I weekenden var der havefestival, og det har vi tit benyttet til at køre ud og opleve, hvordan andre haveejere har indrettet sig; men i år blev vi hjemme og nussede i haven, som pludselig var blevet så langhåret. Den gule , japanske ahorn blev bl.a. trimmet. Dens ældste blade får altid visne rande sidst på sommeren, og det blev for irriterende at se på. Nu er den frisk igen.
En ny plante er kommet til, nemlig denne lyserøde hawaibusk. Jeg kan ikke bestemme, om jeg synes, den er fin, eller om den er for forfinet😏
hibiscus syriacus pink chiffon
Den hvide høstanemone står foran en krukke med en hvid soløje. Kameraet opfattede de to slags blomster som forgrund og baggrund og kunne ikke fokusere på begge to på samme tid.
Hjortetrøst har vi i to versioner, en, der bliver over to meter høj, og en, der bliver en meter lavere. Begge vil jeg kalde statelige stauder, og insekterne er vilde med dem begge to.
Vi bor i en egn, hvor der ikke har manglet vand, og derfor står den brobetbladede pileurt rigtig godt i år.
persicaria painters palette
Græsset herunder står i kanten af et surbundsbed, hvor jorden er for tør for de valmuesøstre, jeg ellers havde tiltænkt pladsen. Græsset står meget bedre her end i mere fugtige og skyggefulde steder, hvor jeg også har eksperimenteret med det.
sesleria autumnalis
Disse to dahlier havde sneglene et godt øje til i starten af sæsonen, så jeg strøede flere gange gift omkring dem. Med tiden lod det til, at de tabte interessen for dem, så deres blade fejler næsten ingenting i dag.
twynings after eight
myrtle's folly
En af de gode ting ved åbne haver er den inspiration, de kan give en. For nogle år siden besøgte vi en have, hvor lægestokrose/ althea medicinalis var gennemgående plante i et stort bed. Den idé tog jeg til mig og brugte stokrosen på samme måde i vores bed med buskroser. Den er generelt mindre end den almindelige stokrose, men får aldrig rust, og den lille blomst er nydelig.
Jeg slutter med to kæmper. Olieplante har jeg sået mange gange, men har aldrig før oplevet den størrelse, de har i år. Gunneraen gav Søren lidt kyllingemøg i foråret, og det har haft en stor effekt.
Din hawaiirose er jo helt nydelig. Den er så fin i blomsten. Jeg blir alltid så imponert over størrelsene på dine planter i hagen. Dine hjortetrøst er jo veldig store! Den fargen på din hortensia er så fin. Jeg er grønn av misunnelse på nettopp den, og dessverre så er det for kaldt for de her. Jeg får hygge meg synet av din 😊
SvarSletDu har ret I, at vi har mange store planter, også stauder. Vi har jo også god plads, men et pudsigt problem er, at det kan være besværligt og dyrt at introducere nye planter, for en enkelt lille plante ser så ensom og uanselig ud blandt alle kæmperne.
SletÅh ja jeg husker godt, at de japanske gule ahorn får brune blade, så er det godt med en klipning. Jeg købte i foråret en klatrehortensia med gule blade, den gjorde det samme, der var for meget sol til den, så nu er den flytte til et mere skygget sted, vi kan straks se, at den er blevet gladere. Ja de lyserøde syriske roser virker lidt forfinede, men de er jo flotte alligevel.
SvarSletJa, selvom den gule ahorn står i halvskygge, får bladene alligevel visne rande hvert år. De lyserøde blomster er da fine, det synes jeg også, og busken er jo særdeles blomsterrig.
SletHej Marie!
SvarSletDet är som att komma till en ny trädgård varje gång jag tittar in på din blogg. Så fantastiskt fina växter. Hibiscus syriacus är helt fantastiskt, liksom den lilla stockrosen. Vackra Anemoner och en härlig mörk Hortensia. Så fint.
Hälsningar Marika
Tak for de pæne ord, Marika. Stokrosen og anemonen er nok mine favoritter med deres enkle skønhed.
SletHi hi godt udtryk, for forfinet. Men jeg forstår hvad du mener. Jeg har en blå enkel og den virker mere æh,, stærk.
SvarSletDahlia med mørke blade er så dekorative. Jeg må nok osse nøjes med bladene i år. Sneglene åd alle planterne ned to gange i foråret, så nu tror jeg ikke de kan nå at blomster ret meget. men bladene er blevet fine omsider.
Jeg elsker stokroser, de enkle altså. Og har haft kik på lægestokrose, men troede faktisk de var ret fugtigheds krævende. Hjortetrøst osse forresten?? Insekterne er jo vilde med dem.
