jeg giver op

De seneste dage har jeg villet lave et indlæg om det, der blomstrer i haven her midt i oktober; men i samme øjeblik jeg griber kameraet, begynder det at øsregne - det slår simpelthen ikke fejl. Derfor bliver dagens indlæg lidt i øst og vest alt efter, hvad jeg nu har fået med inden døre.

Disse to små høststenbræk/ saxifraga fortunei er alpine planter, som nok i virkeligheden passer bedre i et stenbed end et staudebed.


Hortensierne overser man ikke, og de er bestemt ikke blevet mindre iøjnefaldende nu, hvor blomsterne antager alle mulige nuancer af det blålilla.

Rosernes blomstring er i grunden utroligt lang. Munstead Woods blomstring beskrives som varende fra juni til langt ud på efteråret, og det er jo ikke spor overdrevet.

Pat Austin, Graham Thomas og Troika blomstrer også flittigt.



Sweet pretty sammen med oktoberstormhat

I næste uge må planterne på stenbænken nok vige pladsen til fordel for græskarhoveder.

Indkørslen

Søjletaksen er vi ikke helt enige om. Jeg synes, den bør skæres tilbage; men set fra denne vinkel passer højden rimeligt godt til omgivelserne, må jeg nok indrømme.

Kinesertræet/ koelreutia står sådan, at jeg kan fotografrere det fra havedøren i køkkenet. Sidste år mener jeg, det smed bladene, før de nåede at få efterårsfarver.

Actaea pachypoda har allerede stået længe med sine iøjnefaldende frugtstande. Som jeg husker det, bliver en del af dem hængende, indtil frosten gør det af med dem.

Kommentarer

  1. Hvor er det træls, at det regner hver gang du kommer ud med kameraet, det har været lidt det samme her, men ikke så slemt. Der er ved at være flotte efterårsfarver hos dig, desværre bliver det nok ikke til en tur op til jer, hvor gerne jeg end ville. Cecil er ikke rigtig med på at tage ture mere, og hvis Bent skal med, skal vi have hundepasser.
    Jeg må også sige, at søjletaksen har en perfekt højde på det billede, det ser godt ud. Høststenbræk er ikke i blomst hos mig endnu, men den er på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det anede os, at det ikke blev her i efteråret, at I kommer. I er bestemt velkomne i 2018, hvis I kan få det arrangeret. Om foråret synes jeg faktisk.eks. også, at haven har en del at byde på. De små høststenbræk står meget skyggefuldt og temmelig fugtigt, så jeg er overrasket over, at de overhovedet blomstrer.

      Slet
    2. Tak skal du have, jeg tror nu altid jeres have har en del at byde på. Det snakker vi mere om i foråret.

      Slet
  2. Jeg synes du har lykkes godt tross alt. Flotte bilder! Oktoberstormhatt har en nydelig blåfarge. Kjedelig med evig regnvær. Det kjenner jeg dessverre alt for godt til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Marit. Nej, det evindelige regnvejr er simpelthen enormt deprimerende.

      Slet
  3. Hej Marie. Jeg synes, du har fået nogle gode motiver trods regn og rusk:) Dejligt at du deler det med os. Jeg synes søjletaksen er meget flot. Den står et rigtig godt sted:) Der er mange flotte høstfarver i din have og så ser det hele så velplejet og pænt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ, pænt er der kun hist og her. Hovedindtrykket er af efterårsvirvar, men det har jeg nu heller ikke noget imod.

      Slet
  4. Hej Marie

    Her er det mere vinden der har drillet, det hele kører rundt, og så bliver det jo også stadig tidligere mørkt!
    Men jeg har luret udsigten og imorgen skal det blive opholdsvejr og vinden skal lægge sig!

    Den lange blomstring er jo fantastisk, men også problematisk fordi den ikke fører noget godt med sig for planten. I naturen ville det være temmelig dumt at blomstre nu, uden chance for at nå at lave hyben. Men lidt sjovt er det og godt ser det ud:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har såmænd haft både regn og blæst, for at det ikke skal være løgn. Nej, roserne som planter har jo ikke nogen fordel af den lange blomstring, som selvfølgelig også til dels skyldes, at vi haveejere fjerner frugterne, eller i hvert fald de fleste af dem.

      Slet
  5. Hei Marie.
    At det regner kjenner jeg godt til. Allikevel har du fått flotte bilder. Munstead Wood skal jeg skaffe meg til neste år. Egentlig har jeg ikke plass til flere roser, men den skal jeg ha.Fin farge på oktoberstormhatt. Fin kveld til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. I grunden kan jeg godt lide aftenerne i den mørke tid. Munstead Wood er nu også en fin, mørkerød rose. Før i tiden havde jeg en anden fin mørkerød rose, der hed Tradescant, men den var ikke nær så sund som M.W.

      Slet
  6. Dejlige billeder du trods alt har fået i kassen. Overvejer du ikke lige at lade det kamera være i fred i et par dage, hvis det kan skaffe os lidt tørvejr ;o)) God weekend. Jeg så lige at Lisbeth skrev om besøg til næste år. Lene fra Bedstemors have og jeg snakker lidt om en tur op til jer til næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det skal jeg nok forsøge😊 Det ville da være hyggeligt, hvis det kunne arrangeres.

      Slet
  7. Dejlige efterårsbilleder trods vejret. De små saxifraga kendte jeg ikke, men de er fantastiske med blomster nu. Dem kunne jeg godt tænke mig i en lille potte. Min Actaea pachypoda / Druemunke står også med de fine bær til frost. Den lader sig ikke kue af vejret, og den slags planter kan jeg godt lide :-) Jeg synes, bærrene er skønne i meget lang tid: http://blog.byhaveniebeltoft.dk/hvid-druemunke-kaert-barn-har-saere-navne/
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Lisbeth, og for din adresse. Jeg kigger indenfor ved lejlighed. De små saxifraga er købte jeg hos alpine-peters.de for snart 5 år siden.

      Slet
  8. Selv tak. Der kan man se - jeg har lige været forbi Hamburg, hvor Alpine-Peters vist bor. Men jeg vil ikke ærgre mig, for vi havde for travlt til et stop. De har også fin webshop, ser det ud til :-) Den må på listen over 'farlige' forbindelser ;-)

    SvarSlet
  9. Hej Marie!
    Har varit likadant hos mig, den senaste veckan, och så idag tittade solen fram och det blev en helt fantastisk dag. Du har lyckats få fina bilder trots regnet. Du har mycket fint som blommar, och fina färger i rabatterna.
    Trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tørvejr fik vi også i dag samt en lille smule solskin, så det har været en ganske god dag. Det gælder om at nyde løv og blomster, så længe naturen tillader.

      Slet
  10. Jeg synes, søjletaksen giver en fin balance i billedet. Tror du ikke, du skal holde saksen fra den lidt endnu. Der er da mange blomster på dine billeder, din efterårshave ser bestemt skøn ud. Blæst og regn hører vel oktober til, men vejrmeldingen er vist rimelig for efterårsferien.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også taksens bedste vinkel, jeg har fundet; men Søren truer med ikke at ville hjælpe til i haven, hvis jeg gør noget ved den, og det kan jeg ikke risikere.

      Slet
  11. Hej Marie!

    Du har nog en så varierande trädgård att du ändå lyckas hitta trevliga objekt att rikta kameran mot trots regn och rusk.

    Höstbräckorna är riktiga juveler i sensommarträdgården. Har haft ett antal men med åren har de försvunnit. Läxan är att jag skall välja plats för dem med omsorg. Den sista jag hade flyttade jag i våras och nu kommer den så fint men hinner antagligen inte blomma. Men bladen är så vackra.

    Trevlig helg Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Höstbräckor=høststenbræk går jeg ud fra:-) Oprindeligt havde jeg fire, nu kun tre; men efter 4-5 år er det vist ikke så tosset, og som du skriver, er det smukke bladplanter.

      Slet
  12. Visst är det tråkigt med regnet och framförallt att det inte går att planera... Gillar också höstbräckorna, Saxifraga fortunei, men odlar de i torvbäddarna. Mina små kinesträd är frösådda men de visar redan upp sina fantastiska färger :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine saxifrage står ikke i surbund, men jeg bkandede masser af humus i jorden, da den blev plantet. Det er så spændende at så træer og følge deres opvækst.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Er det mon blevet rigtig vinter?

plantetid