anemonopsis og liljer og ildsot

Mens jeg har været optaget af farvecirklen, er to nye anemonopsis sprunget ud. Anemonopsis, som tilhører ranunkelfamilien, stammer fra den japanske ø Honshu, og de sarte, voksagtige blomster og den elegante vækstform er ekstra påfaldende på denne tid, hvor så mange robuste og stærktfarvede stauder begynder at gøre sig gældende.
Hvis man vil vide mere om den fascinerende plante, er  http://www.seedaholic.com/anemonopsis-macrophylla-false-anemone.html et godt link, selvom Seedaholic åbenbart endnu ikke har opdaget, at der foruden arten også findes en hvid og en fyldt og muligvis endda en fyldt hvid variant.
anemonopsis macrophylla, flore pleno, alba white swan

Anemonopsis betyder falsk anemone, og det ærgrer mig altid, når smukke planter bliver defineret gennem at blive sammenlignet med andre planter. Desuden synes jeg ikke, der er den vildt store lighed. Det skulle da lige være i vækstformen.

Leslie Woodriff er enorm i år. Onsdag oven på 28 mm regn måtte vi levere nødhjælp i form af ekstra opbinding, og det er sikkert vort smukke håndværk, Søren står og beundrer.


Panter- eller leopardliljen/pardalinum er endnu højere, 2,60 m har Søren målt den til, og hælder faretruende ud over surbundsbedet. Henryi ligger derimod henslængt ud over en staude. Hvis jeg skal vælge i familien, så foretrækker jeg nok white henryi.

               

Ligularia Gregynog Gold er nok ikke lige den bedste plante til den lille parcelhushave. Med rigelig plads omkring sig er den nu imponerende og kan sagtens matche det gamle æbletræ. Bladenes form har givet den tilnavnet elephant´s ears.

Søren foreslog, at jeg skulle lægge billeder op af to rønnetræer, som vi er bange for har fået ildsot/Erwinia amylovora. Så håber vi at være så heldige, at Anne Marie kigger forbi og har en kommentar.

Det drejer sig Dodong, hvor den øverste halvdel helt umotiveret er visnet og nu er klippet væk, og wilmorinii, hvor jeg viser et udsnit af kronen.                           
Endelig opfører kanelbusken sig mystisk og visner stille og roligt. Det starter som på bladet herunder.

Kommentarer

  1. Anemonopsis er utrolig vakker, og det er jo litt urettferdig at den blir kalt "falsk" også. Jeg så her om dagen at Seedaholic hadde frø til salgs av den. Jeg har ikke sett den til salgs her.
    White henryi er veldig fin også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, ikke engang frøene er det nemt at få fat i. Jeg prøvede at så frø af white swan i år, men det kom der ingenting ud af, og jeg tror ikke, frøene var spiredygtige.

      Slet
  2. Fine store liljer, og Anemonopsis er bare så fin, den vil ikke være hos mig. Jeg synes heller ikke, at de tåler sammenligning med anemoner, der er ikke meget lighed.
    Ærgerligt med jeres Sorbus Dodong, det ser ikke godt ud. Mon ikke Anne Marie kigger forbi, det plejer hun. Ellers er det bare at sende billedet på en mail til hende, så skal hun nok svare. Det har jeg ofte gjort, altid god service der. Så kan hun måske også svare på det med kanelbusken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anemonopsis er nu heller ikke helt nem at stille tilfreds, synes jeg. Det er rigtigt, vi kan sende en mail til Anne Marie.

      Slet
    2. Jeg mener at kunne huske, at den er ret ny?

      Slet
    3. Dodong er på sin tredje sommer og startede i foråret med at se superfrisk ud, så regnede med, at den virkelig ville tage fat i år.

      Slet
  3. Imponerende Ligularia - den har jeg aldrig set før, men jeg kan godt se, at den har brug for plads. Ærgerligt med dine træer og kanelbusk. Jeg ved intet om sygdomme:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ligulariaen skal både have plads og fugtig jord. Jeg ved heller ikke meget om sygdomme; men det her ligner en sygdom, for med al den regn, vi har fået, kan det simpelthen ikke handle om udtørring.

      Slet
  4. Underbara, sköna Anemonopsis, vackrare kan det knappast bli. Här är den full med knoppar så jag går och kikar varje dag.

    Så trist med ullungrönnen, jag förstår inte riktigt vad som drabbat det vackra trädet men du verkar veta, någon svampsjukdom?

    Trevlig helg Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. De svævende, kuglerunde knopper er nu også smukke. Ildsot, hvis det da drejer sig om den, er en bakteriesygdom.

      Slet
  5. Ja den anemonopsis er vel nok fin, meget poetisk og japansk ! Hér på matriklen må man 'nøjes' med høstanemone, men det er osse en ynglingsstaude. Ligularia er virkelig flot ( sukkede blad-oholikeren) Jeg har prøvet at plante den rødbladede fætter, men den har det lidt hårdt hér, da den er snegleguf. Jeres lilje er da gået helt amok!! Virkelig flot!! Hbor er det trist hvis der er gået sygdom i træerne... Håber ikke at de smitter til andre sorter - måske dulle i bare skynde jer at fjerne dem? Jeg læste godt at det kunne være en bakterie. Men det må generelt vvære ' godt' vejr i år til svampesygdomme - 20 grader og meget fugtigt! Øv. Hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Høstanemonen er nu ikke værst. Jeg kunne godt forestille mig, at sneglene også ville kunne lide den ligularia, jeg viser. Kanelbusken har jeg renset for alt, hvad der overhovedet havde antydning af sygdom, og Dodong er beskåret ned i frisk træ. Måske skulle vi simpelthen grave den sidste op, det har du nok ret i.

      Slet
  6. Ildsot smitter planter i rosenfamilien via blomsterne, så det ligner det ikke. Kunne nærmere være et svampeangreb. Jeg har set lignende visne grene på et par af mine røn i marken. Måske kan du spørge haveselskabets ekspertpanel, der er nogle der ved en masse om sygdomme.
    Kanelbusken tror jeg er angrebet af rust, som der er meget af i år.
    Wilmorinii er meget modtagelig over for svamp.
    Jeg kan desværre ikke komme med en god løsning.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Anne Marie. Søren tænker på, at problemet måske stammer fra vores gamle, nordvendte læbælte af seljerøn, som bestemt ikke er så sundt, som det har været. Vi håber, Dodong overlever, og så kan det være, wilmorinii skal fjernes.

      Slet
  7. Hej Marie

    Anemonopsis er noget af en favorit her - Jeg har dog undladt selv at købe den. Dejligt at der er forskelle og nuancer i plantevalget også i haveblogland:)

    Flotte liljer du viser, Din L. pardalinum er jo ekstemt stor, mon det er sidste års fantastiske efterår der giver bonus?

    Nej den røn ser ikke godt ud, røn er jo fantastisk til at skyde nyt, så i skal nok ikke være bange for at tage ekstra rigeligt af?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Anemonopsis er bestemt også en af mine favoritter. Hos os er blomstringen langtrukken med få blomster ad gangen, mens jeg har set billeder fra Japan, hvor den står i fuldt flor.
      Jeg læste hos http://www.kalle-k.dk/, hvor jeg har købt løget, at den faktisk kan blive 2,80 m. høj. Jeg tror, jeg vælger at fjerne det visne på wilmorinii og så afvente, hvordan den ser ud til foråret, for vi gør noget drastisk.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Slut på indian summer

plantetid