stumpery og land art - nogle overvejelser
Henover efteråret har vi arbejdet videre på vores stumpery/stubberi /stubbed. Vi rokerer jævnligt rundt og frem og tilbage med stubbene i forsøget på at finde frem til den i vores øjne bedste placering. Samtidig skal vi huske at tage hensyn til de næsten usynlige, nyplantede vækster, mest bregner og storkonval, som forhåbentligt vil sætte deres præg på bedet, når det bliver forår.
Nu ser det ud, som om øglen er gået i delfinskole og er ved at lære at jonglere med sin bold nøje overvåget af en voksen øgle.
En slange er også dukket op og et andet mystisk væsen. Måske er det en afdeling af Jurassic Park, der er ved at udvikle sig.
Disse punkter og de følgende overvejelser tænker jeg godt kan udfoldes til at være relevante for mere eller mindre al haveaktivitet. Jeg bruger med vilje ikke ordet havekunst, dels fordi jeg har utrolig svært ved at definere det som begreb, dels fordi det i mine ører sender nogle ganske irrelevante signaler.
Grethe Ørskov opererer i bogen ”Om skulptur og skulpturoplevelse” (s. 9-20) med begreberne objet trouvé, skulptur og skulptur-kunstværk. Træstammen herover er en objet trouvé (en funden genstand), der samtidig opfattes som en skulptur, fordi vi har udvalgt den til at være det. Derimod er den ikke et kunstværk, idet den ikke er menneskeskabt i modsætning til skulpturen herunder.
Min haveglade svigerinde var meget diplomatisk forleden, da hun blev præsenteret for bedet. Hun tænkte tydeligvis, at det da var noget underligt noget (og det er jo ikke løgn), men sagde bare noget i retning af, at der kunne børnebørnene sikkert godt finde ud af at lege. På en måde satte hun fingeren på noget væsentligt; for en have er jo i bund og grund en legeplads - ikke mindst for de voksne.
Jeg er blevet bidt af at lave liankugler i forskellige størrelser, som bliver placeret rundt omkring blandt og på stubbene. En af dem drattede ned fra den grenkløft, den var blevet lagt i, og havnede lige på "pandepiggen" på en øglelignende lille stamme
En slange er også dukket op og et andet mystisk væsen. Måske er det en afdeling af Jurassic Park, der er ved at udvikle sig.
Undervejs i forløbet er jeg stødt på kunstformen land art, som jeg synes, det giver god mening at reflektere over i denne sammenhæng. Ikke sådan at forstå, at jeg opfatter vores projekt som kunst, slet ikke, men hvis man definerer land art som landskabsinstallation ligesom i denne artikel, kan jeg alligevel finde mange lighedspunkter, som giver stof til eftertanke:
- Udgangspunktet er erkendelsen af, at al menneskelig aktivitet i naturen handler om at forsøge at ordne, kontrollere, udnytte og organisere.
-Land art kommer ofte til udtryk som sporsætning, omorganisering og strukturering - alt sammen tegn på menneskelig aktivitet.
-Naturen vinder altid til sidst. Overladt til sig selv vokser værket til, nedbrydes, omformes af vejr og vind og indgår i naturens cyklus. På den måde kan man sige, at Land Art forholder sig meget bogstaveligt til temaet forgængelighed.
- Netop på grund af installationens forgængelighed bliver dokumentation i form af fotografier et vigtigt element.
-Naturen vinder altid til sidst. Overladt til sig selv vokser værket til, nedbrydes, omformes af vejr og vind og indgår i naturens cyklus. På den måde kan man sige, at Land Art forholder sig meget bogstaveligt til temaet forgængelighed.
- Netop på grund af installationens forgængelighed bliver dokumentation i form af fotografier et vigtigt element.
Disse punkter og de følgende overvejelser tænker jeg godt kan udfoldes til at være relevante for mere eller mindre al haveaktivitet. Jeg bruger med vilje ikke ordet havekunst, dels fordi jeg har utrolig svært ved at definere det som begreb, dels fordi det i mine ører sender nogle ganske irrelevante signaler.
 |
Erik Thommesen: Kvinde, hentet på Pinterest |
En funden genstand kan imidlertid godt "indgå som bearbejdningsmateriale for et skulptur-kunstværk" (s.16), og så er vi tilbage ved f.eks. land art - og så måske alligevel også vores stubbed, selvom min mavefornemmelse siger nej. Et interessant eksempel på en kunstner, som arbejder med land art/ environmental installations er den danske, i Skotland bosatte keramiker Lotte Glob
Hvorom alting er, hvad enten stubbedet defineres som en legeplands, en skulptur eller et kunstværk, så er det helt klart en kreativ proces med en æstetisk dimension, vi har gang i (igen kan man vel beskrive meget haveaktivitet på samme måde), og når jeg læser Grethe Ørskovs gennemgang af skulpturens forskellige egenskaber og organiseringmuligheder, får jeg sat ord på rigtig mange af de overvejelser, vi gør os, når vi går og rykker rundt på / leger med vores materiale.
Ja det er helt rigtigt, at haven er en legeplads for børn og voksne. Jeg sidder lidt og tænker på vores manglende evne til at lave opstillinger og dekorationer, det er jo netop det, I er i gang med nu. Derfor er det svært lige at forestille sig, hvordan det er pænest. Jeg synes, det ser godt ud og en spændende tankegang, men derfor kan det nemt være, at I laver om på noget af det igen.
SvarSletJeg har lige læst i bladet Natur og Miljø, hvor der står, at det er godt, at lade rådne træstammer ligge og flyde og for den sags skyld også døde dyr, så får vi flere biller.
God fornøjelse med at lege videre :)
Vi skal nok lege videre, og når planterne begynder at gøre sig gældende, er det meget tænkeligt, at der bliver møbleret om igen. Vi håber absolut, at forskellige dyr også vil begynde at slå sig ned der. Det minder mig mere om tilplantning af et bed end at lave dekorationer, og det kan både du og jeg vist sagtens finde ud af.
SletHej Marie
SvarSletspændende tanker om Stubberi.
Nu er det jo bare en organiseret samling stubbe "objet trouvé" Men med planter i vækst vil det hele få et helt andet og variabelt udtryk - det bliver spændende at følge.
For mig er paradokset om det bevidste valg: "Ikke at handle", også kan ses som en aktivitet og som en slags "Land Art", når jeg feks vælger at lade et væltet træ ligge urørt, demontrativt og langsomt gå til, rådne bort, (hvor det normale ville være at fjerne det og få en masse brænde) ved at undlade menneskelig aktivitet får jeg egentlig også leveret et "statement"...?
Spændende tanker du fik sat i gang, mon ikke det indslag kunne danne basis for en ny fane i toppen?
Ha en dejlig aften
i og med at vi har samlet stubbene og overvejet, hvordan de placeres optimalt, og har placeret liankuglerne strategiske steder, vil jeg mene, at bedet er en skulptur eller måske rettere en installation.
SletDet er en sjov tanke at vende tingene på hovedet og udforske, om land art også kan være ikke at handle. Jeg vil tro, at den menneskelige handling skal give sig et fysisk udtryk, og i dit eksempel bliver det ved tanken.
Hej Marie. Det var spændende motiver på billederne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange muligheder haven giver os for at bruge vores kreative del af hjernen, som er så forebyggende mod stress. Hvis vi lader hjernen lege, så slapper man af på en god måde, og får samtidigt ny energi, så man bedre kan klare de udfordringer man står overfor. Måske er det lidt et sidespor til dit indlæg, men det var det, der faldt mig ind samtidig med at jeg sagtens kunne forestille mig motiverne, som du beskriver dem.
SvarSletNej, det er bestemt ikke et sidespor, tværtimod. Jeg kan godt fornemme det, du beskriver, og kan godt finde på at daske forbi bedet flere gange om dagen, fordi det har en inspirerende virkning på en eller anden mærkelig måde.
SletHaven er de voksnes legeplads.Her kan man udfolde sig og eksperimentere.Man kan være kreativ og ændre på tingene igen og igen.Smag og behag er forskellig og således også haver.
SvarSletVi har en træstub stående plantet til med husløg.Ideen fik min mand efter egenhændigt at have gravet den ud af den stenede brink hvor drivhuset skulle bygges.Den ligner en skulptur og fantasien pirres!
Lige præcis sådan er det, og hvor er det sjovt ikke bare selv at lege, men også følge og lade sig inspirere af, hvordan andre gør det.
SletTak for et interessant og inspirerende indspark
SvarSletVelbekomme, Sussi.
SletSpændende indlæg! Jeg krøb med dig ned i børnehøjde, og op til voksenhøjde igen:-) Det er total spot on for mig-og tror jeg vil bruge det i dag-hvor der kommer fire friske kvinder til undervisning, men må nok omskrive det lidt;-)
SvarSletAltså, endnu engang, så spændende Marie!
Alle tiders at du kan bruge indlægget på din egen måde.
SletSpennende lesning! Dette er for meg totalt ukjent bortsett fra at jeg har lest om det her før. Det skal bli gøy å se hvordan det blir til neste vår, for da vil det jo få et annet uttrykk. Dere er virkelig kreative!
SvarSletJa, det bliver så spændende at se, hvordan planterne kommer til at sætte deres præg på bedet. Vi kunne også rigtig godt tænke os, at et pindsvin ville flytte ind. Vi får se.
SletEn herlig leg du har gang i Marie - naturens stilleben som lige får en hånd med i form af liankugler, som dog ikke altid lader sig styre af menneskehånd.
SvarSletDet minder mig om ture i mosen, hvor træerne lægger sig og kravler derudaf eller forgår langsomt. Jeg elsker når andre planter tager bo på dem og især når mosset lægger sit landskab ud over det hele. Året efter ser det helt anderledes ud..
Mit eget stumperi bliver skabt af nød, når jeg har nogle afsavede grene, en stub eller et stød ryger det ned bagerst i haven ind imellem træer og buske og der ligger de og forgår.
Du fremmaler virkelig et billede af et moselandskab, så jeg næsten kan fornemme lugten. Sådan et stumperi lavet af nød er et paradis for dyrelivet.
SletHej Marie!
SvarSletDet var en särdeles trevlig läsning Marie! Stubberiet som växer fram och de tankar som det genererar hos dig. Jag har aldrig upplevt en liknande känsla som när jag började anlägga det som jag kallar för stubberi. Vi människor är så strukturerade i både tankar och gärningar och det tar sig uttryck även i våra trädgårdar - vi radar allt i prydliga rader och rundlar. Med stubberiet får man verkligen anstränga sig att göra tvärtom och det är inte lätt att gå emot inlärda mönster.
Du har väldigt fina stubbar må jag säga och det kommer att bli så fint när växterna väl börjar växa.
Om det är något jag skulle vilja göra igen är det ett stubberi, andra försöket skulle bli ännu bättre men jag skulle också vilja uppleva den fantastiska känslan pånytt.
Kram!
Ja, du er en af de få mennesker, som ved, hvordan det opleves at lave et stubberi. Dit stubberi og vores vil udvikle sig til at være forskellige, fordi det omgivende miljø er meget forskelligt; men oplevelsen er uden tvivl den samme. Stubbene er hentet ved Limfjorden, så de er blevet imprægneret af saltvand, og derfor holder de sandsynligvis længere, end hvis de var hentet på landjorden.
SletDet lader til I nu får ekstra meget ud af jeres stubberi...både delfiner og slanger :)
SvarSletMener jeg har set en engelsk udsendelse om Prince Charles' stubhave (eller også var det en anden engelsk kongelig)? Det var ret interessant.
Ja, fantasien har frit spil. Det er højst sandsynligt Prince Charles's stubhave, du har set.
SletI'm really looking forward to spring when all plants will grow around your stumpery, I imagine it will be a beautiful sight especially with unrolling ferns and so on.
SvarSletI sincerely hope so, too.
SletHej Marie.Som altid et spændende indlæg.Det er da en helt legeplads du har derude.
SvarSletVil nok ikke passe ind i min villahave..........men hos dig passer det bare perfekt ind.
Skal der vokse nogle specielle planter ?
Godaften Jette
Ja, det kan man vist godt kalde det, og vi har jo så meget plads, at bedet ikke kommer til at dominere det hele. jeg har lagt nogle anemoner; men ellers er det bregner og storkonvaller, der skal gro der.
SletEt meget spændende indlæg med nogle gode betragtninger. Stubbedet kan vel kaldes en installation, og processen, hvorved den er blevet/bliver til kan vel kaldes både leg og kunstnerisk udfoldelse. Jeg synes, det mest spændende ved stubbedet er, at der altid er en forandringsproces i gang skabt af naturen og af et par legesyge havemennesker. Jeg glæder mig også over, at stubbedet skaber er godt levested for mindre dyr. Det er så vigtigt, at vi giver dem plads i vore haver.
SvarSletHilsen Elna
Tak for din kommentar, som jeg synes rammer plet, hvad min egen pointe angår. Det er lidt sjovt med kuglerne; for østenvinden flytter jævnligt rundt med dem, så det virker, som om bedet på en måde har fået sit eget liv uden for vores kontrol.
SletHej Marie.
SvarSletFin beretning du giver og sætter igang.Hos mig mindes jeg en gammel gårdmand. Edward han samlede sten fra sin mark og lærte mig at se. Jeg kunne i timevis være ved ham. Edward tog stenen op og sagde kan du se det er en fugl....det var folk der syntes det var nok lidt underligt. For mig helt naturligt...så tak for den opfrisker..
God uge. Kh Grethe
Ja, vi har nok lært det som børn, det med at se liv i sten og træ, og det forlader os nok aldrig, i hvert fald ikke det med at kigge efter spændende sten på stranden og træ i skoven.
Slet