Kølig start på foråret


 I fredags vågnede vi op til rimtåge, og stjernemagnoliaen så ud, som om den var på nippet til at springe ud; men da tågen forsvandt og solen trængte igennem, forsvandt også det hvide skær over magnoliaen.
Rimen lagde sig også på en lille klematisknop og på et græs, som ellers skal klippes ned om ganske  få dage.
       

I år har vi opbevaret løgene af  fritillaria raddeana frostfrit, og da de til vores overraskelse begyndte at vise grønne skud for nogle få uger siden, pottede jeg dem op og satte dem i drivhuset. Nu er den første tæt på at springe ud.

Det er i det hele taget den sartgule farve. der dominerer i drivhuset, hvor camellia Jury's Yellow er på nippet til at folde de første blomster ud.

Disse selvsåede krokus er det en fornøjelse at gense hvert forår. Ellers bemærker jeg især, at Søren har udskiftet stolperne ved kvashegnet, som var begyndt at true med at vælte ud over mine frøkasser, som plejer at stå i skyggen foran hegnet. Hegnet blev lavet i 2014 og er i dag kun halv så højt, som det var oprindeligt. Vi har nemlig ikke været specielt flittige til at fylde op med grene, og de nederste er nu virkeligt porøse og smuldrer, hvis man tager dem i hånden.

Det vejr, vi har for tiden, er stærk tobak for forårsblomsterne,som ligger slapt hen ad jorden oven på  nattefrosten. Peberbuskenes bittesmå blomster er dog helt upåvirkede. Omkring den hvide peberbusk har jeg ladet en flok frøplanter stå, og de kommer allesammen op som en lang pind med et en enkelt lille sidegren De måtte jo gerne forgrene sig noget mere; men indtil videre har jeg besluttet ikke at beskære dem og bare følge, hvordan de naturligt udvikler sig.

De skiftende temperaturer er nok værst for påskeklokkerne. Vel dør planterne ikke, men blomsterne kan efterhånden komme til at se rigtig sølle ud. I dag slutter jeg indlægget med en art, der hedder helleborus multifidus hercegovinus. Sidste år dukkede den ikke op, så den er ekstra velset i år. Den noget af en kontrast til alle de farverige påskeklokker, dels på grund af de mangefligede blade, dels på grund af de små, grønne blomster.

Kommentarer

  1. Det er en fantastisk farge på din Camellia 'Jury's Yellow'. Du er heldig som kan dyrke de i ditt drivhus om vinteren. Her er det meldt om tosifrede minusgrader i over en uke fra i kveld. Så vakre de grønne helleborus er. De er nok litt ekstra sarte siden de kommer fra helt i fra Jugoslavia?
    Dine selvsådde krokus er veldig fine. Det er deilig å se sånne flotte vårtegn nå midt på vinteren som det er her 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Tocifrede minusgrader kommer vi vist ikke ned på, men det sner stille og roligt lige nu. Den grønne helleborus hører hjemme i et næringsfattigt og stenrigt miljø, har jeg læst mig til, så den burde ikke være sart.

      Slet
  2. Åh ja rim farver haven hvid om morgen og senere er det vintergækkerne der gør haven hvid. De lader til at klare sig bedre end erentis, der ser noget slidt ud nu. ja jeg går osse og fortæller mine påskeklokker de skal holde sig nede i "reden". Heldigvis er de fleste ikke så langt fremme. Klog af skade er det frølinger af de sene jeg har plantet ud. Så bestanden er ret stabil.
    Den er sød den hvide peberbusk. Sjovt med de små peberfolk. Og frøkrokus er så herlige når de kommer uventet. Naturen er heldigvis sej.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. Imponerende at du kan kommunikere med dine planter og fortælle dem, hvordan de skal tackle vintergraderne. Selvom blomsterne reagerer negativt på minusgraderne, er der nok ikke ret mange løg eller planter, som ligefrem dør.

    SvarSlet
  4. Åh ja multifidusen husker jeg godt, min forsvandt til sidst, det gør ikke så meget mere, hvis den kommer igen, får jeg den ikke at se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en køn lille plante, synes jeg.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Vacker rimfrost och vackra blommor. Vi har fått lite snö i flera omgångar idag. Det har inte blivit kvar, men i morgon skall det bli mer. Skulle hellre se lite blommor i trädgården, men det dröjer ett tag till. Så mycket vackert hos dig, både i växthuset och ute. Helleborusen är otroligt spännande, har inte sett en grön förut.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
  6. Rimfrost giver altid mulighed for at tage nogle fine billeder. Vi har også fået et lag sne i løbet af natten. Det er et par måneder for sent efter min mening.

    SvarSlet
  7. Imponerende flot fritillaria! Jeg har forsøgt mig med et par høje sorte engang men de kom kun første år, så fidusen er åbenbart at grave dem op for vinteren. Det er lidt mere besværligt end jeg gider, men belønningen er stor kan jeg se.
    Sådan et rishegn er en god idé, og nu kan I atter stoppe grene ned fra oven. I bunden kommer der vel den fineste kompost efterhånden. Her i haven har vi bare en grenbunke som vokser og falder sammen, men det er sikkert et godt sted for dyrelivet. Også gærdesmutten er glad for at bygge bo tæt ved jorden, og pindsvin kan måske bo i 'kælderen'.
    Det skiftende vejr med sol og frost kan nok være hårdt for mange planter - også de stedsegrønne kan blive svidet, men det skal nu nok gå. Håber ikke du bliver helt væk i den meget omtalte snestorm!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Jeg er lige kommet tilbage fra min gåtur. Det er begyndt at blæse kraftigt, men det var nogle meget spredte snefnug, der kom. Grendynger har vi skam også masser af ude i læbæltet, og vi ser ind imellem både gærdesmutte og pindsvin. Her i foråret skal have kigget til bunden af kvashegnet, og jeg håber da på, at vi finder den fineste kompost.

      Slet
  8. Ja en lidt trist vinterhave pyntes gevaldigt af rimtåge. Så har du været tidlig ud med kameraet! Jeg var ikke klar over at en peberbusk kunne så sig selv - dejligt med en lille skov af smukke pinde. Den grønne helleborus er så fin. Sjovt at den forsvandt sidste år for så at dukke op i år. Godt med positive overraskelser.

    SvarSlet
  9. Og her til morgen er det sne, der ligger og lyser op i den kolde morgensol. Faktisk kan de små frøplanter af peberbuskene dukke op rundt omkring i haven, så fuglene må flytte rundt med frugterne.

    SvarSlet
  10. De små peberbuske er vel nok søde. Det bliver spændende at se, hvordan de vil forme sig. Den hvide farve er flot, den passer godt til forårets blomster.
    Med alle de buske og træer du har, bliver kvashegnet hurtigt fyldt op af grene. Jeg har altid drømt om et kvashegn, men jeg kan ikke finde et sted at anbringe det.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bed, hvor peberbuskene myldrer frem, har jeg altid haft svært ved at få til at fungere. Nu tror jeg, det skal være en minilund af peberbuske sammen med noget bunddække. Kvashække er i grunden både praktiske og dekorative, hvis man altså har pladsen.

      Slet
  11. Den gröna Helleborus var väldigt vacker och bladverket ser också ut att vara fint. Hoppas min Fritillaria klarat sig ute, jag planterade en ny i höstas efter att sorkar ätit upp de gamla. Fint med små grupper av krokusar ibland stenarna.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  12. Det er irriterende, når dyrene ikke vil lade planterne være i fred. Fritillariaen plejer jeg også at lade ligge ude, men jeg havde andre planer med stedet, hvor de lå, og derfor måtte de graves op. Til foråret har jeg bestemt at omplante den grønne helleborus i håb om, at den så breder sig.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid