august er agapanthustid
Skærmliljer er vi begge to glade for, men er også enige om, at det ikke er uden besvær at dyrke dem. For det første skal de opbevares frostfrit. Vi har enkelte gange forsøgt os med såkaldt frostsikre varianter, som blev plantet ud for at overvintre; men det har aldrig været en succes.
For det andet er det noget af et arbejde at gøre dem klar om foråret og rydde op efter dem, og for mig er det lidt af et problem at huske at gøde og vande dem tilstrækkeligt henover sæsonen. De er nærmest umættelige.
For det tredje danner de en voldsom rodmasse og skal derfor deles og omplantes engang imellem, og det kan være noget af en kamp at frigøre dem fra den potte, de er vokset ud af, og alle mulige og umulige værktøjer kommer i spil for at undgå at smadre potterne.
Når det er sagt, så nyder vi alligevel i fulde drag de imponerende blomsterskærme, der kan variere i farve fra dybblå til lysere nuancer som hvid og sølvgrå
Ved østgavlen står der traditionen tro et havebord med nogle mindre farverige krukkeplanter. Den lave bonsaiplante til venstre er vi specielt glade for, da vi frygtede den var gået ud efter at have stået udenfor i vinteren i alskens vejr. De to små fuglereder fandt Søren, da han havde gang i hækklipningen, og jeg kan berolige eventuelle bekymrede læsere med, at de helt sikkert ikke har været i brug i år.
Lidt derfra og foran kanten på vores spaltebed har acis autumnalis sået sig selv og foretrækker åbenbart det mikroklima, der findes der.
Noget lignende gør sig gældende for carlina acaulis/ bjergtidsel. Den sår sig alt for villig; men når blomsten er åben, tiltrækker den især de små humlebier, så helt at udrydde den nænner jeg ikke.
En sidste stilfærdig blomst er en codonopsis/ klokkesnerle. Den er en ægte slyngplante, som man forhåbentligt kan se på det smalle billede.
Tilbage til det mere farverige i form af clematis viticella purpurea plena elegans. Den deler stativ med slyngrosen St. Swithun. De har fordelt pladsen sådan, at rosen vokser mod øst og syd, mens klematissen vender mod vest og nord - ikke lige det, jeg havde forventet.
Det var godt, jeg ikke plantede klematissen sammen med Munstead Wood, for der ville den være gået i et med rosen.
Jeg slutter med leopardliljen/ lilum pardalinum, som er vores højeste lilje - oppe omkring 2,5 meter. Den stammer fra vådområder i Californien og trives ok i vores surbundsbed.
Så mange flotte agapanthus dere har. Den lyseblå var helt nydelig, og den fargen har jeg ikke sett før. Munstead Wood er en vakker rose, og fargen er helt magisk nå i august. Den er lysere tidligere på sommeren.
SvarSletHos os har Munstead Wood for vane at udskifte sine blade i løbet af sommeren, men det afholder den ikke fra at have en pæn genblomstring. Den lyse agapanthus har en speciel lethed, synes jeg.
SletHej Marie!
SvarSletSå vackra dina Agapanthus är och i olika färgnyanser. Det är svårt att få dem att blomma om, så jag har gett upp att försöka. Lyckades övervintra engång men den blommade med några få blommor, året efter frös den.
Hälsningar Marika
Tak, Marika. Jeg kan se, at jeg har mere held med agapanthus, end du har haft.
SletJa agapanthus opgav jeg, da vi flyttede, det var ganske rigtig for besværligt at skulle flytte den ud og ind, mine var heller ikke så fine som dine, så jeg lod dem blive, så må fruen selv styre dem, hvis hun gider.
SvarSletMen flotte er de sammen med alt det andet, du viser. Fuglerederne er sjove.
Det gælder om at nyde deres blomstring, for det er jo den, der får os til at tage slæbet. Fuglerederne må have tilhørt nogle meget små fugle, men ikke gærdesmutten som vi ellers ser tit,, for dens rede er meget mere kunstfærdig.
SletSkærmliljerne er så flotte. Men det er netop pga. vinteropbevaring jeg ikke vil have dem. Men jeg er facineret af alle de blå nuancer de kan have.
SvarSletHihi ja fuglereder finder man mange steder nu. Især gærdesmutten har lavet mange og solsorten har haft et ekstra ekstra kuld, der lige er fløjet fra reden. Sjovt at se hvilke matrialer de har brugt. Hestehår fra naboens heste, hår fra gemalen, jeg smed ud i krattet, da jeg klippede ham i foråret. Diverse småkviste, mos.
Bjergtidsel er da en flot plante. Og det er da kun i sol den breder sig. Min er forsvundet efterhånden som skyggerne har bredt sig i haven.
hilsner Gunvor
Min favoritakapantus var på et tidspunkt en, som var blåsort, men den har vi selvfølgelig ikke længere. Din mand må nøjes med at blive klippet en enkelt gang om året, nemlig når fuglene bygger rede 🙂 Det er præcis sådan et sted med masser af dræn og sol, bjergtidslen har fundet her.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletSmuk plet du har lavet midt i gårdspladsen. Fantastisk med de lyseblå svævende bolde. Flot kombination af slyngrosen og klematis - fint at de selv kan finde ud af at dele pladsen!
SvarSletTak for det, Sydney. For mit indre blik havde jeg jo set, hvordan klematissen flettede sig ind og ud af rosens stivere grene, men sådan ville planterne ikke have det.
SletIkke blot Agapanthus-tid kan jeg se, der er jo så meget fint at se på hos dig! Men jeg forstår I nyder skærmliljerne netop nu, navnlig ovenpå alt det arbejde der er med dem gennem sæsonen. Det gode ved krukker er jo netop at man kan placere dem hvor de står allerbedst, og alle ulemperne har du selv nævnt... Krukker er bare et stort arbejde, men jeg holder meget af det lille tableau med bonsai, fuglereder og tørketålende vækster. De står altså også smukt opad netop den røde mur!
SvarSletHerlige augustbilleder Marie!
Hilsner fra Ulla
Krukker kan i grunden bruges på mange forskellige måder. At have hele haven indrettet med krukker eller store opstillinger a la Claus Dalby siger mig ikke rigtigt noget. Derimod udnytter jeg, at de giver de en muligheden for at nyde synet af sartere planter, og som du antyder, er det smart, at de kan flyttes rundt og placeres lige der, hvor man synes, de passer bedst ind. Når bordet med de tørketålende planter er kommet på plads, er det for alvor blevet sommer.
SletMan giver sig selv meget arbejde, hvis man har mange krukkeplanter, der skal overvintre frostfrit. Men når det er skrevet, vil jeg skynde mig at skrive, at dine skærmliljer er utrolig smukke, og de ser meget kraftige ud og bærer blomsterne på ranke stilke. Dem kan I umuligt undvære. Jeg har kun en skærmlilje, og den er plantet ved en sydmur. Den fryser ikke væk, men den er lidt splejset, og den kan ikke bære blomsterne, så den havde sikkert haft det bedre i en krukke.
SvarSletDer er en fin opstilling på det gamle bord. Jeg forestiller mig, at alle de, der kommer forbi, lige skal hen og kikke nærmere på planterne.
Hilsen Elna
Der var en enkelt agapanthus, som blev ved med at se sølle ud. Da jeg tog den ud af potten i går, viste det sig, at dens jord var alt for våd og kompakt, selvom jeg havde puttet lidt grus i den købte pottemuld. Nu må jeg vel efterhånden have lært, at man ikke skal undervurdere betydningen af et godt dræn, når man planter i krukker. Faktisk er der lige så mange, der bare slentrer forbi bordet uden at ænse det. Det skyldes sikkert de afdæmpede farver.
Slet