Hilsner Gunvor
Hej Gunvor. Vi har også den blå hawaibusk, men den har altid set lidt skidt ud. Det ser ud til, at både stokrosen og hjortetrøst får fugt nok fra vores lerjord uden at stå decideret fugtigt. Dahlier med mørke blade er også mine favoritter. De giver noget ekstra til et bed udover deres blomster. Sneglene får mig til at overveje kun at have dahlier i krukker, men knoldene fylder jo meget og må skulle vandes meget.
SvarSletSom sædvanlig viser du flotter sager. Den brogede pileurt er meget smuk, men jeg er bange for at det vil vantrives på min sandjord. De små stokroser er meget fine blandt roserne. Jeg har en gulløvet parykbusk som bliver "brændt" på toppen. Jeg skal måske indføre en lille august studsning til haveopgaverne.
SvarSletEgentlig ville jeg gætte på, at stokrosen er temmelig tolerant, for det er jo en såkaldt lægeplante og findes enkelte steder i den danske natur, men du har sikkert ret i, at den ikke trives, hvis jorden bliver for tør.
SletHej Marie,
SvarSletSikke en masse skønne planter du viser, jeg kan nu godt lide den lyserøde hibiskus, kunne godt se den mellem mine lyserøde roser.
Jeg skal love for det kan gro i jeres have, men den gode jord og godt med vand så vokser det.
Hvad med ukrudt, har det også mere fart på i år, eller er bedene lukkede ?
Min hjortetrøst er spist af snegle i år. Flotte mørke blade på din dahlia. Heldigvis har jeg været nogenlunde i stand til at redde mine dahlier fra sneglene.
Mine Sankt hans urt i skoven er dækkede af snegle så jeg i dag, men vejret i øjeblikket frister ikke til at gå derned igen, måske i morgen, det regner og blæser ret kraftigt her, jeg har samlet mange knækkede grene op fra skovbunden.
God weekend.
Kh
Dorte
Den lyserøde hibiscus ser voldsomt nyplantede ud. Jeg bliver sikkert rigtig glad for den, når bedet er groet mere sammen, og det er meget muligt, at det er den bare jord omkring busken, der i virkeligheden generer mig. Der vist ingen planter, der er sneglesikre i år, suk! Lilian har været hård ved to mindre træer, har vi fundet ud af.
SletLægestokrosen er fin, og det må være en stor fordel, at den aldrig får rust. Den ser også ud til at have en tættere vækst end de almindelige stokroser. Det er et flot kvashegn, I har foran hjortetrøsten.
SvarSletHilsen Elna
Du har set helt rigt, hvad stokrosen angår, og roden skulle være god mod slim og hoste 🙂 sådan et kvashegn har vi tre steder, hvor vi var ude efter en afgrænsning med et rustikt præg, og grene og kvas er der nok af.
SletJa, sådan kan man også holde havefestival, og generelt skal der lidt finpudsning til her mod slutningen af sæsonen. Jeres have ser ud til at være på toppen, så indsatsen var ikke forgæves. God idé at lade sig inspirere til nye plantekombinationer, og navnlig når valget falder på en selvkørende og robust plante som den lille stokrose. Hjortetrøst ser fantastisk ud op mod det røde hus og med kvashegn i forgrunden, og mon ikke der skulle være plads til en lille forfinet dame i pink chiffon i jeres store have?
SvarSletAlt strutter jo af velvære i jeres omgivelser, og man kan tydeligt se det ikke har skortet på regn. Bare nyd det så længe det varer! Her er vi stadig i det røde felt, men det kan man åbenbart også til en vis grad vænne sig til...:-)
Hilsner fra Ulla
I dag oven på besøg af stormen Lilian ser haven ikke længere ud som på de billeder, jeg lagde op forleden. Der ligger blade og æbler og grene overalt. Ind imellem synes vi, at det regner for meget. På den anden side må vi prise os heldige for ikke at døje med tørke, og hvad deraf følger.Til næste år, når der ikke længere er bar jord omkring chiffonbusken, tror jeg, den vil se meget mere velintegreret ud.
SletHej - tak for alle de smukke billeder. Kan du mon hjælpe med navnet på den gule blomst ved den grønne bænk herfra: https://hortofilia.blogspot.com/2021/09/sensommerbed-og-rosernes-genblomstring.html
SvarSletMange hilsner Hanne
Velbekomme, Hanne. Den gule staude er en solhat, rudbeckia Henry Eilers.
Slet