novemberstart
Nogle planter stråler virkelig i sollyset, og pinky winky er bestemt en af dem, her set i gårsdagens morgensol. Senere blev vejret gråt og overskyet, og sådan har det også været i dag.
Så sent som i tirsdags lagde jeg mærke til, at podophyllum spotty dotty stod med flotte, friske blade. I går oven på nattefrosten hang den gevaldigt med ørerne, og jeg tvivlede på, at de ville blive rettet op igen.
Det blev de nu alligevel, faktisk allerede om eftermiddagen.
Den største overraskelse var dog, at der også åbenbarede sig en blomsterklase under en af bladene.
Pilebladet solsikke nåede at springe ud, og blomsterne er større, end jeg huskede.
Rhapsody in blue blomstrer i toppen af et par megalange stængler, og Mozart blomstrer som altid længe.
Det kunne være fristende at prøve at dække klokkeranken, når nattefrosten vender tilbage i næste uge, for at så mange knopper som muligt kan nå at springe ud.
Ginkgo biloba og tulipantræ/liriodendron
Hej Marie
SvarSletSpændende med din Spotty Dotty - Den havde ellers fin blomstring tidligere, som jeg husker, og som de jom skal....
Jeg har jo selv set remontering hos de mest uventede planter i år. Måske det er den ualmindelig fantastiske september vi havde?
Hvor ser det egentlig dejlig livskraftigt ud, de billeder - det kunne jo være et sommerbillede på en god dag!
Ha en dejlig aften
Jo, du husker rigtigt, at den havde en stor blomstring. Også sidste år blev den ved med at producere nye blade, indtil vintervejret tog magten. Jeg tænker også, at vores fantastiske september har spillet ind.
SletVakre blomster på Spotty Dotty! Det ser jo ut som det nesten er sommer hos deg bortsett fra de gule bladene på trærne.
SvarSletHer har vi hatt værskifte i dag, så nå er bakken blitt helt hvit :)
Sommer synes jeg nu alligevel ikke helt, det ligner; men vinter er det i hvert fald heller ikke. Vejrskiftet kommer vist til os i næste uge efter nogle regnvejrsdage.
SletJeg har hørt, at det er lykkedes nogle at overvintre klokkeranken indendøre selvfølgelig, men den er nok ikke nem at flytte med. Vejret har været det samme her, vi nåede knap at se solen.
SvarSletSå er der også ved at komme farver på jeres tulipantræ. Mon ikke det har noget med alderen at gøre, jeg kan se, at vores er noget ældre/større. Vi har ikke set blomster endnu.
Vores klokkeranke er en staude og skal ikke ind om vinteren. Vi kunne bare godt tænke os, at se så mange blomster i den som muligt, inden det bliver rigtig vinter. Tulipantræet når lige at skifte farve, inden bladene falder. Vi har heller ikke set blomster endnu.
SletAlene navnet Pimky Winky er jo fantastisk, og blomsternes glød ikke mindre. Også nogle virkelige fine træer der i gården :)
SvarSletJa, de, der har fundet på navnet, har virkelig ramt plet.
SletKære Marie Den Spotty er en fin plante, tror ikke jeg har set den før. Skønne træer i gården, elsker simplethen Tulipan træet og Ginko den husker jeg så godt fra barndommes have, det var et af mine forældres ynglingstræer. god weekend Knus Tina
SvarSletOgså god weekend til dig, Tina. Spotty dotty er nok blevet lidt af en yndlingsplante. Ellers synes jeg også, at man får et specielt forhold til de træer, man lever sit liv i fællesskab med - ligesom dine forældre.
SletJeg var ikke klar over, at der findes staudeklokkeranker. Er de fuldt hårdføre i haven?
SvarSletHortensiablomster i solskin er da noget af det dejligste.
Hilsen Elna
Jeg tror, pringlei er den eneste, og den skal afgjort have en meget lun vokseplads.Ja, hortensiablomster er smukke, også selvom de er afblomstrede.
SletPinky Winky er rigtig fin, vi flyttede vores sidste år og det er den ikke rigtig kommet sig over endnu, men jeg håber det kommer.
SvarSletJeg var så heldig, at finde Spotty Dotty sidste år, efter at have ledt efter den et stykke tid. Glæder mig til den bliver lige så fin som din.
Mvh
Lene Bedstemorshave
Man kan godt blive straffet, hvis man formaster sig til at flytte blomstrende buske, det har jeg også oplevet flere gange. Så vil jeg håbe, din spotty dotty viser sig at være lige så frodig som vores.
SletHej Marie
SvarSletSikke fine roser, særlig Mozart er fin. Når jeg ser andre billeder af den, så ser den noget mørkere ud, men er de årstiden der gør, at jeres er så lys og fin?
VH Nina
Hej Nina. Det er nok rigtigt, at Mozart er mørkere tidligere på sæsonen. Men jeg har også set billeder af den, hvor blomsterne er klart mørkere end vores.
SletHej Marie. Pinky Winky er godt nok fin og det er gingko-træet også. Jeg har en lille stikling af sidstnævnte, som har overlevet et år ude i en krukke, som står ved husmuren. Jeg kunne godt tænke mig at beholde den i en krukke, så det håber jeg, den kan klare.
SvarSletFør eller siden bliver tempeltræet vel for stort til at stå i en krukke; men de første år går det sikkert fint.
SletVackra Spotty Dotty ger inte upp i första taget. Har stått på min önskelista i flera år men jag har ingen lämplig plats ännu, den måste göras för jag tror att Spotty Dotty inte gillar för mycket sol.
SvarSletTrevlig söndag Marie!
Spotty dotty ville passe rigtig fint ind i din grønne have.
SvarSletHej Marie.Fin Spottu Dotty...........den vil jeg da overveje til foråret.
SvarSletHer synes jeg kun der er blade allevegne.Har lige brugt flere timer med at rive dem sammen.
Træer er bare godt hele året.Nyder mine på alle årstider.
Min Rhapsody in blue blomstre også stadig med flere blomster.
Men ellers er det småt med det blomstrende her.
Det er da værd at prøve at overdække din fine klokkeranke.
God søndag Jette