man da godt envy dig :-)

    SvarSlet
  6. Hej Marie.Skønne og yndefulde blomster på din månestråle.
    Har prøvet med klokkeranke nogle år............men den fik kun et par blomster.
    Smukt match mellem monbretie og solhat.
    God weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker, at det er den flotte knop på solhattem, som gør, at de to blomster passer godt sammen, sammen med kontrasten i formen.

      Slet
  7. Denne plante har noget af det smukkeste navn, og det er velfortjent. Jeg fik min Månestråle for ca. 4 år siden, men den har ikke udviklet sig meget. Jeg har plantet den i skygge, som jeg fik at vide at den helst ville, men jeg kan da se, at dine får lidt sol...måske skulle jeg overveje at flytte min dejlige Månestråle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores erfaring er, at den gerne vil have noget sol, hvis bare den står i noget jord, som ikke tørrer ud. Så udvikler den sig virkelig godt.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid