Nytårsforsætter
er ikke noget, jeg normalt gør i, og godt det samme, tænker jeg, når jeg år efter år læser og hører om de mange kuldsejlede nytårsforsætter i form af slankekure, motionsplaner og livsstilomlægninger. På den anden side kom jeg her på falderebet af 2018 til at spekulere på, om jeg mon kunne formulere tre realistiske nytårsforsætter for haven, vel at mærke positive forsætter, som vil bidrage til at gøre havelivet endnu sjovere og mere tilfredsstillende, end det allerede er.
Det første forsæt, jeg fik formuleret, handler om, at jeg skal blive bedre til at nyde haven på den passive måde. På den daglige runde kan jeg f.eks. ustandselig gribe mig selv i at fokusere på, hvad der "trænger" til at blive gjort i stedet for at nyde alt det smukke og interessante, haven har at byde på.
I forlængelse af det skal jeg også blive bedre til at vegetere og slappe af i haven uden nødvendigvis først at have gjort mig fortjent til det. Før i tiden elskede jeg at slikke solskin, samtidig med at jeg læste en god bog. Det skal jeg finde tilbage til.
Det andet forsæt går på lugearbejdet. Min naturlige arbejdsform er at starte fra en ende af og så blive ved, indtil jeg er færdig, hvilket sagtens kan dreje sig om et anseligt antal timer. Det vil min ryg og lænd bare ikke være med til længere. Derfor bliver jeg nødt til at finde en anden løsning. I første omgang bliver løsningen, at jeg tager en times lugning om dagen og vænner mig til at bruge one leg skammelen, som jeg fik i julegave. Så får vi se, hvordan det kommer til at fungere.
Det tredje forsæt bliver nok det vanskeligste at overholde og vil utvivlsomt udfordre min plante komfortzone. I en artikel fra 2016 skriver Monty Don, at de bedste haver, han har besøgt, er omhyggeligt redigerede, og et af hans nytårsforsætter er derfor at redigere og forenkle haven i retning af færre forskellige planter til fordel for større grupper af den samme plante og blive ved, indtil det gør en tydelig forskel. Noget lignende kunne jeg nok med fordel gøre i hvert fald et par steder; men så vil jeg jo ikke have plads til alle de spændende nye planter, som jeg uvægerligt vil forelske mig i i 2019 :-(
Det vil desuden komme til at påvirke mit formeringsarbejde. Noget, jeg er vild med, er at eksperimentere med at så nye planter og få dem integreret i haven, men hvis jeg skal forenkle og skabe store grupper, er det jo formering af allerede eksisterende planter, der er behov for, og det er helt ærligt lidt småkedeligt i mine øjne.
Nå, små skridt har også ret, så jeg har besluttet, at forsættet i første omgang skal eksekveres to steder i det gamle staudebed, hvorefter der skal gøres status.
Det endte med at blive mine tre nytårsforsætter, og kender jeg mig selv ret, vil jeg sandsynligvis nå i mål med dem, i hvert fald i et vist omfang, og især fordi jeg har nedfældet dem her på bloggen. Alt andet ville simpelthen være for pinligt.
Godt nytår 🎆💣
troldnød/ hamamelis Jelena
I forlængelse af det skal jeg også blive bedre til at vegetere og slappe af i haven uden nødvendigvis først at have gjort mig fortjent til det. Før i tiden elskede jeg at slikke solskin, samtidig med at jeg læste en god bog. Det skal jeg finde tilbage til.
arachnoides aristata variegata
Det tredje forsæt bliver nok det vanskeligste at overholde og vil utvivlsomt udfordre min plante komfortzone. I en artikel fra 2016 skriver Monty Don, at de bedste haver, han har besøgt, er omhyggeligt redigerede, og et af hans nytårsforsætter er derfor at redigere og forenkle haven i retning af færre forskellige planter til fordel for større grupper af den samme plante og blive ved, indtil det gør en tydelig forskel. Noget lignende kunne jeg nok med fordel gøre i hvert fald et par steder; men så vil jeg jo ikke have plads til alle de spændende nye planter, som jeg uvægerligt vil forelske mig i i 2019 :-(
Ilex crenata golden gem
pinus strobus "sea urchin"
Det endte med at blive mine tre nytårsforsætter, og kender jeg mig selv ret, vil jeg sandsynligvis nå i mål med dem, i hvert fald i et vist omfang, og især fordi jeg har nedfældet dem her på bloggen. Alt andet ville simpelthen være for pinligt.
Godt nytår 🎆💣
Glædelig bagjul..
SvarSletUha nytårsfortsætter har jeg aldrig beskæftiget mig med og nr. 3 du nævner er da godt nok en grim en, når man elsker at afprøve nye planter.
Det har jeg næsten heller ikke, og jeg frygter helt ærligt også treeren.
SletHei Marie.
SvarSletHar vi ikke alle nyttårsforsetter i en eller annen form.
Når det gjelder dine angående hagen høres de bra ut. En skal også nyte å være der ute, ikke bare stå med bakenden i været for at det skal se flott ut. Litt humor må vi også ha. Er ikke så opptatt av mange sorter, så mange planter har jeg flere av. Flotte bilder.
God romjul til deg.
Hanne-Lise.
Tak i lige måde, Hanne-Lise. Ja, uden humor går det slet ikke.
SletJeg kan godt tilslutte mig dine to første forsætter, det der med at sidde og læse i en bog i haven er jeg helt med på. Især hvis det bliver lige så varmt som i sommer, så er det bare med at finde en god skyggeplads og en god bog, men lad os ikke håbe, det bliver sådan en sommer igen. Mon ikke det spændende går af det, hvis du skal følge det sidste forsæt.
SvarSletTjo, muligvis, det er også derfor, jeg holder mig til to afsnit af staudebedet, hvor jeg i forvejen er utilfreds med tingenes tilstand.
SletHej Marie
SvarSletDet er da et par rigtig gode tiltag de første - det sidste med at redigere i antallet af plantearter, ved jeg ikke helt med det ville gøre min have mere statisk og mindre levende. Jeg tror heller ikke Monty tænker på en have som din og han glatter jo også ud tilsidst, når han fremhæver: "a little disorder" som nødvendigt.
Ha nogen dejlige mellemdage
Nå, du er også skeptisk angående treeren😊 Plantesamleres have, og det er jeg jo nok i et vist omfang, har det jo med på et tidspunkt at kunne udvikle sig til en uorganiseret og uoverskuelig samling planter, så i de to afsnit, jeg har i kikkerten, vil jeg prøve at have mere fokus på helheden end diversiteten.
SletNyttårsforsetter er jo smart å legge ut på bloggen som du skriver, for da blir det jo litt pinlig hvis en ikke klarer å nå de ;)
SvarSletDu klarer det nok! Det å nyte hagen mer er en god ting å gjøre, og det forsettet stiller jeg meg bak. Det er ikke jeg noe god til heller.
Fortsatt god jul, Marie!
Nej, vi har allesammen så travlt, at vi helt glemmer at slå os ned og læne os tilbage og nyde nuet.
SletHej Marie!
SvarSletNyårslöften har jag aldrig riktigt förstått mig på men kanske det fungerar om man vill styra upp arbetet i trädgården. Jag tycker ju att själva arbetet är en njutning men jag är dålig på att sätta stopp när ryggen talar om för mig att det är dags. En lite behändig sittplats är nog inte helt fel.
God Fortsättning på helgerna!
I 2018 har min ryg fortalt mig, at jeg simpelthen er nødt til at tage mere hensyn til den, og jeg håber meget, at jeg bliver glad for den lille skammel.
SletJeg plejer at have det nytårsfortsæt ikke at have noget :) Det plejer jeg at kunne holde :)
SvarSletDet er dog en sjov ide med nytårsfortsæt for haven...det er muligt jeg tyvstjæler den med kun 1 times lugning ad gangen, for jeg har også problemer med ryg/lænd. Da mine bede jo ikke er så store, burde jeg kunne nå 1-2 bede på en time, alt efter hvilke bede det er....den er værd at overveje... :)
I så fald skal jeg nok skrive det på bloggen - så er det mere forpligtende :)
Ja, du må endelig skrive det på bloggen, når du har bestemt dig. Ryggen er vi altså nødt til at passe på. Søren Ryge besøgte engang en dame, som passede sin have nede på alle fire, og sådan skal vi jo nødigt ende.
SvarSletNytårsforsætter gør jeg heller ikke i, men sidste år lavede jeg en stor plan for en opgradering af vores haven i løbet af 2018. Det var jo sådan set et nytårsforsæt. Det inkluderede bl.a., at der skulle ændres af hensyn til helbreddet. Også selv om jeg egentlig ikke havde lyst. Men alder og helbred ændrer sig over år, og jeg kan virkelig godt forstå både dine ønsker og skepsis. Men hvis det kan være en opmuntring, så føles det helt utroligt rart og befriende bagefter, selv om jeg godt kan se på gamle billeder, at jeg også har mistet noget. Lettelsen er bare den største.
SvarSletGo for it... det er tre gode og realistiske mål du har sat dig.
Jeg vil spændt følge med.
Kh Lisbeth
Tusind tak for opbakningen, Lisbeth. Jeg ved jo, at du har arbejdet med nogenlunde den samme problematik i det forløbne år. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en udfordring. På den anden side kan jeg godt lide tanken om et nyt haveår, hvor jeg ikke bare kører bevidstløst videre i den samme, gamle plovfure.
SletKänner det samma som du inför nyårslöften och förresten om man nu vill förändra något - varför vänta till ett nytt år. Men att njuta mer och vara snällare mot sig själv låter som väldigt bra idéer. Att plantera fler grupper går att balansera med att pröva nytt. Jag testar ibland :)
SvarSletGott Nytt År! Carina
Forandringer foretager vi også typisk løbende henover haveåret. Men det var en ganske sjov øvelse for en gangs skyld at prøve at formulere nogle forsætter. Måske skal jeg begynde at bruge mobilen som stopur, når jeg skal luge, så jeg ikke bliver ved for længe.
Slet