Endelig solskin
En af fordelene ved at have en blog er muligheden for at sammenligne f.eks., hvordan foråret har udviklet sig år for år. Hos os er foråret 2023 langsom i optrækket sammenlignet med de år, hvor foråret var tidligst på færde, og det er, som om nattefrosten konstant trykker på resetknappen, så vi nærmest ikke bevæger os ud af stedet på trods af det flotte solskinsvejr, der har præget de første aprildage. Camelliaerne i drivhuset venter på at blive flyttet op til gavlen af stuehuset; men det er der ikke meget ved, så længe der er nattefrost, da den vil farve blomsterne brune og kedelige.

Bunddække kan den også bruges som, men kun sammen med robuste planter, for den kryber gerne helt ind over rødderne.
Jury's Yellow
Vores ældste camellia startede også som krukkeplante, men blev efterhånden for stor at flytte rundt med. Derfor blev den for seks år siden plantet om i skovhaven, hvor den trives udmærket. Den første blomst er sprunget ud og mange knopper er på vej. Det er sikkert ikke kun temperaturerne, der afgør, hvornår de forskellige planter springer ud. Dagslængden spiller uden tvivl også en vigtig rolle.
Les Jury
Forårsblomster er mere eller mindre synonyme med løgplanter, og her i april er det ikke mindst påskeliljer og langstilket lærkespore/ corydalis solida, der præger billedet. I en veletableret have som vores er lærkespore tæt på at være et ukrudt, som sår sig selv overalt. Dekorativ er den dog i de forskellige farvenuancer, mens den blomstrer, og efter blomstringen visner den helt væk.
I dag vil jeg gerne slå et slag for stauden lungeurt/ pulmonaria. Den blomstrer tidligt, har nydelige og næsten stedsegrønne blade, nogle af dem med dekorative, lyse pletter, og så sår den sig selv i passende mængder. Den er desuden nem at flytte, hvis det skulle blive nødvendigt.
Jeg er så misunnerlig på deg som kan dyrke camellia ute! Jeg skulle gjerne ha plantet ut alle de jeg har, men det går dessverre ikke her. 'Jury's Yellow' er helt nydelig. Jeg er også stor fan av pulmonaria, og har mange av de her. De tåler heldigvis klima her hos meg uten noe tull 😉
SvarSletDet er guld værd med stauder som lungeurt, der bare leverer varen uden noget væsen overhovedet. Det er ærgerligt for dig, at camellia ikke klarer dit klima. Det er trods alt lettere at plante dem ud end at skulle bakse med dem som krukkeplanter.
SletJa, det er helt sant. De krever så lite, men gir så mye. Ja, jeg skulle ønske at de kunne klare seg her, men det gjør de dessverre ikke. Kanskje en gang i fremtiden, men de klimaendringene ønsker jeg egentlig ikke.
SletNej, vi ønsker ikke, at klimaet skal forandre sig mere, end det allerede har gjort, heller ikke selvom det ville blive lettere at få frostsarte planter til at overvintre.
SletJeg er mere og mere lun på at forsøge mig med en camellia. De er så smukke.
SvarSletDet er lærkespore osse. Desværre er de ikke så almindelige i handlen. Så jeg har være ude og fiske i grøftekanten, efter et par violette og en hvid. Forhåbentlig vil de brede sig her. En pink-lyserød har jeg dog fundet engang i handlen. Og jubel i år, endelig fandt jeg en bittelille frøplante med en blomst i.
Lungeurt er super. Søde blomster og fine blade, samt nem at formere.
God påske hilsner Gunvor
Vi har 4 camelliaer plantet ud I haven. De tre trives fortrinligt, mens den fjerde ofte får svedne blade og ikke blomstrer ret meget. Man skal plante dem et beskyttet sted og sørge for, at de ikke bliver udsat for stærk forårssol. Vi har masser af lærkesporeløg til overs, så hvis du virkelig er interesseret, kunne jeg nemt sende nogle over til dig. Ja, thumbs up til lungeurt.
SvarSletPå Samsø har vi mange lærkespore og lungeurt, de findes ikke her i min have. Lærkesporen er gangske rigtig stedsegrøn, lærkesporen er der højst i tre uger. Her har vi kun scilla og vinca. Scillaen forsvinder igen, men bestemt ikke vincaen. Påskelijer er også en mangelvare her, men jeg sætter nogle til efteråret. Camelliaen står stadig i garagen og ser fin ud, jeg tør ikke plante den ud.
SvarSletPåskeliljer hører ligesom med, når man bor ude på landet, og en enkelt lungeurt er vel nok til at sætte gang i en gruppe. Hvis der holdes plantemarkeder i dit nabolag, kunne det være en genvej til at anskaffe den slags stauder.
SvarSletPå en måde er jeg glad for ikke at have drivhus, for jeg slipper for en del overvejelser, men må trækkes med små potter inde i vindueskarmen. Resten må klare sig selv derude.
SvarSletDejligt de fleste af dine kamelier trives udenfor, når de bliver for store til potterne! De små blomstrende stauder er så fine blandt løgene her tidligt på sæsonen, og farverne kan vi jo godt bruge nu. Både lungeurt og lærkespore er gode bud på forårsfloret, og lungeurt har jo også et godt bladværk. Solen er fin og man nyder den trods kolde dage!
Hilsner og god påske fra Ulla
Ja, man nyder bestemt solen, selvom vejret er koldt. Drivhus eller ej - man indretter sig jo efter forholdene, og hvis man ikke har et sted at opbevare frostsarte planter, investerer man uden tvivl i nogle andre planter, og muligheder er der nok af, uden at det behøver at blive kedeligt.
SletHej Marie!
SvarSletHärliga vårbilder. Kamelian är något alldeles extra fin. Stor och ståtlig. Lungört fick jag hämta hos grannen förra året, hon ville inte ha kvar någon rabatt. Och det var tur för mig, jag tycker om den. Som du säger, den är inte till besvär, den bara är. Påskliljor och Narcisser får jag ha i kruka, de ute i rabatterna har inte kommit långt.
Hälsningar Marika
Den gule camellia er utroligt blomsterrig i år og så stor, at vi er begyndt at overveje et alternativ til drivhuset til vinteropbevaring. Det var en nem måde an anskaffe lungeurt på for dig. Narcisser i krukker er da også et smukt syn, især når de lader vente på sig i naturen.
Slet