Fjerde juledag

I går tog de sidste julegæster hjem, hvorved gennemsnitsalderen brat steg fra 51 til 76. Samtidig dukkede der gulve op igen, som havde været dækket af julegaver, og vores ører kunne igen slappe af oven på flippermaskinens *inciterende* lyde. Lidt kedeligt, helt bestemt, ikke mindst på en mørk og fugtig dag som i dag, men om få dage er det nytårsaften, og fyrværkeriet er allerede indkøbt 💣🎆

lundvortemælk/ euphorbia amygdaloides var. robbiae

Da jeg var barn, var fjerde juledag den dag, hvor der blev holdt juletræsfest i forsamlingshuset for hele sognet. Der blev danset om juletræet, børnene fik en appelsin og en slikpose, og så havde de store skolebørn hos degnen øvet formationsdans, som de nu skulle fyre af foran deres forældre og yngre søskende.


euphorbia wulfenii (middelhavsvortemælk)

Da jeg før jul lagde kranse på mine forældres gravsted, gik jeg omkring det område, hvor stenene fra de nedlagte gravsteder bliver opbevaret. Det var grangiveligt som at gense forældrene fra sådan en julefest, og på en måde var det hyggeligt at se dem genforenet på denne måde; men samtidig fortæller det noget om, at der er sket et skred i vores traditioner omkring vores afdøde familiemedlemmer. Ikke nødvendigvis til det værre eller det bedre, bare anderledes.


I haven er Ghislaine de feligonde en af de få planter, der stadigvæk blomstrer. De to dage med frostvejr har ikke påvirket den overhovedet.


Ellers er det grønne planter som de to vortemælk, jeg har vist ovenfor, og forskellige bregner, som melder sig ind på denne mørke vinterdag. Det er kambregne/ blechnum pinnata, som trives godt ude i haven, og mangeløv/ dryopteris sieboldii med de læderagtige blade, som efterhånden har levet mange år i sin krukke.

Kommentarer

  1. Det er morsomt å høre om hvordan hvilke tradisjoner det var hos deg når du var barn. Det med juletrefest husker jeg også som noe stort da jeg var barn, og det holdt seg faktisk helt opp til da mine barn var små. De er født på 80 tallet så det holdt seg da en stund :)
    Ja det med gravsteder og minnes de avdøde var likt her også. I dag er det nok de eldste i samfunnet som holder den skikken i hevd. Det er som du sier at alt er annerledes i forhold til det. Det er bare sånn det er, og det er sånn det antagelig alltid også har vært. Nye tider, nye skikker.
    Så nydelig din rose er til tross for været. Det må være en glede å kunne se på den midt i det mørke og dystre været. Her har vi fått snø i dag, og plutselig er verden lys igjen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores børn er fra 78 og 79 og nåede også at opleve den traditionsrige juletræsfest. På vores forældres tid blev mange mennesker boende i det samfund, hvor de blev født, mens folk i dag flytter meget mere rundt, og det påvirker selvfølgelig den måde, vi mindes vores afdøde familiemedlemmer. Tænk at I har fået sne! Jeg er så misundelig.

      Slet
  2. Ja vores erindringer er stort set ens, selvom vi er fra hver sin egn i landet. Det var noget helt særligt med de juletræsfester med slikpose og en appelsin. Tøjet på småpigerne var nok også det samme, min mor havde syet en fin blå nylonkjole et af de første år, jeg var af sted. Der bliver stille i huset, når alle er taget af sted, men det er nu rart nok. Det oplevede vi så ikke, nytårsfyrværkeri bliver der heller ikke her i huset, vi kan høre de andres, det er nok for hundene, heldigvis er de ikke bange, men de gør en del.
    Bregner er gode på denne årstid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at traditionen var den samme på Fyn. Ingen tvivl om, at vi var iført det stiveste puds til julefesten. Nej, I måtte klare jer uden børnebørn i år, og det kan man selvfølgelig også, når det er det, der skal til. Jeg er ikke til fyrværkeri, men det er Søren i stor stil, og han har smittet børnebørnene.

      Slet
  3. Jeg har aldrig været til juletræsfest, men det lyder som et hyggeligt minde.
    Flot bregne, Dryopteris sieboldii. Den kendte jeg ikke.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Juletræsfesten var virkelig et af årets højdepunkter for børnene dengang. Ja, bregnen er næsten skulpturel.

      Slet
  4. Hej MArie

    Ja, skikke ændrer sig, mon ikke corona-året også vil sætte sit præg på det hele fremover?
    Det er svært at gætte måneden udfra dine billeder - det kunne være oktober eller januar, lidt vinter ville være velgørende...

    Ha nogen dejlige dage

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver spændende at se, hvilke forandringer coronaen vil medføre. Starten på vinteren har virkelig været utroligt grøn og lun, og desværre også utroligt mørk.

      Slet
  5. Jeg husker osse juletræsfesterne i forsamlingshuset. Og pebernødderne.... Underlig nok bryder jeg mig ikke om pebernødder i dag. Meen det er jo osse et par dage siden jeg var barn. fnis.
    Flotte bregner. De liver op. Desværre er de lidt længe om at blive så store man nænner at dele dem. Jeg købte et par stykker i efteråret. Og jeg vil da finde nogle flere til mit nye skovbunds bed. Lavet ud af det gamle gyselige rhododendronbed.
    Indtil nu er der kørt 10 trillebørfulde jord på fra hønsegården og blandet rundt med den mærkeligt blanding der var i bedet. Der var en knastør skorpe lidt nede. Nu er den brudt op og vandet igennem.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. En mere som husker barndommens juletræsfester 😊
      Det lyder, som om det gamle rhododendronbed havde overlevet sig selv. Det er nu sjovt som haveejer at kreere et nyt bed og følge dets udvikling.

      Slet
  6. Julgransfest känner jag inte igen från Sverige. Vi brukar däremot dansa ut julen i januari. Men det brukade vara rejäla julkalas i byn när väl julafton var över. Och visst är det en speciell känsla att vandra runt på kyrkogården...

    Att gå ut och se gröna blad nu är så fint :)

    Gott Nytt År! Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine juletraditioner er ikke helt de samme som mine, kan jeg forstå, selvom I også holdt julefester. Det er stadigvæk hyggeligt at gå en rundtur i haven, selvom den er meget grøn, men snart begynder vi at længes efter de første forårstegn.

      Slet
  7. Hej Marie!
    I Finland hade vi julfest i skolan, med dans kring granen, ringlekar och ett litet skådespel som vi elever hade övat på, och till sist kom tomten med en påse med godsaker till alla barn. Både föräldrar och syskon var välkomna. Alla hade klätt upp sig i fina kläder, och det var fest.
    Gillar dina tankar om gravstenarna. Det finns en begravningsplats i Helsingfors som heter Sandudd, där finns mina föräldrar intill havet. Det är ett stort område, med en riktigt gammal del, där man kan gå länge och beundra både gravstenar och statyer. Mitt läroverk var i närheten, vi fick gå dit ibland på teckningslektionerna, för att skissa några motiv. Tyckte det var så fascinerande att läsa på stenarna, och ett härligt lugn. Nu svävade tankarna iväg.
    Önskar dig ett riktigt Gott Nytt År!
    /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Marika. Jeg nød i den grad at læse om, hvordan I holdt jul i Finland i din barndom. Der er en speciel ro og tid til eftertanke, når man færdes på kirkegården.

      Slet
  8. Ja her har stilheden også indfundet sig efter jul og nytår med mange gæster.
    Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår og glæder mig til at følge bloggen ind i dette friske år!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Ulla. Det er ganske rart, at det er blevet hverdag igen, især når det sker oven på en vellykket jule- og nytårspause.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer