Et kort septemberindlæg

 

Det er helt typisk. Når vi starter på efteråret, daler min lyst til havearbejde stille og roligt og sammen med det også lysten til at tage billeder. I løbet af havesæsonen har der dannet sig ideer om småprojekter, der skal gennemføres; men det er lidt for tidligt at gå i gang med dem, og selvom vi efterhånden har fået en vis mængde regn, er jorden stadigvæk tør rundt omkring.


I forrige uge besøgte vi Liberiahaven, som er et af få steder, hvor man kan købe disse lette og flagrende salvier. Nogle kalder dem allesammen for solbærsalvie; men i virkeligheden er den høje, røde plante den eneste, der dufter af solbær. For min egen skyld nævner jeg lige navnene på de andre tre: nachtvlinder, icing sugar og blind faith. I aftes så jeg en Youtube udsendelse fra en have i Dublin, hvor flere af disse salvier blomstrede på livet løs i beden; men her i landet regnes de ikke for helt hårdføre.


Vores stensandwich var efterhånden kommet til at stå temmelig skyggefuldt og trængte til at blive flyttet og få ny indmad. Den har nok holdt i seks år, så det er vel også fint nok.

agapanthus inapertus black magic

Agapanthus er en af mine favoritter, når det kommer til krukkeplanter, og især de meget mørke arter holder jeg meget af. Det med at huske at gøde dem jævnligt er jeg desværre ikke godt til. Før i tiden gav jeg dem langtidsvirkende piller, men er begyndt at bruge flydende gødning i år. Monty Don gøder sine krukker hver fredag ( the Friday feed), mens jeg skal være glad, hvis jeg får det gjort hver anden uge.
royal velvet

Høstensian holder kun en enkelt sæson her i haven; men jeg holder meget af den klare blå farve og de stribede bagsider, og så er løsningen jo en krukkeanretning.

De sidste to år har disse to krukker stået hele året rundt ved nordgavlen af et af udhusene. Vi ser dem flere gange om dagen, og jeg bliver ikke træt af at se på dem. Især den tyndbladede mahogni Soft Caress  giver en lyst til at stryge hånden henover bladene - ikke just hvad man forventer af en mahogni.

Det er ikke kun på samsø, man kan nyde synet af himlens syv sønner/ heptacodium. En stor busk eller et lille træ, skriver Wikipedia. Vores er et lille træ og oven i købet ret elegant, hvis jeg selv skal sige det. Vi har hvert år været omkring den med saksen. Ellers ville den ikke fremstå så elegant og nem at komme omkring med plæneklipperen.

Kommentarer

  1. Ja, en merker godt at det er mindre dagslys og mindre energi til å arbeide i hagen. Sånn er det sikkert for de fleste.
    Dine agapanthus er så fine. Black Magic ser helt nydelig ut. Kjøper du frø og sår selv, eller har du kjøpt ferdige planter av de? De er virkelig flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, aftenerne bliver kortere og kortere. Min agapanthus er købt som planter. Jeg har gået efter nogle bestemte og stoler ikke rigtigt på, at agapanthus er frøægte.

      Slet
  2. Jeg genkender også det aftagende engagement.
    Agapanthus har jeg ofte nydt hos andre i den smukke blå farve. Jeg har bare aldrig haft lyst til selv at se den her i haven. Men den sorte... WOW. Jeg ser den for mig sammen med vores sorte bindingsværk. Jeg må prøve, om jeg kan finde den i udlandet.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt flere af vores apanthus hos et irsk firma, som hedder Bali-Hai med internetadressen mailorderplants4me.com. Om leveringen er dyr, husker jeg faktisk ikke, men deres udvalg af agapanthus er i hvert fald stort.

      Slet
    2. Jeg har fundet dem hos nogle, jeg ikke lige husker, men der er tre sorte skønheder på vej fra England. Jeg glæder mig vildt, så nu skal jeg læse om agapanthus. Jeg aner ikke hvordan man passer sådden noen ;-)

      Slet
    3. Ps jeg husker godt, dem du nævner. De var ret dyre. Forhåbentlig er prisen ikke afgørende, nu da jeg har købt dem billigere.

      Slet
    4. Held og lykke med dem. Nu skal du ikke smide dem ud, når de ikke blomstrer til næste år, og det er heller ikke din skyld, hvis det går sådan. De er bare lidt tid om at blive klar til at blomstre.

      Slet
    5. Tak for tip. Jeg må finde tålmodigheden frem.

      Slet
  3. Jeg forsøger stadig at hænge på i haven, men nok ikke helt så flittigt længere. Himlens 7 sønner skal holdes til at begynde med, nu klipper jeg kun det af, som er visnet i løbet af vinteren. Flotte Agapanthus, jeg har kun de lyse og gøder dem kun med NPK her i september, akkurat som Søren Ryge en gang har anbefalet, det kunne tyde på, at det er for lidt, men de 4 potter jeg har, har nu da blomstret pænt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er jeres heptacodium også blevet så høj, at den ikke kan genere plæneklipperen. Hvis din agapanthus blomstrer pænt, kan din taktik ikke være helt ved siden af.

      Slet
    2. Nej det tænker jeg heller ikke, i dag huskede jeg så at give den gødning. Vores heptacodium er godt opstammet og står i staudebedet, så den generer slet ikke plæneklipperen.

      Slet
    3. Vi skal vel også huske at blive ved med at gøre agapanthus i efteråret. Det kan godt knibe for mig. Nej, så skal ham, der styrer plæneklipperen, da have gået helt amok 😬

      Slet
  4. Hej Marie!
    Agapanthus är en favorit, den är lite svår att behaga. Har sparat en som övervintrat två vintrar. Inga blommor förra året, men tre i år. Den får bo i växthuset i vinter också. Dina har vackra mörka nyanser av blått. Känner likadant har inte samma lust för trädgården, men det kan också bero på att jag röjer runt i huset, och energin inte räcker till för trädgården också.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også min erfaring, at agapanthus er ret længe om at begynde at blomstre. De skal sikkert først danne et kraftigt rodnet. Du har i det mindste en undskyldning for ikke at være så aktiv i haven.

      Slet
  5. Hej Marie

    Det er vist noget de fleste kender, at energien bliver noget mindre som efteråret nærmer sig, det bliver køligere og hastigt mørkere.
    Din burger er nu super festlig - man bliver da glad!
    Flot Heptacodium - den kan vist blive 10 meter høj i Kina, så den klarer lige den forstmæssige definition på et træ, men har vist mere buskstørrelse her i Europa. Ser godt ud hos jer!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var heldige at falde over en todelt sten ved stranden, som kunne bruges på denne måde. Tak for info om heptacodium.

      Slet
  6. Hei Marie.
    Energien i hagen er liten også her. Godt med en litt stille tid før en begynner å rydde vekk før høsten.
    Agapanthus er en favoritt i hagen. Nydelig farge på black magic.
    God helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har i grunden ret i, at det gør godt med en stille periode, inden vi får travlt med at rydde op og samle planter og krukker i hus.

      Slet
  7. Mm, jeg syntes nu, efter sommerens hede og dermed nødvendige driveri, så er det bare for mig at komme ud i haven og få lave noget. Timerne til det kan ikke blive nok.
    Godnok er det ikke særligt vådt endnu. Men det er dog til arbejde i jorden. Og få
    Plantet alt det man har planlagt, eller noget af det.
    Den stensandwich er da alletiders, sjov ide. Det giver lige et smil på læben.
    Det trøster mig, jeg ikke er den eneste der glemmer at gøde krukkerne. Men jeg har lovet mig selv at næste år.. må jeg nok investere i noget langtidsvirkende.
    Jeg glæder mig til min Himmelens 7 sønner...
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Med andre ord så er din energi nærmest blevet større, ikke mindre. De små projekter tror jeg, der går en måneds tid, før vi kan komme i gang med, og det glæder jeg mig til. Når de langtidsvirkende piller stadigvæk lå i krukkerne, når vi nåede efteråret, begyndte jeg at miste troen på deres virkning. Men måske har de alligevel haft den ønskede virkning. I virkeligheden ved jeg for lidt om gødning.

      Slet
  8. Salvierne er meget smukke. Vi har også besøgt Liberiahaven i sommer, og fandt et overraskende stort plantesalg. Jeg købte en salvie ‘Armistad’. Den er jeg blevet ret begejstret for. Jeg har plantet den i staudebedet, men jeg har ikke plads til at opbevare den inde til vinter, så jeg tager chancen og lader den blive ude.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, deres plantesalg er virkelig stort. Amistad lod jeg stå ude denne vinter, og det er gået fint. Den er blevet meget stor og flot.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer