1. weekend i december


I den mørke december er man taknemlig for selv den mindste blomst derude, også selvom det måske drejer sig om en plante, der ofte opfattes som ukrudt. Meconopsis cambrica/ skovvalmue deler vandene herhjemme, idet Søren ser den som et irriterende ukrudt, mens jeg synes, den er ganske køn; men det må indrømmes, at den er for flittig til at så sig selv, hvis den får lov at stå helt i fred.


Glasbærbusken fremviser stadigvæk flotte farver, og her på bloggen danner den en flot kontrast til valmuen, synes jeg, og en passende overgang til den sarte viburnumblomst. Busken er kun 50cm høj og hedder December Dwarf.


Ingid Bergman har leveret sine sidste blomster anno 2020.

I år har de visne blade ikke været det store problem. For en gangs skyld har efteråret ikke været vildt blæsende, så vi har ikke været nødt til at rive plænerne i én uendelighed, og i skovhaven har bladene bare drysset ned og giver en velkommen kontrastfarve til de stedsegrønne  bregner og helleborus.

Rosenbedet med de store buske ser ganske ryddeligt ud nu, hvor buskene er skåret ned til ca 70 cm, og der er lagt et lag blade som bunddække.

Stueplanter gør jeg ikke ret meget i; men forleden i den lokale blomsterhandel faldt jeg over denne specielle cyclamen, som jeg aldrig har set før. Cyclamen har jo normalt tilbagestrøgne kronblade; men denne her ligner en paraply i modvind, og når man kigger ind i blomsten, opdager man, at den nærmest er dobbelt. I erkendelse af, at jeg er håbløs til at ramme den rigtige vanding af stueplanter, har jeg flyttet den ned i drivhuset, hvor den lave temperatur passer den meget bedre end stuetemperaturen.


Og drivhuset er altid sidste punkt på min haverundtur. Det er så hyggeligt at gå indenfor og følge med i, hvordan knopperne udvikler sig i de planter der overvintrer derinde, og hilse på clematis Freckles, som storblomstrer lige nu.

På afstand er blomsterne lyse og neutrale; men når man kommer tættere på og betragter dem nedefra, kan man tydeligt se, hvorfor den har fået sit tilnavn. Lianerne hænger både inde i og uden for drivhuset. Den er afgjort december måneds blomst.

Kommentarer

  1. God morgen Marie
    Altid dejligt med lidt underholdning fra morgenstunden, og Freckles holder jeg meget af at kigge på. Jeg ville gerne have den gule Meconopsis som ukrudt, men den vil ikke så sig selv her.
    Glasbærbusken er stadig flot ja. Jeg studser lidt over din bemærkning om, at det ikke har blæst, det synes jeg godt nok, det har her hos os, men der er jo forskel på beliggenhed både med hensyn til regn og blæst. Regn får vi ikke noget af, men det ved du sikkert.
    Cyklamen er ikke til at have inde, men jeg tror også, jeg havde forsøgt mig i pavillionen, hvis jeg havde set den der, den ser spændende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen, Lisbeth. Det lader til at vi har haft det omvendte vejr i november. Den gule valmue kan jeg også rigtig godt lide at se rundt omkring. Foruden blomsten synes jeg også, at dens blade er dekorative. Den nye cyclamen erda fin, men blomsterne er godt nok atypiske for en alpeviol.

      Slet
  2. Tænk, at det er fra en haveejer med jeg ved ikke hvor mange kvm have, at jeg (med ganske få kvm have), skal høre, at der findes en dværg-kejserbusk. Den er noteret. Vi har en rododendron på gårdspladsen, der lever på lånt tid, og en af mange drømme har været en udskiftning til en kejserbusk. Nu kan jeg pakke det og have minikejseren i bunden og noget andet ovenover. Når rododendronen en dag bliver FOR elendig.
    Hvor er den sød i blomsten, den lille cyclamen. Held og lykke med den.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Lisbeth med Lønbæk Planteskole har en dværgviburnum i sit sortiment, og jeres gårdsplads er uden tvivl en fin placering til den. Vores står lidt for skyggefuldt, og det går nok ud over blomstringen mere eller mindre. Den nye cyclamen er lidt af en freak, men sød alligevel.

      Slet
  3. Du har så mye fint som blomstrer nå! Freckles er så søt, og det må være morsomt å ha en blomst som er så fin i desember. Den Cyclamen du viser har jeg en som ligner på. Den er ikke dobbel, men blomstene henger ned på den også. Jeg har hatt min i to år, og nå bor den i kjelleren. Cyclamen liker ikke å ha det for varmt, så din vil nok trives godt i drivhuset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtig hyggeligt med Freckles, som har højsæson i december. Du må vi et billede af din cyclamen i kælderen.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Du har så mycket fint, som Glasbär, cyklamen och ros, men det mest fantastiska är klematisen Freckles. Skall den blomma såhär års eller är det bara för att den står i växthuset. Den kanske blommar året om?
    Ha en fin andra Advent!
    /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Også en rigtig god advent til dig, Marika. Freckles er skam vinterblomstrende, men holder, som du er inde på, kun en kort pause om sommeren.

      Slet
  5. December Dwarf åkte genast upp på min önskelista :) Den kluvna ställningen till Meconopsis cambrica delar jag - vacker när den blommar bland gräs och akleja men ett irriterande ogräs däremellan...

    Den lilla cyclamen var jättesöt och jag hade, precis som du, behövt placera den i tex drivhus.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyggeligt med en kommentar på denne grå og våde 2. søndag i advent. Den lille viburnum busk kan placeres overalt i haven, og når den ikke blomstrer, pynter de mørkegrønne blade og de. Mørke grene.

      Slet
    2. nåårh, en sød lille kejser. Hihi den èr lille. jeg har lige været ude og lægge nakken tilbage for at se på vores. De er mega efterhånden. Et par bliver dog holdt lidt i ørerne med saksen. De er jo skønne inde i vaserne når man hungrer efter blomster og forår.
      Den glasbær er velnok flot. Den kan vel li de milde vinterer vi har. jeg har ofte overvejet den, men har ikke rigtig turdet.
      Den gule valmue som ukrudt, tja ikke her. Jeg klipper de fleste af de visne af , det strækker blomsteringen og så såer de sig ikke så meget. Men nogle frø skal der være ellers risikere de at forsvinde.
      hilsner Gunvor

      Slet
    3. Ja, de kan noget forskelligt de høje viburnum og den lille dværgbusk, men har de kønne blomster til fælles. Glasbærbusken er nu ikke sart overhovedet. Det er nemlig rigtigt, at man skal finde en balance med, hvor mange frøstande man lader blive stående på skovvalmuen.

      Slet
  6. Uanset hvad man mener om skovvalmue, så er den et kærkomment lyspunkt i mørket, og jeg synes den fungerer fint på visse steder. Selektiv lugning - som sædvanlig.
    Ser ud som om I har haft et fint og roligt efterår uden de store armbevægelser, og det er meget rart at opleve haven som næsten passer sig selv. Den ser ud som om den er i topform ligesom drivhuset med de mange fine klematis.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Selektiv lugning, ja nemlig. Der noget hyggeligt over at færdes i en have, hvor bladene ligger som en dyne på jorden i stedet for at hænge oppe i træerne; men samtidig kan jeg ikke undvære drivhuset, hvor der hele tiden spores nye små tegn på, at foråret ikke er mange måneder væk.

      Slet
  7. Hej Marie

    Den gule Meconopsis gør mig nu lidt glad - den blomstrer jo ofte netop sent på året hvor en sådan gul farveklat da kun kan være en opmuntring!
    Du har sandelig god glæde af drivhuset!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den gule valmue har ligesom sin egen dagsorden. Det er lige før, jeg foretrækker drivhuset om vinteren frem for om sommeren, selvom hjemmeavlede tomater absolut ikke er at foragte.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer